Global Contact Om os Kontakt os

Frivillig har bygget en klatrevæg for børn og unge i Tanzania

Frivillig bygger klatrevæg

 
Arbejdet er gået i gang. Se den færdige klatrevæg nederst på siden.

Frederik blev færdig med sin tømreruddannelse som 21-årig, men i stedet for at begynde i fast arbejde i Danmark, ville han meget hellere udleve sin drøm, om at rejse ud i verden og hjælpe andre. 

”Jeg havde længe gerne ville ud og opleve verden, komme tæt ind på en anden kultur og blive en del af en anderledes hverdag som frivillig. Voksenlivet med fast arbejde kunne vente”, fortæller Frederik.

Han valgte at rejse til Tanzania, fordi han der kunne være frivillig i en ungdomsklub på et sport- og kulturprojekt. Ungdomsklubben har til formål at gøre en forskel for børn og unge, der ikke har råd til at gå i skole og derfor hænger ud på gaden. 

”Jeg har arbejdet frivilligt i Danmark med diagnosticerede børn og unge igennem 6 år, og der oplevede jeg, hvor fantastisk det er at gøre noget godt for andre, og at man samtidig også gør noget godt for en selv.” 

Starten på et godt projekt 

Frederik sammen med børneneKort tid efter ankomsten til Tanzania begyndte Frederik at lægge planer. Han ville gerne starte et projekt, og gik derfor og overvejede, hvad han kunne bidrage med til ungdomsklubbens børn og unge. Meget hurtigt fik han en god idé. Han ville bygge en klatrevæg. 

”Jeg har klatret i mange år hjemme i Danmark, og som tømrer også været med til at bygge en klatrevæg. Personligt finder jeg en meget stor glæde ved at klatre, og jeg ville rigtig gerne give glæden videre.” 

Han arrangerede et møde med ungdomsklubbens personale, for at undersøge mulighederne.
Personalet var meget imødekommende overfor ideen, så efter mødet begyndte Frederik at udregne et budget og finde folk der ville hjælpe med projektet. 

Han startede en indsamling på Facebook, og hurtigt tikkede det ind med donationer fra venner og bekendte fra nær og fjern. 

”Der var også hurtigt mange nysgerrige unge fra organisationen der meldte sig til at hjælpe med byggeriet, så det var bare helt fantastisk.” 

Ungdomsklubbens børn får en legeplads  

Da Frederik havde fået etableret et godt team blandt ungdomsklubbens unge, manglede han blot materialer. Her fandt han ud af, at det var lidt anderledes at fremskaffe materialer i Tanzania end det er i Danmark, hvor man går ind i et byggemarked, udpeger materialerne og kører dankortet igennem. 

”I Tanzania er der ikke byggemarkeder som i Danmark, så de første par uger gik med at tage kontakt til lokale håndværkere for at finde ud af, hvor og hvilke materialer der kunne skaffes i Tanzania. Og ja, så gik tiden ellers bare med at vente.”

Da materialerne endelig kom, gik Frederik og de unge i gang med at grave huller i jorden til stolper, save brædder til og hamre op. ”Tingene gik slag i slag, og både de unge og jeg hyggede os med opgaven, og det skabte et godt fællesskab.” 

Det tog lige knap 1,5 måned at gøre klatrevæggen færdig, men nu står den der, og børnene kan ikke lade den være i fred. De er helt vilde med at have fået en legeplads. Her kan de konkurrere om hvem der når først til top, og samtidig styrke deres motoriske evner.     

”Jeg har fået rigtig meget ud af at rejse ud på den her måde, og jeg er ikke færdig med at være frivillig! Jeg er faktisk bare blevet mere sikker på, at det arbejde jeg vil lave fremover, skal være noget i den her stil. Altså en blanding af sociale projekter og håndværk.” 

Den færdige klatrevæg

  

Se også:

Om Marias ophold som frivillig i Tanzania
Hun tog ud som frivillig med Global Contact, tabte sit hjerte til Afrika og vendte aldrig helt hjem. Maria Christiansen har tilbragt sammenlagt et år i Tanzania og tager snart tilbage igen.
Sarah kastede sig over sit eget byggeprojekt som frivillig
Hvordan går man fra frivillig på en skole til et bijob som leder på et byggeprojekt? Læs om Sarahs rutsjetur under hendes ophold som frivillig i Kenya.
Fem gode råd hvis du starter dit eget projekt som frivillig
Christian Bering på 20 år har været frivillig på et børnehjem i Nepal i tre måneder. Han videregiver sine guldkorn om, hvordan du kan starte dit eget projekt. Selv om det kan virke uoverskueligt, så er det faktisk ikke svært at gøre en forskel.

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.