Global Contact Om os Kontakt os

Praktik i Vietnam for medicinstuderende

Praktik som medicinstuderende i Vietnam

Som medicinstuderende I Vietnam kan du komme i praktik på et større offentligt hospital i Hanoi. Alle hospitaler vi samarbejder med, er vant til at modtage både lokale og udenlandske studerende i praktik. 

Under praktikken vil du have mulighed for at rotere mellem flere forskellige afdelinger baseret på dine ønsker og de lokale behov på hospitalet. Tidligere studerende har bl.a. været på reumatologisk-, børne-, neurokirurgisk-, gynækologisk- og intensivafdelingen, og ved nogle hospitaler i akutmodtagelse. 

Der tales Vietnamesisk på hospitalerne og kun nogle af lægerne og sygeplejerskerne kan engelsk. Mange af de unge, lokale studerende kan dog engelsk, og vil kunne hjælpe med at sætte dig ind i patientforløbene og oversætte journaler mm.

Læring under praktikken

I din praktik vil du følge lægernes arbejde på afdelingerne og blive inddraget i diagnose og behandlingsforløb af patienterne og lære at kombinere teori med praksis. I starten af dit praktikforløb vil der være en del observation af lægernes arbejde, men så snart du er faldet til i de nye omgivelser, vil du kunne få opgaver afhængig af hvor langt du er i dit uddannelsesforløb. Det kan bl.a. være basale kliniske undersøgelser og udarbejdelse af journaler. 

Du vil i praktikken få indsigt i hospitalsvæsenet i anden kultur. I Vietnam vil du fx opleve at lægernes og sygeplejerskernes rolle er lidt anderledes end du kender det herhjemmefra. Patienternes familie hjælper fx meget til og står ofte for pleje af patienterne under indlæggelsen. 

Din arbejdsdag vil som udgangspunkt være fra kl. 8 om morgenen til kl. 16 og du vil arbejde mandag til fredag. Hvis der er planlagt operationer om eftermiddagen, som du observerer, kan din arbejdsdag strække sig lidt længere. 

Sådan bor du

Du vil blive indlogeret i en lille lejlighed sammen med andre danske studerende. Lejlighederne er i forskellige størrelser, men har alle køleskab og kogeblus, og ligger centralt i Hanoi. De er pæne efter vietnamesisk standard, men naturligvis anderledes end du er vant til herhjemme. 

Familien, der bor i ejendommen, vil hjælpe dig med at komme godt på plads efter ankomst, og de hjælper dig også hen på hospitalet den første dag. 

Afstanden fra lejligheden til hospitalet er mellem 10-35 minutters gå-gang. Det er muligt at tage en bus, hvis du foretrækker det.

Fritid

Når du har fri, kan du udforske Hanoi. Her kan du slentre rundt ved markederne i de gamle kvarter eller gå en tur i en af de mange parker. Om aftenen er det oplagt at spise på nogle af deres billige, men virkelig gode gadekøkkener. 

I weekenderne kan du også tage lidt længere væk og fx tage på en sejltur i det imponerende Halong Bay, hvor hundredvis af små kalkstensøer tårner sig op af vandet. Eller du kan tage på en smuk vandretur blandt rismarkerne i Vietnams nordlige bjerge.

Dit forløb

Når du tager din praktik i udlandet gennem Global Contact, får du en kontaktperson her på kontoret, som du kan kontakte under hele dit forløb. Vi finder en praktikplads, der matcher din uddannelse, og sørger for afhentning i praktiklandet. Inden dit praktikophold starter, skal du desuden igennem et introforløb, der klæder dig på til at indgå på den lokale arbejdsplads.

Dit forløb som studerende på praktikophold i udlandet

 LÆS MERE OM INTROFORLØBET

 
 

Praktiske oplysninger

Her finder du links til alt det praktiske, du skal have styr på, inden du rejser ud i praktik eller på studietur.

Praktiske information om visum til udlandet

Visum

Læs mere om visum og find reglerne for din destination.

Vaccination før din rejse

Vaccinationer

Få hjælp til hvordan du kommer i gang med vaccinerne.

Lommepenge til din udlandsrejse

Lommepenge

Læs hvor meget andre studerende har brugt i lommepenge.

Guide til legatsøgning

Guide til legatsøgning

Søg legater og fonde og få tilskud til din rejse.

 FIND FLERE PRAKTISKE OPLYSNINGER

 
 

Pris og tilmelding 

Når du bestiller dit ophold, kan du vælge, om vi også skal stå for fly/forsikring.
Du bør senest tilmelde dig 10 uger før din afrejse.
Du betaler 5.000 kr. ved tilmelding. Vi sender en opkrævning på restbeløbet ca. 6 uger før afrejse.

OBS: Vores rejsedatoer er fleksible. Kan du ikke finde de datoer, der matcher din praktik, så kontakt os endelig.

Ankomstdato
Længde
Bemærkninger
Ophold*
Fly**
04-02-2021
5 uger
12400,-
6700,-
04-02-2021
11 uger
16000,-
6700,-
04-02-2021
10 uger
16100,-
6700,-
04-02-2021
5 uger
12400,-
6700,-
02-09-2021
5 uger
12400,-
5900,-
02-09-2021
10 uger
16000,-
5900,-
13-09-2021
5 uger
12400,-
5900,-
13-09-2021
10 uger
16000,-
5900,-
01-11-2021
11 uger
16000,-
5900,-
01-11-2021
5 uger
12400,-
5900,-
*Du kan trække 2.500 kr. af beløbet fra i skat. Global Contact sørger for at indberette dette på dine vegne. Prisen på opholdet er ekskl. fly/forsikring
**Prisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
 

Vær opmærksom på, at der i Vietnam er vietnamesisk nytår (TET) fra d. 21. januar-3. februar 2020, hvor du vil have fri fra arbejde.

 

Hvad er inkluderet i prisen?

Prisen på frivilligt arbejde i Kenya inkluderer En samlet pakke med ophold og fly inkluderer

  • Dit praktikophold i Vietnam (inkl. logi)
  • Flyrejse tur/retur
  • Afbestillingsforsikring for flybillet
  • Koordinator i Danmark der følger dig gennem hele dit ophold
  • Fælles intro i København i 2 dage inkl. kost & logi
  • Afhentning i lufthavnen af vores lokale partner i Vietnam
  • Udgift til lokal arbejdsplads
  • Adgang til 24 timers nødtelefon
  • Administrationsgebyr til Global Contact

Prisen på frivilligt arbejde i Kenya ekskluderer Pakken inkluderer ikke

  • Visum
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Kost under opholdet
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Transport til/fra intro og hjemkomstweekend i København
  • Afbestillings- og rejseforsikring kan tilkøbes når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

 

Vil du selv stå for fly og forsikring?

Læs her hvad du skal gøre, hvis du selv vil stå for fly og forsikring.
 

Global Contacts økonomi

Vi tror på fuld økonomisk gennemsigtighed. Derfor kan du altid få at vide hvad dine penge går til når du tager af sted med os. Klik og se hvordan udgifterne fordeles.
 

  

Se også

Frivilligt arbejde i Sri Lanka
Frivilligt arbejde i Sri Lanka
Sommerhøjskole i Myanmar
Sommerhøjskole i Myanmar - 3 uger
Frivilligt arbejde i Nepal
Frivilligt arbejde i Nepal
Kort højskoleophold i Sri Lanka
Højskole i Sri Lanka - 4 uger

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Mellemfolkeligt Samvirke

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.

Hvad med Corona?

Hvis du er ude at rejse med os eller har bestilt en rejse, vil du modtage direkte besked fra os, hvis din rejse er berørt af corona-virus.

Planlægger du at bestille en rejse hos os, vil du blive dækket af vores garanti, så du kan få dine penge tilbage hvis rejsen skulle blive aflyst pga. corona-virus.