I Peru har du mulighed for at tage din praktik i kystbyen, Trujillo. Her vil du blive tilknyttet en mindre statslig tværfaglig sundhedsklinik – kaldet en posta, hvor der gives sundhedshjælp og rådgivning til beboere i området. På postaen vil du indgå i dagvagterne og blive en del af arbejdet primært med lægerne, psykologer og sygeplejerskerne på stedet.
I Peru er det officielle sprog spansk, men udover spansk tales mange forskellige indianske sprog. Der vil være få, som kan engelsk og det vil derfor være nødvendigt, at du kan lidt spansk, inden du tager afsted, så du kan få nok ud af dit praktikforløb.
Postaen har dagligt mange brugere, der har brug for sundhedshjælp og familierådgivning, og der er generelt ikke så mange ressourcer til at give den fornødne hjælp. Mange i Peru lever i stor fattigdom, som kan give store problemer med hygiejne, vold og misbrug i familierne.
Du vil bl.a. opleve patienter med tuberkulose og ernæringssygdomme, og udover primær lægehjælp handler en stor del af arbejdet på postaen også om at være lyttende over for patienternes svære traumer.
Der vil under dit praktikforløb også være mulighed for at tage med ud på klinikkens outreach program, hvor du vil være med til at besøge dem, der ikke har mulighed for at komme ind til klinikken, eksempelvis kvinder med graviditetskomplikationer. Du vil også kunne stå for at lave sundhedstjek og workshops for børn i et slumkvarter Trujillo. Dette arrangeres i samarbejde med vores lokale partner.
Du vil blive indlogeret hos en peruviansk familie, hvor du enten vil have dit eget værelse, eller dele med en medstuderende, hvis I er to der rejser sammen. I får adgang til egne badefaciliteter – men forbered dig på her ikke altid er adgang til varmt vand.
Du spiser dine måltider hos værtsfamilien, og maden er ofte kød, ris, brød eller kartofler. Hvis du ønsker at spise vegetarisk, er der mulighed for det mod en ekstrabetaling.
Det vil kun tage dig omkring 5-10 minutter at gå til postaen fra din værtsfamilie.
Efter arbejde kan du udforske Trujillo. Stillehavsbyen er Peru’s tredjestørste og den har masser at byde på. Byens centrum domineres af smukke og farverige bygninger fra kolonitiden, og der er et rigt café og restaurantliv.
Hvis du vil ud opleve andre dele af Peru, er der masser af spændende weekendudflugter. Du kan f.eks. besøge en af de store attraktioner i regionen, Chan Chan, som er den største præcolumbianske by, i Amerika. Eller besøge Huanchoco, cirka 20 minutter væk fra Trujillo, som er en afslappet surfer by.
Vil du rejse i længere tid og f.eks. se Macchu Pichhu eller Amazonas, skal du planlægge at gøre det inden eller efter din praktik, da det tidsmæssigt ikke kan gøres på en weekend.
Når du tager din praktik i udlandet gennem Global Contact, får du en kontaktperson her på kontoret, som du kan kontakte under hele dit forløb. Vi finder en praktikplads, der matcher din uddannelse, og sørger for afhentning i praktiklandet. Inden dit praktikophold starter, skal du desuden igennem et introforløb, der klæder dig på til at indgå på den lokale arbejdsplads.
Her finder du links til alt det praktiske, du skal have styr på, inden du rejser ud i praktik eller på studietur.
Læs mere om visum og find reglerne for din destination.
Få hjælp til hvordan du kommer i gang med vaccinerne.
Læs hvor meget andre studerende har brugt i lommepenge.
Søg legater og fonde og få tilskud til din rejse.
Når du bestiller dit ophold, kan du vælge, om vi også skal stå for fly/forsikring.
Du bør senest tilmelde dig 10 uger før din afrejse.
Du betaler 5.000 kr. ved tilmelding. Vi sender en opkrævning på restbeløbet ca. 6 uger før afrejse.
OBS: Vores rejsedatoer er fleksible. Kan du ikke finde de datoer, der matcher din praktik, så kontakt os endelig.
Læs her hvad du skal gøre, hvis du selv vil stå for fly og forsikring.
Vi tror på fuld økonomisk gennemsigtighed. Derfor kan du altid få at vide hvad dine penge går til når du tager af sted med os. Klik og se hvordan udgifterne fordeles.
Kontakt os
Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731
Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12
2200 København N
Hvis du er ude at rejse med os eller har bestilt en rejse, vil du modtage direkte besked fra os, hvis din rejse er berørt af corona-virus.
Planlægger du at bestille en rejse hos os, vil du blive dækket af vores garanti, så du kan få dine penge tilbage hvis rejsen skulle blive aflyst pga. corona-virus.