Global Contacts blå bog - Laura

Laura C Petersen

 
Jeg er 21 år gammel

Jeg var på højskole i: Betlehem, Palæstina

Jeg var frivillig i: Nablus, Palæstina

Det bedste ved at bo i et guesthouse med andre frivillige var: at have nogle at dele mine oplevelser med, snakke med om op- og nedture og lave mad sammen med. Derudover er det også fedt, at jeg har fået en masse venner rundt omkring i verden, som jeg stadig holder kontakt til. 

Mit frivillige arbejde gik ud på at: lave aktiviteter for unge. Bl.a. var jeg med til at opstille en teaterforestilling på et lokalt teater med børn fra byen, og jeg hjalp til på et autistisk center. Derudover underviste jeg på et universitet og på skoler i engelsk. Så jeg var heldig at få lov til at lave rigtig meget forskelligt.

Det, jeg husker mest fra mit frivillige arbejde, er: åbenheden der er hos det palæstinensiske folk. Ligegyldig hvor du er, bliver dig og dine ideer taget mere end varmt imod. 

Mens jeg har været frivillig har jeg lært: at tage tingene, som de kommer og være tålmodig, og at samarbejde med personer med anden viden og metoder end jeg er vant til hjemmefra, og som jeg ikke altid var enig i. 

Det bedste ved højskolen var: at lære så meget om konflikten både ved undervisning og ved ekskursioner rundt i udsatte områder, og derudover blive klædt på til at leve i et konfliktramt område. 

Weekenderne brugte jeg på: en hel masse forskelligt. Jeg tog på ture rundt i landet med organisationen, jeg arbejdede for. Bl.a. tog vi ud og sov i en beduinlejr. De andre danske frivillige fra Global Contact og jeg tog også en forlænget weekend til Tel Aviv på ”badeferie”, og så brugte jeg en del weekender hjemme i Nablus, hvor jeg besøgte mine nye lokale venner. Generelt var weekender fyldt helt op, og jeg kunne have brugt mange flere!  

Min livret, mens jeg var afsted, var: det hele! Palæstinensisk mad er vidunderligt! Især når man får det serveret hjemme hos de lokale. 

Mit bedste minde som frivillig er: et bryllup jeg var til sammen med min palæstinensiske veninde, hvor vi sammen med ca. 100 andre kvinder dansede time efter time til et godt mix af arabisk og vestlig musik. Alle var så søde og inddrog mig i fællesskabet, på trods af de fleste kun kunne snakke få ord engelsk.

Hvis jeg skulle give et råd til kommende frivillige ville jeg sige: træk vejret, når der er udfordringer. Det kan være hårdt at være sammen med nye mennesker et nyt sted langt væk hjemmefra. Men pludselig er tiden gået, og så vil du bare gerne tilbage igen! 

Det mest overraskende ved at være afsted var: at det vi ved i vesten omkring Palæstina, på ingen måde er dækkende i forhold til, hvordan det er at leve under denne umenneskelige konflikt. Selv hvis man prøver at sætte sig godt ind i det.