I Uganda har vi praktikmuligheder for mange forskellige studieretninger og har bl.a. sendt studerende ud indenfor sociologi, internationale studier, samfundsfag, internationale relationer m.fl.
Vi kan tilbyde praktikpladser hos større og mindre NGO’er som arbejder lokalt indenfor rettigheder og oplysning. Det kan f.eks. være på et center for udsatte kvinder, hvor man arbejder med voldsramte kvinder og deres børn, eller hos en organisation som arbejder på at mobilisere lokalsamfundet, især unge, til at deltage i og påvirke udviklingsprocesser på lokalt niveau.
I Uganda tales der både engelsk og det officielle sprog, Luganda. De fleste af dem du kommer at arbejde sammen med taler engelsk, men hvis I tager ud på feltture, skal du regne med at der tales forskellige stammesprog.
Praktikstedet og arbejdet vil variere afhængig af hvad du læser og interesserer dig for. Du bliver tilknyttet en af organisationernes hovedkontor, som typisk ligger i Kampala, hvor du vil have din hverdag. Alt efter din studieretning kan du fx arbejde med kommunikation, dataindsamling, kampagner, rapporter, fundraising, administration eller undervisning.
Arbejdsopgaverne vil blive afstemt med dig under praktikken, og det vil ofte være op til dig at sætte dine evner i spil. Du vil blive fagligt og personligt inspireret i mødet og samarbejdet med fagligt stærke kolleger og mennesker, der dagligt kæmper for en bedre fremtid for deres land og medborgere.
Hos flere af organisationer har du også mulighed for at tage med kollager ud på feltarbejde i mindre, omkringliggende landsbyer.
Som studerende i Uganda bliver du indkvarteret hos en familie i nærheden af dit arbejde. Familierne er vante til at have danske frivillige og studerende boende hos sig. Her vil du dele værelse sammen med en eller to andre studerende. Hvis du gerne vil bo alene, skal du skrive dette i din tilmelding.
Du spiser også de fleste af dine måltider hos værtsfamilien. Her vil du sikkert få opleve Ugandas nationalret, posho, som er en majsgrød med grøntsager eller bønner.
Når du har fri, kan du udforske, byen du bor i. Du kan bruge din værtsfamilie til at give dig gode insider tips om hvor man kan få den bedste posho eller den populære ret chapati, som er madpandekager med fyld.
I weekenderne har du mulighed for at tage på længere ture. I Uganda finder du Afrikas højeste bjergkæde, verdens længste flod og kontinentets største sø. Her kan du rafte ned ad Nilen eller se de sjældne bjerggorillaer i Bwindi nationalpark. Mange studerende vælger også at tage på weekendsafari, hvor du bl.a. kan se de sjældne løver som klatrer i træer.
Når du tager din praktik i udlandet gennem Global Contact, får du en kontaktperson her på kontoret, som du kan kontakte under hele dit forløb. Vi finder en praktikplads, der matcher din uddannelse, og sørger for afhentning i praktiklandet. Inden dit praktikophold starter, skal du desuden igennem et introforløb, der klæder dig på til at indgå på den lokale arbejdsplads.
Her finder du links til alt det praktiske, du skal have styr på, inden du rejser ud i praktik eller på studietur.
Læs mere om visum og find reglerne for din destination.
Få hjælp til hvordan du kommer i gang med vaccinerne.
Læs hvor meget andre studerende har brugt i lommepenge.
Søg legater og fonde og få tilskud til din rejse.
Når du bestiller dit ophold, kan du vælge, om vi også skal stå for fly/forsikring.
Du bør senest tilmelde dig 10 uger før din afrejse.
Du betaler 5.000 kr. ved tilmelding. Vi sender en opkrævning på restbeløbet ca. 6 uger før afrejse.
OBS: Vores rejsedatoer er fleksible. Kan du ikke finde de datoer, der matcher din praktik, så kontakt os endelig.
Læs her hvad du skal gøre, hvis du selv vil stå for fly og forsikring.
Vi tror på fuld økonomisk gennemsigtighed. Derfor kan du altid få at vide hvad dine penge går til når du tager af sted med os. Klik og se hvordan udgifterne fordeles.
Kontakt os
Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731
Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12
2200 København N
Hvis du er ude at rejse med os eller har bestilt en rejse, vil du modtage direkte besked fra os, hvis din rejse er berørt af corona-virus.
Planlægger du at bestille en rejse hos os, vil du blive dækket af vores garanti, så du kan få dine penge tilbage hvis rejsen skulle blive aflyst pga. corona-virus.