Du kommer til at arbejde på et offentligt hospital i hovedstaden, Phnom Penh, hvor du vil rotere mellem forskellige afdelinger som f.eks. pædiatrisk, dermatologisk og intensivafdelingen. Et af hospitalerne, vi sender studerende til, er et børnehospital. Du kan skrive i din tilmelding, hvis din 1. prioritet er at være på børnehospitalet.
I Cambodja er det officielle sprog Khmer og patienternes patientjournalerne skrives også på Khmer. Der vil dog være nogen på afdelingerne, som vil hjælpe dig med at forklare patientforløbene og hjælpe med at oversætte for de patienter, som ikke selv taler engelsk.
Læring under praktikken
I starten vil din rolle mest være observerende, men efter den første uge vi du begynde at få opgaver som blodtryks- og vægtmåling, vaccinationer, blodprøvetagning, medicindosering, generel omsorg og hygiejne.
Som sygeplejerske i Cambodja, vil du møde patienter med andre sygdomme, end hvad du normalvis ser på danske hospitaler. De mest udbredte sygdomme i Cambodja er relateret til problemer med adgang til rent vand og sanitet, som giver bakteriesygdomme som diarre og tuberkulose. Herudover er Malaria og Dengue feber fra myg også ret udbredt.
Du vil arbejde i hverdagene fra ca. kl. 8 om morgenen til kl. 15 om eftermiddagen.
Sådan bor du
Under din praktik kommer du til at bo hos en familie i Phnom Penh, typisk bor sammen med en anden dansk studerende eller frivillig. Din værtsfamilie sørger for dine måltider under praktikforløbet og vil hjælpe dig med at komme godt på plads i din nye hverdag.
Du vil bo i nærheden af hospitalet, så du nemt kan komme frem og tilbage på arbejdet. Det kan enten være i gåafstand eller en kort tur med tuk-tuk for ca. 10 danske kroner.
Fritid
Når du har fri fra dit arbejde, kan du tage ud og udforske Phnom Penh. I hovedstaden kan du opleve alt fra royale paladser, store udendørs markeder eller tage sejlture langs Mekongfloden. Der er et hav af muligheder og en lokkende cafékultur hvor du nok skal finde et sted at drikke din kaffe eller få en kulinarisk oplevelse på en af de lokale restauranter.
Du kan bruge weekenderne på at rejse lidt udenfor Phnom Penh, for at opleve det magiske landskab. I Cambodja vil du opleve kontraster mellem det antikke og moderne. Her kan du opleve den smukke natur, hvor du både kan se templerne i Angkor, rismarker og svingende sukkerpalmer langs strandene.
Rejsepartner søges
Mange af dem som rejser med os, tilmelder sig uden at kende nogle af de andre på forhånd. Men det betyder ikke at du rejser alene. Tværtimod.
Vi sørger for, at du kommer ud at rejse med minimum én anden, som du kan bo og arbejde med under dit ophold (med mindre du specifikt ønsker at rejse alene).
Flere søger lige nu en rejsepartner til deres ophold. Vil du med en af dem? Så tilmeld dig samme rejsedato, så sørger vi for, at I kommer af sted sammen.
Hvis du har bestilt en rejse, vil du modtage direkte besked fra os, hvis din rejse er berørt af corona-virus.
Planlægger du at bestille en rejse hos os, vil du blive dækket af vores garanti, så du kan få dine penge tilbage hvis rejsen skulle blive aflyst pga. corona-virus.