Praktik for fysioterapeuter i Palæstina

Praktik som mediciner i Palæstina

Du kan komme i praktik på et hospital i én af byerne, Nablus, Betlehem eller Hebron på Vestbredden. Hospitalerne vi samarbejder med, er større privathospitaler hvor du kan komme rundt på forskellige afdelinger som fx klinisk onkologi, kirurgisk, medicinsk samt skadestue og akutmodtagelse, afhængig af dit speciale.   

Der tales arabisk på hospitalerne, men du vil blive tilknyttet en læge eller sygeplejerske på afdelingen, som kan engelsk. Patientjournalerne står også på engelsk, så her kan sætte dig ind i patienternes oplysninger. På hospitalerne vil du også møde palæstinensiske medicinstuderende, som ofte er gode til engelsk og kan hjælpe med at oversætte. 

Læring under praktikken 

Under praktikforløbet følger du uddannede læger og sygeplejersker i deres daglige arbejde med patienterne og diagnosticeringer. Du vil være med på stuegang og bistå lægernes arbejde med bestilling af prøver og undersøgelser og selv få opgaver som f.eks. vaccinationer og medicindosering. 

Diabetes og andre livsstilsygdomme er en stigende sundhedsudfordring i den palæstinensiske befolkning og mange patienter har alvorlige følgesygdomme som nedsat nyrefunktion. Som medicinstuderende i Palæstina vil du også opleve, hvordan sundhedsforholdene påvirkes af den israelske besættelse, som bl.a. giver begrænset adgang til behandling af komplicerede sygdomme.  

Din arbejdsuge vil være ca. 30 timer om ugen og du vil møde ind på hospitalerne omkring kl. 8:30 om morgenen. Der er forskellige weekenddage tilknyttet til de to store religioner i Palæstina; Kristendom og Islam. Du vil derfor kunne opleve at dine ugentlige fridage kan være fredag og lørdag eller fredag og søndag.  

Sådan bor du 

Afhængig af hvor du kommer til at arbejde, vil du enten bo hos en lokal familie eller i en lejlighed til deling med andre danske studerende.  

Hvis du bor hos værtsfamilie, får du dit eget værelse, som du typisk deler med en medstuderende. Her får du mulighed for at lære om samfundet og kulturen – og ikke mindst madkulturen. Du spiser med familien, hvor du vil smage hummus, falafler, bulgur og andre lækre retter fra det arabiske køkken. 

Hvis du bor i lejlighed, får du adgang til et køkken, hvor du selv skal stå for maden. Du kan selvfølgelig også gå ud og spise en gang imellem, hvor du sagtens kan finde mad til noget billigere priser end herhjemme.  


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Bestilles opholdet senere end 2 måneder før afrejse, risikeres et ekstra gebyr for flybilletter.
Rejsebetingelser for praktik

Fritid

I hverdagene kan du bruge tiden på at lære din værtsfamilie eller kolleger bedre at kende, øve dit arabiske og udforske din nye by sammen med unge palæstinensere, der er tilknyttet vores lokale samarbejdspartner ActionAid Palæstina. Her er et stort frivilligt miljø, hvor du vil blive inviteret med på ture og udflugter rundt omkring på Vestbredden og få et indblik i deres arbejde med at sikre unges rettigheder i Palæstina.   

Det er nemt og billigt at rejse rundt mellem byerne på Vestbredden, hvis du vil opleve lidt mere på dine fridage. Du kan tage til Nazareth, besøge det historiske fort Masada eller udforske den gamle bys snoede gader i Jerusalem. Der er også mulighed for at tage på vandreture i Palæstinas skønne natur, besøge beduiner i ørkenen, eller bade i Det Døde Hav og mærke den helt særlige fornemmelse af at flyde oven på det salte vand. 

Praktik i udlandet for fysioterapeutstuderende
Oplev Palæstina som studerende
Rejs til Palæstina som fysioterapeut
Billede af: Andreas Von Essen
Billede af: Andreas Von Essen
Billede af: Andreas Von Essen
Billede af: Andreas Von Essen
Billede af: Andreas Von Essen
Billede af: Andreas Von Essen
Billede af: Andreas Von Essen
Billede af: Andreas Von Essen

Rejsens forløb

Når du tager din praktik i udlandet gennem Global Contact, får du en kontaktperson her på kontoret, som du kan kontakte under hele dit forløb. Vi finder en praktikplads, der matcher din uddannelse, og sørger for afhentning i praktiklandet. Inden dit praktikophold starter, skal du desuden igennem et introforløb, der klæder dig på til at indgå på den lokale arbejdsplads.

Intro i praktik
Intro i København

2 dage før afrejse, skal du deltage på et obligatorisk og meritgivende introkursus i København. Dvs. at din praktik allerede starter på introkurset, inden du rejser videre til din praktikdestination. 

Praktik i udlandet
Praktik

Du bliver hentet i lufthavnen ved ankomst i praktiklandet, derefter vil du få intro til land og arbejde.

Introkursus

Du starter din praktik med et 1 eller 2 dages introkursus, hvor du møder din danske koordinator og bliver forberedt på dit praktikophold. Introkurset finder sted i København hos Mellemfolkelig Samvirke og bliver afholdt af vores introteam, der har mange års erfaring med at forberede studerende på at tage deres praktik i udlandet. Du vil ca. 3 uger før kurset modtage en mail fra introteamet med praktiske informationer. Til introkurset vil du få undervisning i interkulturel kommunikation og konflikthåndtering. Du vil få redskaber til at overkomme udfordringer, gribe muligheder og blive klædt på til, hvad der venter dig. Alt sammen for at sikre, at du får det bedst mulige praktikophold.

Ankomst i praktiklandet

Når du ankommer til det land, hvor du skal være i praktik, vil du blive hentet i lufthavnen af vores lokale samarbejdspartner. Du vil altid have en lokal kontaktperson, som kan hjælpe dig under dit praktikophold samt en lokal faglig vejleder tilknyttet din arbejdsplads. De første dage af dit praktikophold vil du modtage en 1-2 dages introduktion med din lokale kontaktperson, hvor du vil blive introduceret til lokalområdet, kulturen og din arbejdsplads. Din kontaktperson vil kunne snakke engelsk ligesom, der altid vil være mindst én, hvor du bliver indlogeret, som kan det. 

Rejsepartner søges

Palæstina på Instagram

 

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • Praktikkoordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Praktikplaceringer der opfylder dine læringsmål
  • Detaljeret information om rejsen
  • Introdage i København, inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Administrationsgebyr til Global Contact
  • Dokumentation på praktikforløb efter endt ophold
  • Dækning fra Rejsegarantifonden ifm. konkurs

Under praktikken

  • Flyrejse til Palæstina
  • Afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Lokal kontaktperson
  • Introduktion i Palæstina
  • Indlogering under hele opholdet
  • Kost under hele opholdet (tilsvarende hvad de lokale spiser)
  • Administrative udgifter til praktikplacering
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Kost under opholdet
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Transport til/fra introdage i København
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)​

Vil du vide mere?

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af de studerende.

Kontakt os

Max
Max Mailund (de/dem)

Email: mmg@ms.dk
Telefon: 77310189