Frivilligt arbejde med børn og unge

Alle børn har unikke ressourcer og evner, men ikke alle har lige muligheder for at udvikle og udfolde dem. Som frivillig kan du støtte børn og unge ved at arbejde i børnehaver, på fritidscentre, på børnehjem, eller institutioner for børn og unge med særlige behov.  

Som frivillig er du en ekstra hjælpende hånd i børnenes hverdag, og med til at støtte op om deres udvikling. Hvis du elsker at tegne, synge eller lave sport, er det oplagt at bruge din interesse sammen med børn og unge der deler den. Lektiehjælp, undervisning og fritidsaktiviteter der styrker børns og unges færdigheder kan også være del af dine arbejdsopgaver. Du kan også give en hånd med de mange praktiske opgaver der altid er når børn skal have mad, aktiviteter skal forberedes, eller der skal gøres rent efter en aktiv dag. Når du er kommet godt ind i hverdagen som frivillig, kan du starte dit eget projekt eller på anden måde målrette din indsats, så den kommer børnene bedst muligt til gavn.  

Du kan arbejde med børn og unge i alle aldersgrupper fra 3 til 18 år. Under hvert land kan du læse mere om aldersgruppen og arbejdet i hvert projekt.