Global Contact Om os Kontakt os

Praktikophold for lærerstuderende i Palæstina.

Praktik som lærerstuderende i Palæstina

Dit praktikforløb i Palæstina vil enten foregå på en international skole eller en lokal skole, hvor børnene i de ældste klasser hovedsageligt undervises på engelsk. Skolerne er placeret på Vestbredden i byerne Betlehem, Ramallah, Nablus eller Jericho, hvor du bliver matchet inden for dine ønskede undervisningsfag.  

Hovedsproget i Palæstina er arabisk, men arbejdssproget blandt dine kolleger på skolerne er både arabisk og engelsk. Du bliver tilknyttet klasser, hvor undervisningen og materialet er på engelsk, men du har også mulighed for at observere undervisning på arabisk, hvis du ønsker det.  

Læring under praktikken 

Under praktikken bliver du tilknyttet både en kontaktperson på skolen samt en fast lærer, som du vil følge under forløbet. Sammen med din kontaktperson vil du planlægge et undervisningsforløb med emner, der passer til dine undervisningsfag. Til at begynde med vil du observere undervisningen på skolen inden du selv står for at skulle formidle på egen hånd.  

På skolerne i Palæstina er det meget almindeligt med morgensamlinger på tværs af klassetrin, hvor morgensang kombineres med oplæg fra eks. sundhedspersonale om fx hygiejne og diabetesudfordringer. Du vil også typisk deltage i skoleudflugter til andre byer, hvor du får indblik i den politiske konflikt i Mellemøsten og ser, hvilke konsekvenser den Israelske besættelse har for palæstinenserne.  

Hvis du har linjefag i religion, skal du forvente at undervisningen primært vil være i fag som etik og filosofi. 

Sådan bor du

Alt efter hvor du kommer til at arbejde, vil du blive indkvarteret hos en værtsfamilie eller i et kollegium tilknyttet skolen.  

Hos værtsfamilien får du dit eget værelse eller du kan dele med en medstuderende, hvis I er to der rejser sammen. Du vil spise de fleste af dine måltider med familien, og kommer til at smage lækre retter som fladbrød med falafel, forskellige gryderetter, linser, bulgur og fattoush (brødsalat med krydderier).  

Hvis du bor i kollegium, får du dit eget værelse, og deler badeværelse med en anden studerende. Du vil få serveret dine måltider på kollegiet, og du kan vælge om du vil komme tilbage og spise din frokost på kollegiet eller medbringe en madpakke derfra på arbejdet.  

Fritid 

I hverdagene kan du bruge tiden på at lære din værtsfamilie eller kolleger bedre at kende, øve dit arabiske og udforske din nye by sammen med unge palæstinensere, der er tilknyttet vores lokale samarbejdspartner ActionAid Palæstina. Her er et stort frivilligt miljø, hvor du vil blive inviteret med på ture og udflugter rundt omkring på Vestbredden og få et indblik i deres arbejde med at sikre unges rettigheder i Palæstina.   

Det er nemt og billigt at rejse rundt mellem byerne på Vestbredden, hvis du vil opleve lidt mere på dine fridage. Du kan tage til Nazareth, besøge det historiske fort Masada eller udforske den gamle by i Jerusalem. Der er også mulighed for at tage på vandreture i Palæstinas skønne natur, besøge beduiner i ørkenen, eller bade i Det Døde Hav og mærke den helt særlige fornemmelse af at flyde oven på det salte vand. 

Dit forløb

Når du tager din praktik i udlandet gennem Global Contact, får du en kontaktperson her på kontoret, som du kan kontakte under hele dit forløb. Vi finder en praktikplads, der matcher din uddannelse, og sørger for afhentning i praktiklandet. Inden dit praktikophold starter, skal du desuden igennem et introforløb, der klæder dig på til at indgå på den lokale arbejdsplads.

Dit forløb som studerende på praktikophold i udlandet

 LÆS MERE OM INTROFORLØBET

 
 

Praktiske oplysninger

Her finder du links til alt det praktiske, du skal have styr på, inden du rejser ud i praktik eller på studietur.

Praktiske information om visum til udlandet

Visum

Læs mere om visum og find reglerne for din destination.

Vaccination før din rejse

Vaccinationer

Få hjælp til hvordan du kommer i gang med vaccinerne.

Lommepenge til din udlandsrejse

Lommepenge

Læs hvor meget andre studerende har brugt i lommepenge.

Guide til legatsøgning

Guide til legatsøgning

Søg legater og fonde og få tilskud til din rejse.

 FIND FLERE PRAKTISKE OPLYSNINGER

 
 

Pris og tilmelding 

Når du bestiller dit ophold, kan du vælge, om vi også skal stå for fly/forsikring.
Du bør senest tilmelde dig 10 uger før din afrejse.
Du betaler 5.000 kr. ved tilmelding. Vi sender en opkrævning på restbeløbet ca. 6 uger før afrejse.

OBS: Vores rejsedatoer er fleksible. Kan du ikke finde de datoer, der matcher din praktik, så kontakt os endelig.

Ankomstdato
Længde
Bemærkninger
Ophold*
Fly**
03-02-2021
6 uger
Pga Corona er flypris vejl.
16800,-
4000,-
*Prisen på opholdet er ekskl. fly/forsikring. Du kan trække 2.500 kr. af beløbet fra i skat. Global Contact sørger for at indberette dette på dine vegne.
**Prisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.

 

Hvad er inkluderet i prisen?

Prisen på frivilligt arbejde i Kenya inkluderer En samlet pakke med ophold og fly inkluderer

  • 6 ugers praktikophold i Palæstina (inkl. kost & visse steder kost)
  • Flyrejse tur/retur
  • Afbestillingsforsikring for flybillet
  • Koordinator i Danmark der følger dig gennem hele dit ophold
  • Fælles intro i København i 2 dage lige op til afrejse (inkl. kost & logi)
  • Afhentning af vores lokale partner i Palæstina
  • Udgift til lokal værtsorganisation
  • Adgang til 24 timers nødtelefon
  • Administrationsgebyr til Global Contact

Prisen på frivilligt arbejde i Kenya ekskluderer Pakken inkluderer ikke

  • Visum
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Transport til/fra intro i København
  • Afbestillings- og rejseforsikring kan tilkøbes når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

 

Vil du selv stå for fly og forsikring?

Læs her hvad du skal gøre, hvis du selv vil stå for fly og forsikring.
 

Global Contacts økonomi

Vi tror på fuld økonomisk gennemsigtighed. Derfor kan du altid få at vide hvad dine penge går til når du tager af sted med os. Klik og se hvordan udgifterne fordeles.
 

  

Se også

Lærer praktik i Nepal
Lærer i Nepal
Lærer praktik i Uganda
Lærer i Uganda
Frivilligt arbejde i Cambodja
Frivilligt arbejde i Cambodja

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Mellemfolkeligt Samvirke

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.