Om os Kontakt os

F-Tanzania Nikoline Breienholt Janum

Nikoline Breienholt Janum
20 år
Arbejdede frivilligt på et børnehjem i Mgolole

 

Hvad spiste du til morgenmad?
Huspigerne lavede morgenmad, så den stod klar, når vi stod op. Vi måtte ikke hjælpe til, fordi vi var gæster. Vi fik meget uji – en slags brun grød, hjemmebagt brød, omeletter, honning, friturestegte bananer, mandazi, som er en slags pandekager, mango og te. 

Hvordan var din værtsfamilie?
Vi var tre danske frivillige, der boede hos den samme familie. Familien bestod af vores værtsmor, hendes mand, der arbejdede i Dar es-Salam og kun var hjemme fredag til søndag, deres to store døtre, som kun kom hjem i ferierne, og fire hushjælpere, der fik kost og logi for at arbejde der. 

Hvad tager du med dig hjem?    
En oplevelse af, hvordan livet er andre steder i verden. Jeg var slet ikke ude i brændpunkterne, hvor folk dør af sult, men jeg har fået en fornemmelse for deres samfund og for, hvorfor det er så kompliceret at gøre noget ved problemerne. Der er så mange faktorer, der skal stilles på.