Global Contact Om os Kontakt os

Frivillige danske unge i aktion

  • Forberedende høsjkole i Amman
  • Efterfølgende frivilligt arbejde i Jordan
Af Ditte Ingemann, Mellemfolkeligt Samvirke

Solen står højt over den nordlige jordanske by Marka og de fem danske frivillige, der ankommer tidligt om morgenen for at gøre en forskel for udsatte børn. Rundt omkring dem render børn rundt i alle aldre, nysgerrige på de nye folk og spændte på dagens udfordringer.

Som en del af volontørprogrammet vil de unge frivillige hjælpe med at istandsætte et musiklokale for MS’s samarbejdspartner Social Support Center i byen Marka.

Centret fungerer som et alternativt undervisningssted for børn, der har svært ved at fungere i skolen. Ved hjælp af trygge rammer og musik formår børnene bedre at modtage undervisning og udtrykke sig.Med udgangspunkt i MS’s værdier om ligeværdigt samarbejde, deltog centrets børn i renovering af lokalet.

Forinden har Nanna, Marie, Minna, Simon og Kim som del af Mellemfolkeligt Samvirkes Global Contact program, de sidste to uger deltaget i et kursus på MS’s højskole i Jordans hovedstad, Amman. Formålet med kurset har været at ruste dem til deres flere måneders ophold som frivillige i henholdsvis Jordan og Palæstina. Undervisningen har bl.a. bestået af arabisk, kulturmøde, dialogmøde med lokale aktivister og bedre indsigt i regionens historie og kultur.

I løbet af dagens praktiske øvelse, blev der i samvær mellem danskere og jordanere både malet vægge, lavet bannere og tegnet drømme. Stemningen var på et højt niveau af aktivisme og spas mellem de frivillige og de mere end 30 børn, hvilket til tider kunne blive lidt overvældende. 19-årige Minna hjalp til som maler for en dag og gav udtryk for sin oplevelse af kulturmødet.

”Hele processen hernede er lidt løs og man ved ikke hvad der kommer til at ske. Jeg troede der ville være mere struktur, men det er mere ’vi tager det som det kommer,’ forklarer hun, imens et af de mindste børn maler noder med lidt for meget maling, så det løber ned ad væggen.

Kommunikation via musik

Udover maling og tegning blev der også leget forskellige lege, bygget instrumenter og spillet musik med børnene. Ved hjælp af plasticflasker, ris, tape og elastikker blev der lavet nyt værktøj til at samles omkring musik. Simon på 24 år er pædagoguddannet og havde set frem til den musikalske del af aktiviteterne.

”I starten var det lidt svært, men det blev bedre til sidst da vi var i mindre grupper. Man kan sagtens lave ting med børnene uden at snakke det samme sprog, for det fungerer med kropssprog,” forklarer han.

Frivillig arbejde i Jordan

Grundet tidligere erfaring med tosprogede børn valgte Simon at tage til Mellemøsten som frivillig for at komme nærmere den arabiske kultur og dets sprog. Han ser tilbage på de sidste ugers træning som givende.

”Nu har jeg en indsigt i hvad jeg kan forvente. Jeg har fået en forståelse for, hvorfor kulturmøder kan clashe engang imellem. Der skal være kaos, når man prøver noget nyt, og kaos er ikke kun negativt.” forklarer Simon optimistisk.

Efter endt introduktionsforløb på MS’s Globale Platform i Jordan skal de frivillige i gang med nye projekter. Sammen med Kim skal Minna arbejde i det palæstinensiske flygtningeområde Zarqa nord fra Amman. Simon tager om kort tid til Palæstina sammen med Marie og Nanna, hvor han både skal arbejde med handikappede børn og motivere unge igennem sportsaktiviteter. Som afslutning på en god dag er resultatet et opfrisket musiklokale, hvor både frivillige og børn har sat deres præg.

”Det er godt med refleksion efter en dag som i dag. Der er altid noget godt i det,” afslutter Simon, imens tegnede papirer med børnenes drømme blafrer fra loftet.

  

Se også:

Hvordan fejrer man jul i Guatemala?
Hvorfor udskyde rejsen til nytåret? Der venter masser af spændende oplevelser allerede nu. Tre volontører fortæller her om deres juleoplevelser i udlandet.
Next Stop rejse til Mellemøsten
Danske unge fik udfordret deres billeder af Mellemøsten under sommerens Next Stop ophold i Jordan og Libanon.
4 måneders rejse til Kenya som frivillig
Søren Skov har brugt fire måneder af sit sabbatår på at blive en del af hverdagen hos en lokal familie og arbejde på et børnehjem i Kisumu i Kenya. En rejse, hvor han har fået nye venskaber, set solen stå op fra toppen af Afrikas højeste bjerge og fået en

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.