Program
Uge 1: Kultur og historie
Indblik i Zambias kultur og historie, igennem udflugter til områderne omkring højskolen.
-
Introduktion til højskolen i Lusaka og lokalområdet.
-
Lær om de sociale og politiske forhold i Zambia.
-
Udflugt til omkringliggende landsbyer.
-
Madlavning, hvor du skal lave lækre retter, med lokale ingredienser.
-
Lær gloser på de lokale sprog Nyanja og Swahili, så du kan bestille kaffe i caféen.
-
Lær om betydning af frivilligt arbejde og hvilken rolle frivillighed spiller i regionen.
Uge 2: Ulighed og frivillighed i Zambia
Kom tæt på det zambiske samfund, hvor du får et indblik i hverdagslivet i Zambia. Du vil blandt andet lære om den sociale forandring der arbejdes for i landet.
-
Lær om menneskerettigheder i Zambia
-
Besøg til en lokal organisation, der arbejder med FN’s verdensmålene.
-
Udflugt til organisationer der arbejder med ulighed og kvinderettigheder.
-
Udflugt til en organisation der arbejder med gadebørn.
-
Lær om den frivilliges ansvar i arbejdet med børn.
-
Besøg og overnatning hos en lokal familie.
Uge 3: Ungdom, fordybelse og prøve at undervise
Prøv kræfter med at undervise på en zambisk skole, samt gruppearbejde om et projekt. Ugen sluttes af med weekendudflugt til Victoria Falls.
-
Lær at planlægge og udføre en undervisningssituation.
-
Prøv at undervise på en zambisk skole
-
Opstart et selvvalgt projekt med de andre deltagere
-
Mød lokale unge og hør om livet som ung i Zambia.
-
Forlænget weekend til Victoria Falls i Livingstone.
Uge 4: Frivillighed, fordybelse og afsked
Færdiggørelse af projekt. Når ugen er omme, rejser du videre eller tilbage til Danmark.
-
Gruppearbejde med det selvvalgte projekt
-
Præsentation af det selvvalgte projekt for de andre deltagere.
-
Bliv forberedt på næste skridt, f.eks. videre rejse eller frivilligt arbejde
-
Afskedsmiddag, hvor I hygger og tager afsked.
Vi tager forbehold for mindre ændringer i programmet
Undervisningen
Et højskoleophold i Zambia kombinerer et globalt indblik og den danske højskoletradition, og du kommer derfor til at lære i mødet mellem dig og andre. Undervisningen er drevet af din egen lyst og nysgerrighed til at lære om landet og regionen. Sammen med de andre deltagere, lærer du gennem diverse udflugter og workshops, samt dine egne erfaringer og oplevelser. Det er en deltagerorienteret og uformel undervisning, hvor du og de andre deltagere selv kommer på banen.
Du lærer noget om landet i mødet med lokale zambier, der giver dig et unikt indblik i hverdagslivet i Zambia. Når I bliver introduceret til et tema på højskolen, starter I oftest med en kort introduktion af højskolens dygtige undervisere. Bagefter tager I ud i lokalsamfundet og møder nogle der har emnet tæt inde på livet. Når du skal lære noget nyt, besøger du derfor projekter og organisationer i Zambia, hvor du lærer igennem samtaler med fx lokale kvinder. Du får mulighed for at være nysgerrig på emnet, når du kan møde med netop de mennesker, der arbejder med menneskerettigheder.
Der foregår også altid mange andre aktiviteter på højskolen, så derfor møder du også andre globalt interesserede unge. I højskolens café kan du eksempelvis møde lokale aktivister, hvor I kan tage en uformel snak om hvordan uddannelse eller politik fungerer for en ung i Zambia.
Hvad inkluderer prisen?
Generelt
- Generelt
- Personlig kontaktperson i Danmark.
- Detaljeret information om højskole og rejse
- Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
- 24-timers nødtelefon
- Diplom efter endt ophold
- Dækning fra Rejsegarantifonden ifm. konkurs
Prisen inkluderer ikke
- Visum
- Vaccinationer og evt. malariapiller
- Transport til/fra introdage i og evt. hjemkomstweekend i København
- Afbestillings- og rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
- Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)
Højskolen
- Flyrejse til højskole
- Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst
- Kost og logi under hele kurset
- 4 ugers program med undervisning og udflugter
- Lokale undervisere
- Al transport og entré som er en del af programmet
- Fælles transport til lufthavn efter kurset
Mere om rejsen
Hvem kan deltage
Hvis du er mellem 18 og 25 år, og er interesseret i at få mere viden om Zambia og regionen, er dette kursus for dig! Hvis du har planer om at lave frivilligt arbejde med os kan man oplagt tage dette kursus. Det er også ideelt hvis du har brug for at blive klædt på, til egen videre rejse i Zambia. Hvis du har brug for en pause fra hverdagen, og er nysgerrig på at lære mere om Zambia, kan du også tage kurset selvstændigt. Du skal også være klar på at udfordre dig selv og lære en masse nye mennesker at kende!
Du får undervisning på engelsk, så derfor er det vigtigt hvis du kan forstå og tale hverdagsengelsk. Det er også meget godt at kunne nogle gloser swahili, som du får undervisning i af de lokale undervisere. Hvis man kan swahili i Zambia kan man hilse respektfuldt på folk og komme langt på det lokale marked.
Intro og ankomst
Introkursus: Inden dit højskoleophold starter, skal du på to dages fælles intro i København. Du kommer til at møde de andre på holdet og lære dem at kende. Sammen kommer I til at lære om ulighed, frivillighed og kulturmødet. Du får også en masse praktiske oplysninger om opholdet, og møder en tidligere deltager der kommer og fortæller om sin tur til Zambia. På tredje dagen er du godt klædt på til afgang og tager med de andre til Kastrup Lufthavn.
Ankomst i Zambia: I flyver til hovedstaden Lusaka, hvor der står en bil klar til at køre jer til højskolen. Det tager cirka 40 minutter at komme frem. Når I ankommer, tager en af underviserne imod jer og hjælper jer på plads.
Sådan bor du
Højskolen ligger i en hyggelig gade i Lusaka, hvor du kommer til at bo og have undervisning i den næste måned. Her skal du sove på sovesal med de andre deltagere, hvor der er toilet, bad og garderobeskabe. Der er et tekøkken, hvor I kan lave lækker zambisk mad eller te til en hyggeaften. Du kan også vaske dit eget tøj, på traditionel vis – med egne kræfter.
Når du har undervisning, er det i forskellige lokaler, hvor der også er et loungeområde hvor I kan hænge ud i pauserne.
På højskolen er der også en hyggelig café, hvor I kan hygge jer med snacks, kaffe eller brætspil.
Fritiden
Du har heldigvis også tid til at udforske Zambia sammen med de andre deltagere. Du har nemlig dine eftermiddage, aftener og de fleste weekender fri til at gøre hvad du vil.
Her kan du tage på marked og købe lækre frugter eller tage på en lækker lokal restaurant. Hvis du har brug for en pool, hvor du kan køle ned, kan du med de andre, finde et billigt hotel og tjekke ind.
Hvis du har brug for en smuk naturoplevelse, kan du tage en bustur til Livingstone, hvor I kan tage en overnatning. Her er det berømte Victoria Falls, som er det største vandfald i verden. Hvis du har brug for adrenalin, kan du også bungee jumpe i smukke og vilde omgivelser, nemlig lige ved Victoria Falls. Du kan også tage på safari i de store nationalparker South Luangwa og Lower Zambezi, hvor du kan se næsehorn, elefanter og sjældne fuglearter.
Frivilligt arbejde
Et gennemgående tema på højskoleopholdet er frivillighed i Zambia og regionen. Der er nemlig mange der vælger at tage dette ophold, som en forberedelse til at lave frivilligt arbejde med os. Derfor er der mange af emnerne på højskolen, der handler om hvordan kulturmødet bliver eller det at bo hos en værtsfamilie. Man får også prøvet kræfter med at undervise, da mange skal lave undervisning på lokale skoler efter højskolen.
Du behøver ikke at skulle lave frivilligt arbejde med os, da du også får bred viden om landets politiske situation, ulighed, kulturforståelse og verdensmålene. Hvis du er drevet af interessen for Zambia, er dette højskoleophold oplagt for dig!
Selvforkælelse på Zanzibar
Har du lyst til at afslutte dit ophold i de mest paradisiske og afslappende omgivelser?
Du kan nu forlænge opholdet med 1 uges ferie på Zanzibar i Tanzania, hvor du både kan slappe af på hvide sandstrande og tage på sjove ekskursioner som Blue Safari og Spice Tour.