Frivilligt arbejde i Ghana

Frivilligt arbejde i Ghana

Som frivillig i Ghana vil du bo i en forstad til hovedstaden Accra eller komme til en af de nordlige regioner og bo i nærheden af den hurtigt voksende by Tamale.

Du kan arbejde med organisationsarbejde og være med til at fremme kvinders rettigheder eller du kan være med til at undervise børn og unge i skolen samt at lave aktiviteter om eftermiddagen.  

Du kan også blive frivillig på en skole i Ghana
Rejs med til Ghana og lav frivilligt arbejde
Oplev Ghanas natur som frivillig
 I Ghana kan du blandt andet arbejde frivilligt på en skole
Som frivillig bor du hos en lokal familie i Ghana
Rejs med til Ghana og lav frivilligt arbejde
Rejs med til Ghana og lav frivilligt arbejde

Inkl. højskole i Kenya

24.900,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Det frivillige arbejde

Undervisning
Undervisning

I Ghana kan du være med til at undervise børn og unge, sammen med deres lærer. Klasserne på de skoler vi samarbejder med, er ofte store og har op til 40 elever i hver klasse. Derfor kan du være en hjælpende hånd så alle elever hurtigere kan få hjælp når der skal laves opgaver. Du vil være med til at undervise børn og unge i alderen 5 til 16 år i de klassiske fag engelsk og matematik eller du kan være med til at undervise i idræt og biologi.

Det officielle sprog i Ghana er engelsk og alt undervisning foregår derfor på engelsk, men rigtig mange bruger også fransk som sit andet fremmedsprog. Hvis du kan fransk er det derfor også en mulighed at undervise særligt de yngre elever i det.  

Skolerne er ofte placeret lidt udenfor storbyen og eleverne kommer derfor fra de omkringliggende landsbyer. Skolerne er bygget op med typisk tre til fire store huse der på den måde inddeler de mindste elever i et hus, de ældste i et andet og de mellemste elever i et tredje hus. I hvert hus er der klasseværelser, hvor eleverne ikke nødvendigvis er inddelt efter alder men efter niveau i engelsk og matematik. Du vil derfor være med til at undervise i en klasse der også passer til dit niveau i de forskellige fag.  

Aktiviteter for boern
Aktiviteter med børn og unge

Hvis du vil undervise mindre børn, elsker sanglege og at være kreativ, så er det oplagt at arbejde med aktiviteter for børn i en ’børnehave’. En børnehave i Ghana fungerer dels som en børnehaveklasse og dels som en pasningsmulighed for de mindre børn i alderen 3-5 år.  

Børnehaverne rummer ofte 10 til 30 børn og er placeret få gader væk fra skolerne så de kan komme over og se skolen, men samtidig have deres eget sted. Der er fokus på at gøre børnene skole klar og forberede dem på at modtage mere formel undervisning. I Ghana er det sjældent alderen, der afgør om man skal i skole men om man er klar til at komme over på skolen, ved f.eks. at kunne skrive alfabetet.  

Som frivillig vil din dag ofte starte med, at du sammen med dine kollegaer tager imod børnene og starter med at synge fællessang i gården inden dagen starter. Derefter er du med til at undervise i f.eks. alfabetet eller tal. Dette kan både foregå ved traditionel tavle undervisning eller gennem leg og sang. Til frokost spiser du sammen med kollegaer og børnene, og efterfølgende kan der være praktiske opgaver som at hjælpe børnene med at vaske op.  

Sport
Sport

Elsker du at være aktiv? Som frivillig i Ghana kan du arbejde med sportsprojekter for unge i Ghana. Ofte er de store elever på skolerne gode til at spille fodbold eller volleyball om eftermiddagen når solen ikke varmer for meget. Her kan du være med til at facilitere sporten og hjælpe med at organisere kampe og turneringer mod de omkringlæggende skolers hold i weekenderne.  

Hvert hold har en ’anfører’, som er den person der sørger for, at der er træning stort set hver eftermiddag. Sammen med anføreren vil du være hjælpetræner, og hvis du allerede har en smule erfaring vil det helt sikkert være populært at introducere de øvelser du kender. På samme måde vil du også lære træningsøvelser af holdet. Alt træning foregår udenfor i skolegården som ofte er på grus eller sand, da græsset har svært ved at overleve i de varme måneder.  

Træningen varer typisk 1-2 timer om eftermiddagen, så du vil også blive tilknyttet undervisning på den tilhørende skole om formiddagen. På den måde vil du også hurtigt kunne lære alle at kende og måske kan du også være med til at finde endnu flere, der vil være med til at dyrke sport om eftermiddagen.  

Organisationsarbejde
Organisationsarbejde

Som frivillig kan du arbejde i forskellige organisationer. Fælles for organisationerne er, at de alle har et fokus på piger og kvinders rettigheder i landet. Du kan være med til at støtte skoleklubber lavet af unge piger, der mangler et sted hvor de kan være dem selv. F.eks. er de fleste fritidsmuligheder tilrettet drenge og derfor har nogle piger oprettet pige-klubber. Du kan støtte dette ved f.eks. at assistere når organisationen holder oplæg om kvinders rettigheder. Du kan også hjælpe med administrativt arbejde når pigerne arrangerer fritidsaktiviteter som er målrettet piger.  

En anden mulighed er, at du kan arbejde i en organisation som sætter et mere generelt fokus på kvinders rettigheder og forsøger at give flere kvinder mulighed for at få længere uddannelser og at være politisk aktive, hvilket der er mangel på når man kommer ud af byerne. Her har piger oftere kortere tid i skole end jævnaldrende drenge. Du vil sammen med dine kollegaer primært være med til at koordinere møder mellem organisationen og politiske institutioner. Hvis du er god med en computer, til alt fra at være online til at bruge et excel-ark, vil du også kunne hjælpe med at lave PR på bl.a. sociale medier.  

Du vil arbejde på organisationens kontor sammen med ca. 10 lokalt ansatte. Derudover vil du også være i kontakt med frivillige fra lokalsamfundet og være med til at se og lære, hvordan de lokale organiserer sig for at sikre kvindernes rettigheder.  

Rejsepartner søges

Mange af dem som rejser med os, tilmelder sig uden at kende nogle af de andre på forhånd. Men det betyder ikke at du rejser alene. Tværtimod.

Vi sørger for, at du kommer ud at rejse med minimum én anden, som du kan bo og arbejde med under dit ophold (med mindre du specifikt ønsker at rejse alene).

Flere søger lige nu en rejsepartner til deres ophold. Vil du med en af dem? Så tilmeld dig samme rejsedato, så sørger vi for, at I kommer af sted sammen.

Sådan bor du

Du kommer til at bo hos en værtsfamilie, som oftest er ret stor. Du og din rejsemakker får jeres eget værelse som I deler. Ofte bor familier i bungalows som kan sammenlignes med en lille gård. I huset er der adgang til elektricitet, men forholdene er simple og det er meget normalt, at der er strømafbrydelser. Derudover har de fleste familier et almindeligt brusebad som du nok er vant til, men i tørkeperioder hvor vand er en mangelvare er det normalt at tage et bad direkte fra en spand for at være sikker på at der er nok vand til alle.

Familien har ofte husdyr som høns eller geder, og så er der en masse værelser til familien og overnattende gæster. Det er meget normalt, at man bor sammen med sine voksne søskende og deres børn. At bo hos familien er en rigtig god måde at blive en del af samfundet. Du vil blive taget med til arrangementer og festligheder, men det er også op til dig selv at skabe et bånd.

Mad og drikke

Din morgenmad består ofte kun af lidt brød eller frugt med en kop sød te eller kaffe til. Din frokost vil du spise sammen med dine kollegaer på arbejdet. Her er det kutyme at man selv køber take away fra en af de mange mobile madboder, der dukker op til frokost. Snyd f.eks. ikke dig selv for at prøve retten Indomie en meget mættende snack, der består af nudeller med æg og grøntsager til.  

Aftensmaden spiser du sammen med din værtsfamilie, her bliver ofte serveret grøden fufu som er lavet af enten majs, bananer eller rodfrugter. Der bliver ikke spist meget mørkt kød, da det er dyrt, men der bliver spist en del kylling.  

Du kan ikke drikke vandet fra hanen så familien koger og filtrer det selv eller køber rent drikkevand. Særligt i det nordlige Ghana køber man vand på pose, da det er en nem og billig løsning.  

 

Sprog

I Ghana tales der 50 forskellige lokale sprog, hvor hver region/område har sit eget unikke sprog. Da ingen ghanesere kan tale alle disse sprog, er fælles- og nationalsproget engelsk. Derudover er der også mange som bruger fransk som deres andet fremmedsprog, da store dele af Vest-Afrika tidligere har været franske kolonier. 

Fritiden 

Om eftermiddagen når du har fri kan du tage på det ugentligt marked som er en god mulighed for dig til at øve dine lokale gloser. Du kan også udfordre din familie eller naboer i Ludo eller Dam, der spilles overalt i Ghana. Eller tag en ’moterki’ ud til de lokale perler som i Tamale f.eks. kan være floden White Volta eller tage ud til havet, hvis du bor i Accra.  

I weekenden kan du tage på længere ture, og det er nemt at komme rundt med offentlig transport. Ghana byder både på fantastiske paradisstrande og tropisk jungle liv ved kysten. Du kan også besøge landsbyer bygget på pæle eller Kongens Palads i hovedstaden, en fantastisk oplevelse. Hvis du er på udkig efter eventyr i højden, kan du trekke på Mount Afadjato eller du kan tage på krokodillesafari. 

Vejret

I Accra er der 28-32 grader året rundt, hvor det i Tamale er op til 38 grader i februar og marts og ned til 20 grader i december og januar. I juni starter regntiden, med intense regnskyl der vare i en times tid of hurtigt forsvinder igen, i Accra og bevæger sig derefter op mod Tamale, hvor det regner i august og september. Regntiden bliver afløst af ’harmattan’ som er en tørkeperiode i december og januar, hvor sandet fra Sahara flyver rundt i luften. Det når dog sjældent helt til Accra.    

Få den bedste start på rejsen

Du bliver forberedt rigtig godt på livet som frivillig, når du rejser med os. Din rejse starter nemlig med et højskolekursus ude i verden med lige netop det formål.

Skal du til Afrika, kan du vælge mellem vores højskole i Kenya, eller i Zambia (se datoer for begge kurser under pris og tilmelding). Der har vi sammensat et fantastisk program med masser af oplevelser, udflugter, samtaler med de lokale, oplæg og workshops.

Efter kurset vil du føle dig tryg ved at rejse i Afrika, du vil have en masse nye venner og ikke mindst føle dig godt klædt på til det frivillige arbejde.

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • Kontaktperson i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Detaljeret information om rejsen
  • Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Diplom efter endt ophold
  • Dækning fra Rejsegarantifonden ifm. konkurs

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til/fra introdage i og hjemkomstweekend i København
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Afbestillings- og rejseforsikring kan tilkøbes når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Højskolen

  • Flyrejse til højskole
  • Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Kost og logi under hele kurset
  • 4 ugers program med undervisning og udflugter
  • Lokale undervisere
  • Al transport og entré som er en del af programmet
  • Transport videre til destination for dit frivillige arbejde

Det frivillige arbejde

  • Afhentning ved ankomst i lufthavnen 
  • Lokal kontaktperson
  • Indlogering under hele ophold
  • Kost under hele ophold (tilsvarende hvad de lokale spiser)
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)
  • Hjemkomstweekend i København inklusiv kost og logi

Lær os at kende

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

  • - København - (kl. )
  • - København - (kl. )

Kontakt os

Medarbejder Line
Line Kok
Email
lkk@ms.dk
Telefon
77310022
Koordinator for ophold i Afrika, Mellemøsten og Europa

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.

Peter var frivillig i Palæstina
Peter
Frivillig i Palæstina

Jeg arbejder på et Palæstinensisk nyhedsbureau. De har en engelsk hjemmeside, hvor de skriver opdateringer, og her samler jeg informationer, og skriver nogle af opdateringerne. Det er rigtig fint, selvom der ikke altid er super meget at lave. Det skyldes nok også, at jeg arbejder ret hurtigt.

Nikolai frivillig i Tanzania
Nicolai
Frivillig i Tanzania

Vær åben over for det hele. Det kan godt være, det er lidt kedeligt at se tv, men sid sammen med værtsfamilien alligevel. Alle bliver gladere af bare at være sammen. Min familie havde et rigtig godt samvær, synes jeg. 

Cecilie frivillig i Uganda
Cecilie
Frivillig i Uganda

Vi boede hos en meget sød dame med hendes søn og hushjælp. Det var rigtig rart at bo der og hun var bare så sød. De ville gerne have, at vi mødte alle deres venner og kom med i kirke, så vi blev virkelig en del af familien. Det gjorde også at vores ophold blev det bedre, fordi vi kom helt tæt på den ugandiske kultur.

Clara var frivillig i Mozambique
Klara
Frivillig i Mozambique

Jeg arbejdede for et snedkerfirma med at udvikle undervisning i engelsk for otte snedkere. Jeg lærte dem noget basis og noget fagsprog relateret til værktøj, materialer og at drive en forretning. Jeg havde taget aftenskole i portugisisk hjemmefra og en lille ordbog med, men jeg syntes, det var meget svært.

Nina arbejdede på en skole i Filippinerne
Nina
Frivillig i Filippinerne

Jeg er halvt filippiner, og har derfor været der med min familie, men jeg ville gerne opleve den anden side af landet. Jeg er jo ikke blind for alle tiggerne. Det var en stor omvæltning og til tider hårdt at leve blandt fattige, men jeg er rigtig glad for, at jeg gjorde det. 

Jacob som frivillig i Thailand
Jacob
Frivillig i Thailand

Det blev en helt anden rejse end jeg først havde regnet med, men det blev alligevel til to rigtig gode måneder. I dag er jeg i hvert fald rigtig glad for at jeg gjorde det.