Om os Kontakt os

Frivillige i Zambia starter egen fundraising

To frivilige emd Global Contact starter eget fundraisning projekt

Emilie og Sonia smiler og griner til hinanden, mens de målrettet går ned af Ravnsborggade på Nørrebro. Da de kommer frem til Cafe Mellemrummet, sætter de sig på en af de røde bænke udenfor. På den anden side af ruderne er alle bordene fulde, og der summer af liv omkring baren.

At være på Mellemrummet er et glædeligt gensyn for begge pigerne. På introdagene hos Mellemfolkeligt Samvirke i januar, lige inden de rejste ud som frivillige i Zambia, drak de nemlig en øl sammen lige netop her. De er dog enige om, at der siden dengang er sket utrolig meget, og begynder med det samme at fortælle.

”Jeg har altid haft lyst til at tage ud at rejse og lave frivilligt arbejde, og jeg aner ikke, hvor det kommer fra. Der er ingen i min familie, der har gjort det på den her måde,” starter Emilie, mens Sonia uddyber om valget af Zambia som destination:

”Det er bare et helt anderledes land. Jeg kender ingen, der har været der. Det, vi oplevede i Zambia, var meget ægte. Vi lærte de lokale godt at kende, og vi blev nærmest en del af samfundet.”

Emilie og Sonja arbejder som frivillige på et børnehjem i Zambia

På børnehjemmet i Nakonde underviser Sonia pigerne, der ikke i går i skole, i engelsk.

FAKTA:

Emilie er 19 år og kommer fra Helsingør, mens Sonia lige er fyldt 21 år og kommer fra Lund i Sverige.

De tilbragte først en måned sammen med 24 andre frivillige på højskolen i Kenya, inden de i starten af februar, som de to eneste, rejste videre til Zambia. Her arbejdede de som frivillige på et børnehjem i byen Nakonde. 

>> Læs mere om frivilligt arbejde i udlandet

Arbejdet på børnehjemmet

Imens en af cafeens frivillige hælder kaffe op, fortsætter Emilie og Sonia deres fortælling om rejsen og beskriver ivrigt byen Nakonde i den nordlige del af Zambia, hvor de boede.

”Vi boede på det lille børnehjem med ti børn, hvor vi også arbejdede”, siger Sonia.

Det var faktisk lidt en svær balancegang både at bo og arbejde på børnehjemmet. På den ene side ville Emilie og Sonia gerne hjælpe til med det hele, men de havde på den forberedende højskole i Kenya fået at vide, at det var en dårlig ide at overtage faste pligter fra de lokale.

”De få praktiske opgaver, der var på børnehjemmet, klarede børnene selv. Det, vi gjorde, var at være sammen med børnene og lege med dem. Så underviste vi også de piger, der ikke gik i skole i engelsk og matematik,” forklarer Emilie.

Det er ikke alle på børnehjemmet som har råd til at gå i skole

Børnene leger glade med et sjippetov udenfor børnehjemmet.

Succesfuld fundraising

Undervisningen af pigerne på børnehjemmet gjorde stort indtryk. Tanken, om at de da burde gå i skole, blev ved med at følge Emilie og Sonia, og langsomt begyndte en ide at tage form.

”Vi tænkte meget over, hvad vi kunne gøre for de pigerne, der ikke gik i skole. Problemet var mangel på penge. Så fik vi ideen til selv at starte en fundraising,” siger Sonia begejstret.

”Så lavede vi en gruppe på Facebook, inviterede alle vores venner og familie ind i den, og skrev en opdatering om situationen,” uddyber Emilie.

Fundraisingen gik, ifølge Emilie og Sonia, over al forventning, og det tog ikke lang tid, før deres familie og venner havde overført nok penge til, at alle pigerne på børnehjemmet kunne starte i skole. Allerede omkring to uger efter var det et stort øjeblik for alle, da pigerne fik deres nye skoleuniformer på. Siden er projektet vokset og støtter nu i forskellig grad alle ti børn på børnehjemmets skolegang. Både Emilie og Sonia håber på, at projektet kan fortsætte i mange år frem og måske vokse sig endnu større. De kan i hvert fald mærke, at interessen for at hjælpe stadig er stor.

Pigerne prøver de nye skoleuniformer

Allerede to uger efter fundraisingens start kunne pigerne tage deres nye skoleuniformer på.

”Folk spørger, hvordan det går, og hvornår de skal overføre penge igen. Alle har bare været så positive og har villet hjælpe til,” siger Sonia.

Derfor kunne Emilie og Sonia i fremtiden godt tænke sig at oprette en rigtig fond, hvor folk kan sende månedlige donationer til pigerne i Zambia.

 

Hjælp fra lokale aktivister

Selvom optimismen og drømmene ikke fejler noget, så skaber den store afstand mellem Danmark og Zambia dog nogle udfordringer. Derfor er Emilie og Sonia også rigtig glade for, at de under opholdet fik kontakt til den lokale aktivistgruppe i Nakonde. Det har blandt andet mundet ud i en aftale om, at medlemmer i ”Activista Nakonde” hver uge besøger børnehjemmet. På den måde kan de hjælpe til og samtidig fungere som Emilie og Sonias øjne i Zambia.

”Det bliver måske alligevel en udfordring, at vi ikke på samme måde kommer til at opleve de forandringer, som projektet forhåbentlig skaber. Dernede var det noget af det mest meningsfyldte, jeg har gjort i mit liv. Nu er vi over 7000 kilometer væk,” siger Emilie en anelse bekymret, men skynder sig dog at tilføje: ”Men nu kender vi jo børnene, som projektet støtter. Det gør en meget stor forskel.”

Sonja og Emilie sammen med nogle af børnene

I Zambia lærte Emilie og Sonia rigtig mange af de lokale at kende - deriblandt medlemmer af Activista Nakonde, som de stadig har kontakt til. 

Fortsat frivilligt arbejde – også i Danmark

En anden ting, der bekymrer Emilie og Sonia ved at være hjemme igen, er, hvordan de kan overføre alt det, som de har lært i Zambia til livet herhjemme, og hvordan de bedst kan bruge det i hverdagen?

 ”I Zambia lærte vi, at forandring er muligt, hvis du prøver og vil. Du skal heller ikke være bange for at fejle. Hvis du har gjort, hvad du kan, så har du gjort nok,” reflekterer Emilie. Hun tænker sig lidt om, kigger sig omkring og tilføjer: ”Det er lidt sjovt. Da vi var på besøg i Zambias hovedstad, Lusaka, boede vi på den højskole, som overskuddet fra cafeen her går til. Det er da fedt.”

Kaffekopperne er ved at være tømt, og Emilie forsvinder kort ind i cafeen. Hun kommer ud med en rød flyer i hånden og viser den begejstret til Sonia. Overskriften lyder: ”Sådan bliver du frivillig på Cafe Mellemrummet.”

”Ud over fonden kunne jeg rigtig godt tænke mig også at engagere mig i frivilligt arbejde her i Danmark. Jeg har set, at man kan lave en del igennem Mellemfolkeligt Samvirke, man kan blive medlem af Activista i Danmark, og man kan altså også arbejde her på cafeen. Det kunne være en fed måde at overføre erfaringerne fra Zambia på. Nu er jeg lige i gang med at lande, og så er jeg snart klar til at kaste mig ud i det,” konkluderer Emilie, mens Sonia ved siden af ivrigt nikker.

  

Se også:

Hverdagen som frivillig i Uganda
Her fortæller Sophie om sin hverdag som frivillig i Uganda på et børnehjem og en skole. Læs og få et godt billede af hvilke spændende opgaver, projekter og dagligdagsting man typisk kan møde som frivillig.
Om at leve med HIV
Jeg er frivillig på Global Contacts 26+-ophold. I 12 uger opholder jeg mig i Kampala, hvor jeg er tilknyttet ActionAid Uganda. Jeg arbejder med organisationsarbejde og er tilknyttet afdelingen for kvinderettigheder. Læs om mit arbejde her.
Tine vil gerne gøre en forskel
Derhjemme blev jeg mødt med forskellige reaktioner og miner, da jeg sagde at jeg skulle ud og arbejde frivilligt, både anerkendende og skeptiske. Nu er jeg frivillig i Cambodja og det her mit liv på khmer.

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.