Om os Kontakt os

Projekt: Støt liv i Lira

Projekt af frivillige i LiraKatrine Grønbæk Balsby og Christina Nørskov Jensen er tilbage i Danmark efter tre måneder som frivillige gennem Global Contact på et børnehjem i Lira i det nordlige Uganda. Men arbejdet for at forbedre livskvaliteten i Lira fortsætter. Udover at arbejde som frivillig på et børnehjem, startede Katrine og Christina nemlig deres helt eget projekt; De unge danskere vil købe kassava (rodfrugter) fra ugandiske bønder, tørre dem og male dem til mel, som skal sælges i Ugandas hovedstad, Kampala. Overskuddet går i første omgang til børnehjemmet og skal på længere sigt hjælpe bredt i lokalområdet.

Fortæl om arbejdet på børnehjemmet?

Katrine:
De frivillige starter eget projekt“Efter en blød landing på Højskolen i Kenya var det hårdt derefter at starte på børnehjemmet i Uganda. Ressourcerne var meget begrænsede, og personalet var langt skrappere, end vi er vant til i Danmark. Det blev bedre efterhånden, som vi kom tættere på nonnerne og de lokale kvinder, der arbejdede på hjemmet.”
“Vi har ikke forandret børnenes liv for altid, men jeg synes, vi har givet dem to måneder, der var lidt mere spændende og lidt bedre, end de ellers ville være. Børnehjemmet mangler nogle helt basale ting, og derfor er vi overbeviste om, at det vil give reelle forbedringer, når kassava-projektet begynder at give penge.”

Hvad skal pengene bruges til?

Teamet bag”Børnehjemmet – Lira Babies Home – har huller i taget, og det mangler et hegn for, at det er sikkert for børnene, så det er det første, der skal ordnes. Vi vil også meget gerne forbedre hygiejnen og sikre, at hjemmet har et brugbart køretøj. Derefter vil vi gerne arbejde mere bredt i området og fx sikre, at piger, der menstruerer, kan gå i skole.”

Hvornår starter produktionen?

Katrine:
Vores maskinhus står færdigt, og vores maskiner blev leveret til Lira sidst i september. Nu mangler vi blot optræning af medarbejderne, og så kan vi forhåbentlig starte inden for den nærmeste fremtid.
Vi har meget kontakt med vores manager og vores familie, hvilket giver en tryghed og en tro på, at det nok skal komme til at lykkes.

Er kassava-projektet bæredygtigt?

Christina:
“Vi arbejder sammen med Africa Innovation Institute, som har givet teknisk bistand og været med til at sikre, at vi nu har alle maskinerne på plads og næsten er klar til at starte op. Produktionen drives
af seks lokale, og vi har valgt kassava, fordi det allerede dyrkes i stor stil i området. De lokale bønder er meget involverede, så vi tror virkelig på, at det er et langtidsholdbart projekt.

Hvordan har i samlet penge ind?

Katrine:
“Vi har samlet ca. 50.000 kr. ind. De fleste er kommet via donationer, som er kommet via vores facebook-side – Støt liv i Lira. Fundraisingen har været betydeligt nemmere, end vi havde regnet med, og vi er stolte over, at folk har doneret".

 

 

>> Tilbage til listen over projekter

  

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.