Praktik som mediciner i Uganda
I Uganda kommer du til at arbejde på et af de større offentlige hospitaler i landet. På alle hospitalerne vi samarbejder med, vil der være lokale studerende, og muligvis også nogle af vores sygeplejestuderende fra Danmark, som du kommer til at arbejde med.
Du har mulighed for at rotere rundt på flere afdelinger og opleve de forskellige arbejdsgange og opnå en bred forståelse af det ugandiske lægefelt. Din rotation afhænger i høj grad af dine egne ønsker, og det planlægges løbende med din vejleder på hospitalet. Tidligere medicinstuderende har blandt andet været på kirurgisk, medicinsk, børne- og fødselsafdelinger.
I Uganda er engelsk det officielle sprog, men der tales også en del forskellige lokale sprog. Nogle af dine patienter vil ikke tale engelsk, men her kan du få hjælp af dine engelsktalende kollegaer. Journalerne skrives altid på engelsk.
Læring under praktikken
Du starter dit praktikforløb med en oplæringsfase, hvor du primært observerer. Du vil deltage i den daglige runde med lægerne hos patienterne. Her vil du få opgaver der matcher hvor langt du er i dit uddannelsesforløb og som varierer afhængigt af hvilken afdeling du er på. Størstedelen af de patienter du møder behandles for AIDS, tuberkulose, malaria og andre infektionssygdomme samt brud og sår.
Læs Christian's indlæg, hvor han fortæller om to forskellige dage på et hospital i Uganda som medicinstuderende. Du følger ham fra morgen til aften, på afdelingerne, til operationerne og møderne med patienterne. En dag på hospitalet og En dag mere på hospitalet.
Sådan bor du
I Uganda bor du hos en familie, hvor du har dit eget værelse eller deler med en anden studerende. Du vælger selv hvor meget du ønsker at tage del af familielivet. Familien er en rigtig god indgangsvinkel til at lære landet og kulturen bedre at kende, og de er vant til at have danske studerende boende.
Du spiser størstedelen af dine måltider hjemme hos familien, og her har du rigelige muligheder til at prøve en af Ugandas nationalretter, posho, som er en majsgrød med grøntsager eller bønner.
Du kommer til at bo i gåafstand fra dit arbejde, hvor du vil have en gåtur på ca. en halv time.
Fritid
Når du har fri, kan du udforske, byen du bor i. Du kan bruge din værtsfamilie til at give dig gode insider tips om hvor man kan få den bedste posho eller den populære ret chapati, som er madpandekager med fyld.
I weekenderne har du mulighed for at tage på længere ture. I Uganda finder du Afrikas højeste bjergkæde, verdens længste flod og kontinentets største sø. Her kan du rafte ned ad Nilen eller se de sjældne bjerggorillaer i Bwindi nationalpark. Mange studerende vælger også at tage på weekendsafari, hvor du bl.a. kan se de sjældne løver som klatrer i træer.
Rejsens forløb
Når du tager din praktik i udlandet gennem Global Contact, får du en kontaktperson her på kontoret, som du kan kontakte under hele dit forløb. Vi finder en praktikplads, der matcher din uddannelse, og sørger for afhentning i praktiklandet. Inden dit praktikophold starter, skal du desuden igennem et introforløb, der klæder dig på til at indgå på den lokale arbejdsplads.
Introkursus
Du starter din praktik med et 1 eller 2 dages introkursus, hvor du møder din danske koordinator og bliver forberedt på dit praktikophold. Introkurset finder sted i København hos Mellemfolkelig Samvirke og bliver afholdt af vores introteam, der har mange års erfaring med at forberede studerende på at tage deres praktik i udlandet. Du vil ca. 3 uger før kurset modtage en mail fra introteamet med praktiske informationer. Til introkurset vil du få undervisning i interkulturel kommunikation og konflikthåndtering. Du vil få redskaber til at overkomme udfordringer, gribe muligheder og blive klædt på til, hvad der venter dig. Alt sammen for at sikre, at du får det bedst mulige praktikophold.
Højskole i Kenya
Har du valgt et praktikophold til Østafrika, og rejser du i 8 uger eller mere, fortsætter du efter introkurset i København til et skræddersyet 6-dages højskoleophold i Kenya, der forbereder dig på kulturen og praktikken. Højskolen i Kenya fungerer som en kulturel indføring med fokus på dit fag, som vil ruste dig bedre til at indgå på en lokal arbejdsplads. Undervisningen linker teori og praksis ved brug af lokalområdet, hvor I vil besøge steder, der matcher din profession. Formålet med højskolen er således at give dig en blød landing og en indsigt i den kontekst som dine patienter, klienter samt kollegaer, kommer fra.
Ankomst i praktiklandet
Når du ankommer til det land, hvor du skal være i praktik, vil du blive hentet i lufthavnen af vores lokale samarbejdspartner. Du vil altid have en lokal kontaktperson, som kan hjælpe dig under dit praktikophold samt en lokal faglig vejleder tilknyttet din arbejdsplads. De første dage af dit praktikophold vil du modtage en 1-2 dages introduktion med din lokale kontaktperson, hvor du vil blive introduceret til lokalområdet, kulturen og din arbejdsplads. Din kontaktperson vil kunne snakke engelsk ligesom, der altid vil være mindst én, hvor du bliver indlogeret, som kan det.
Uganda på Instagram
Hvad inkluderer prisen?
Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.
Generelt
- Praktikkoordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
- Praktikplaceringer der opfylder dine læringsmål
- Detaljeret information om rejsen
- Introdage i København, inklusiv undervisning, kost og logi
- 24 timers nødtelefon
- Administrationsgebyr til Global Contact
- Dokumentation på praktikforløb efter endt ophold
- Dækning fra Rejsegarantifonden ifm. konkurs
Prisen inkluderer ikke
- Visum og evt. tilladelser
- Vaccinationer og evt. malariapiller
- Transport til lufthavnen efter endt ophold
- Transport til/fra introdage i København
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
- Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)
Højskole i Kenya (For praktik i Østafrika over 7 uger)
- Flyrejse til højskole
- Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst
- Kost og logi under hele kurset
- 6 dages program med undervisning og udflugter
- Lokale undervisere
- Al transport og entré som er en del af programmet
- Transport videre til destination for din praktikplacering
Under praktikken
- Flyrejse til Uganda
- Afhentning i lufthavn ved ankomst
- Lokal kontaktperson
- Introduktion i Uganda
- Indlogering under hele opholdet
- Kost under hele opholdet (tilsvarende hvad de lokale spiser)
- Administrative udgifter til praktikplacering
- Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)