Om os Kontakt os

Mig og min værtsfamilie - Sarah

Mig og min værtsfamilie

Sarah fortæller om …

Familiemedlemmer
- Jeg boede hos Mama Rose, datteren Kimberley på 10 år og niecen Mary på 11 år, som ikke rigtigt kan bo andre steder. Og ellers er der en del, der render ind og ud af huset i perioder. Min kenyanske mor er simpelthen så gæstfri.

Førstehåndsindtryk
- Det var lidt overraskende, hvor pænt der var. Og der var ikke nogen værtsfar, men det var ret fedt, for så kunne vi bare danse rundt i undertøj. Både mom og pigerne er helt nede på jorden, så jeg var ikke bange for at gøre noget forkert. Jeg følte mig straks hjemme.

Huset
- Vores hus var i middelklassen. Josefine og jeg havde vores eget anneks i haven med senge, reoler og en blæser, vi selv købte. Der var faktisk både vestligt træk-og-slip-toilet og et hul i jorden. Stuen var samlingspunktet, som mange kom forbi og hyggede i.

Hverdagen
- Det gik hurtigt op for mig, at min værtsmor er en rigtig businesskvinde. Den første morgen vågnede jeg klokken fem ved, at hun stod og halshuggede kyllinger. Dem sælger hun mange af, og det er en ret god forretning. Hun har også selv bygget en hems og et hønsehus. Mange dage kommer der en kirkegruppe på besøg, som beder, sludrer og drikker te. Der kommer også tit forskellige familiemedlemmer forbi, så der er altid liv i huset.

Maden
- En af de andre var vegetar, men kødet er alligevel dyrt, så det fik vi for det meste ved finere lejligheder. Der var hakket oksekød og pilau, en krydret risret med kødstykker af og til. Men ellers stod den på majsgrøden ugali, spaghetti med tomatsovs og chapati-pandekager med linser og bønner. Og der var altid lækker frugt som mango, banan og vandmelon.

Det bedste ved familien
- At jeg blev en naturlig del af den. Det er en vild kontrast til mit liv herhjemme, og jeg kan ikke få nok af historier fra min værtsmors barndom. Jeg er blevet enormt inspireret af deres glæde. Strømmen går i tide og utide, der er ikke nok penge, og pludselig er stuen oversvømmet, men de er stadig glade, for de har jo hinanden og deres dejlige land.

Kontakt
- Jeg skal til Kenya om en uge for femte gang – denne gang med min far. Jeg snakker med min kenyanske mor næsten hver dag, og denne gang skal vi besøge noget familie i en anden del af landet. De sidste to somre har jeg været af sted med Josefine, for vi arbejder på et projekt i byen, hvor vi har renoveret og udvidet skolen med flere rum og en tagterrasse. Denne gang skal vi åbne en ny sektion med endnu flere klassetrin. Læs mere om Sarahs spændende projekt på Buukenya.com og om frivilligt arbejde i Kenya her.

 

  

Se også:

Asta fortæller om sin værtsfamilie i Tanzania
Tag med på besøg hos Asta Broe Borchs værtsfamilie i en lille by mellem Arusha og Moshi i Tanzania, hvor den stod på masser af majsgrød, et afslappet forhold til tid og en smule hjemve.
Mød James som er underviser på højskolen i Kenya
Han redder dig fra at ryge i de værste kulturelle fælder, før du gør dine egne erfaringer under dit volontørophold. Du møder James på højskolen i Kenya, hvor han underviser i kulturforståelse.
Sådan ser en dag som frivillig i Bolivia ud
Få indblik i hvordan en helt almindelig hverdag som frivillig i Bolivia kan se ud. Anna er frivillig på en skole og fortæller om sin mandag fra start til slut.

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.