Om os Kontakt os

Mig og min værtsfamilie - Asta

  • Mens Asti arbejder som frivillig bor hun hos en værtsfamilie
  • Asta i sit hjem i Tanzania
  • Gårdhaven
  • Asta værtsbrødre

Få et kig i hverdagen hos Asta Broe Borchs værtsfamilie. Hun boede i en lille by ved USA River i Tanzania, og mindes tydeligt de sjove kulturforskelle, anderledes traditioner og utallige fodboldkampe med familiens drenge.

Asta om …

Familiemedlemmer
- Jeg boede med min værtsmor Tumaini, hendes søn Shedrick på 8 år og drengen Jole, som var en nevø. Storebroren Augustino var der kun i starten, for han studerede på universitetet. Faderen Bildad var sjældent hjemme, for han arbejdede som safariguide i en anden by.

Førstehåndsindtryk
- Jeg forsøgte at undgå de store forventninger. Men jeg troede, at det ville være mere fattigt. Det var faktisk et rimelig stort hus, så det overraskede mig lidt. Familien var, som jeg forventede – helt almindelige, bare på afrikansk vis.

Huset
- Stuen var utrolig pæn, men den blev sjældent brugt. Alle midler blev brugt på at gøre stuen præsentabel til gæster. Resten af huset var ret bart. I mit værelse var der to senge, myggenet og natborde. Jeg gjorde det selv lidt personligt med billeder. Der blev skiftet sengetøj af og til, men ellers accepterede familien, at det var vores private værelse.

Hverdagen
- Jeg var ofte ret træt efter arbejde, så nogle gange ville jeg bare læse på værelset, men for det meste satte jeg mig sammen med familien, selv om der var en vis sprogbarriere. Vi spillede tit fodbold med drengene, og de elskede at tegne. Faren var safariguide, så vi tegnede en masse dyr. Det var gode alternativer, når vi ikke kunne tale så meget. Storebroren var god til engelsk, så når han var hjemme, viste han os rundt og fortalte en masse om byen.

Traditioner
- Nogle fra højskoleholdet var til bryllup, men det kom jeg ikke. Det er jo netop hverdagen, og herhjemme er der heller ikke bryllup så ofte. Jeg var til gengæld med familien i kirke, og det var en sjov oplevelse. Det var en virkelig lang gudstjeneste på swahili i et lille plastikskur, som var proppet med mennesker.

Maden
- Vores mor lavede for de meste mad, og jeg hjalp med at vaske op. I starten fik vi meget chips mayai, som er pomfritter med spejlæg. Det var det eneste, broren kunne finde ud af at lave, når vores mor ikke var hjemme. Ellers stod den på bønner, ris, madbananer og masser af majsgrød. Det føltes ret hjemligt at få så ensformig mad.

Kulturmødet
-  Jeg kan ikke generalisere hele Afrika ud fra min værtsfamilie, men det jo bare mennesker som mig selv, der lever et helt andet liv. Jeg talte meget med min storebror om hans fremtidsdrømme. Her opstod kulturmødet for alvor, og jeg fortalte om min baggrund og liv i Danmark. Det var rigtig spændende.

Det bedste ved Tanzania
- Åh, der er så meget. Stemningen, vejret, gæstfriheden og den tilbagelænede livsstil. Der er en befriende afslappethed omkring tid, som har jeg taget lidt til mig, efter jeg kom hjem. Jeg ville gerne sende et brev, men der er ikke rigtigt adresser i Tanzania. Jeg skriver med Augustino over Facebook, og de har det heldigvis godt.

  

Se også:

Sarah kastede sig over sit eget byggeprojekt som frivillig
Hvordan går man fra frivillig på en skole til et bijob som leder på et byggeprojekt? Læs om Sarahs rutsjetur under hendes ophold som frivillig i Kenya.
Artikel om Troels, som er frivillig i Indien med Global Contact
”Man lærer noget om sig selv derude”. Troels og Christian arbejder frivilligt i Indien. Læs om deres oplevelser og arbejde i den lille by, Kundapur, hvor de underviser på en skole.
Om at bo og arbejde frivilligt i Vietnam
De forgange fire måneder i Østen har været de bedste i mit 20-årige liv. I starten af januar 2011 rejste jeg gennem Mellemfolkeligt Samvirke ud som volontør til Nepal og Vietnam.

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.