Om os Kontakt os

F-Kenya, Pernille Pedersen

Pernille Pedersen
20 år
Arbejdede frivilligt på en skole i Kenya

 

Hvordan var værtsfamilien?
- Jeg var vildt glad for familien, og det var sørgeligt at sige farvel! Der var en mor, far og tre børn på 7, 11 og 17 år. Vi tog på stranden sammen, gik ture i bjergene, tog i kirke og lavede mad med dem. Børnene var bedre til engelsk end os, så det var nemt at kommunikere.

Hvordan var forholdene i huset?
- Det var slet ikke så primitivt, som vi var blevet forberedt på, og der var store værelser og et fint køkken, som dog ikke blev brugt. Vores mor var opvokset i en stamme, så hun gjorde alt på traditionel vis og i hånden. Vi fik faktisk kød hver dag, og der var meget variation i maden – vores hushjælp kunne virkelig trylle. 

Hvad lavede I med børnene på skolen?
- Vi lavede mange forskellige ting, men en dag vi tog eleverne med til en swimmingpool. Jeg har aldrig set børn med så store øjne. Det er noget de ikke selv har mulighed for, og det var fantastisk at se glæden ved at de svømmede rundt og legede.