Praktik som katastrofe- og risikomanager i Palæstina
Med et praktikophold i Palæstina får du indblik i konflikten Mellemøsten og ser, hvilke konsekvenserne den Israelske besættelse har haft på landet.
Under praktikken kommer du også med ud på feltbesøg og tilser de konkrete aktiviteter og hygiejne-programmer, som beredskabet står for rundt omkring på Vestbredden.
Arbejdssproget er arabisk, men der vil være flere af dine kolleger som kan engelsk og som kan hjælpe dig med oversættelser, hvis du er ude på feltbesøg. Civilberedskabet arbejder også internationalt med bl.a. FN og EU, så her vil alle programdokumenter være på engelsk.
Læring under praktikken
Dine arbejdsopgaver vil være meget varierende. Hvis du for eksempel arbejder i beredskabet, skal du hjælpe med at varetage katastrofehåndtering på hele Vestbredden og på tværs af flere sektorer. På hovedkontoret i Ramallah vil du bl.a. være med til at lave sikkerhedsforanstaltninger op til store events, undersøge hvordan tjenester, programmer og civilforsvaret spiller sammen i forbindelse med en nødsituation.
I lokalafdelingerne rundt omkring på Vestbredden vil du være med, når beredskabet tager ud og laver aktiviteter i befolkningen, som. f.eks. undervisning i førstehjælp og hygiejne i samarbejde med skoler.
Din arbejdsuge vil som udgangspunkt være fra søndag til torsdag, men kan justeres i forbindelse med eventuelle feltbesøg. Du vil have fri to dage om ugen.
Sådan bor du
Du vil enten blive indkvarteret hos en værtsfamilie eller i en delelejlighed med andre danske studerende, hvis I er flere der ønsker at rejse sammen.
Hos værtsfamilien får du dit eget værelse eller deler med en medstuderende. Du vil spise de fleste af dine måltider med familien, og kommer til at smage lækre retter som fladbrød med falafel, forskellige gryderetter, linser, bulgur og fattoush (brødsalat med krydderier).
Hvis du bor i lejlighed vil opholdet være uden kost. Men her vil du have adgang til et køkken, hvor du selv kan eksperimentere med det arabiske køkken.
Fritid
I hverdagene kan du bruge tiden på at lære din værtsfamilie eller kolleger bedre at kende, øve dit arabiske og udforske Ramallah sammen med unge palæstinensere, der er tilknyttet vores lokale samarbejdspartner ActionAid Palæstina. Her er et stort frivilligmiljø, hvor du vil blive inviteret med på ture og udflugter rundt omkring på Vestbredden og få et indblik i deres arbejde med at sikre unges rettigheder i Palæstina.
Det er nemt og billigt at rejse rundt mellem byerne på Vestbredden, hvis du vil opleve lidt mere på dine fridage. Du kan tage til Nazareth, besøge det historiske fort, Masada, eller udforske den gamle by i Jerusalem. Der er også mulighed for at tage på vandreture i Palæstinas skønne natur, besøge beduiner i ørkenen, eller bade i Det Døde Hav og mærke den helt særlige fornemmelse af at flyde oven på det salte vand.
Rejsens forløb
Når du tager din praktik i udlandet gennem Global Contact, får du en kontaktperson her på kontoret, som du kan kontakte under hele dit forløb. Vi finder en praktikplads, der matcher din uddannelse, og sørger for afhentning i praktiklandet. Inden dit praktikophold starter, skal du desuden igennem et introforløb, der klæder dig på til at indgå på den lokale arbejdsplads.
Introkursus
Du starter din praktik med et 1 eller 2 dages introkursus, hvor du møder din danske koordinator og bliver forberedt på dit praktikophold. Introkurset finder sted i København hos Mellemfolkelig Samvirke og bliver afholdt af vores introteam, der har mange års erfaring med at forberede studerende på at tage deres praktik i udlandet. Du vil ca. 3 uger før kurset modtage en mail fra introteamet med praktiske informationer. Til introkurset vil du få undervisning i interkulturel kommunikation og konflikthåndtering. Du vil få redskaber til at overkomme udfordringer, gribe muligheder og blive klædt på til, hvad der venter dig. Alt sammen for at sikre, at du får det bedst mulige praktikophold.
Ankomst i praktiklandet
Når du ankommer til det land, hvor du skal være i praktik, vil du blive hentet i lufthavnen af vores lokale samarbejdspartner. Du vil altid have en lokal kontaktperson, som kan hjælpe dig under dit praktikophold samt en lokal faglig vejleder tilknyttet din arbejdsplads. De første dage af dit praktikophold vil du modtage en 1-2 dages introduktion med din lokale kontaktperson, hvor du vil blive introduceret til lokalområdet, kulturen og din arbejdsplads. Din kontaktperson vil kunne snakke engelsk ligesom, der altid vil være mindst én, hvor du bliver indlogeret, som kan det.
Palæstina på Instagram
Hvad inkluderer prisen?
Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.
Generelt
- Praktikkoordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
- Praktikplaceringer der opfylder dine læringsmål
- Detaljeret information om rejsen
- Introdage i København, inklusiv undervisning, kost og logi
- 24 timers nødtelefon
- Administrationsgebyr til Global Contact
- Dokumentation på praktikforløb efter endt ophold
- Dækning fra Rejsegarantifonden ifm. konkurs
Under praktikken
- Flyrejse til Palæstina
- Afhentning i lufthavn ved ankomst
- Lokal kontaktperson
- Introduktion i Palæstina
- Indlogering under hele opholdet
- Administrative udgifter til praktikplacering
- Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)
Prisen inkluderer ikke
- Visum og evt. tilladelser
- Vaccinationer og evt. malariapiller
- Kost under opholdet
- Transport til lufthavnen efter endt ophold
- Transport til/fra introdage i København
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
- Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)