Om os Kontakt os

Et beundringsværdigt liv

Af Stine Vig Ørnsholt, folkeskolelærer, 27 år

I Uganda eksisterer ungdommen ikke. Børn vokser op under barske,primitive forhold, hvor de i en tidlig alder får et stort ansvar i hjemmet. De skal bl.a. passe mindre søskende, hjælpe til i marken, ordne huslige pligter og hente vand ved brønden. Livet igennem må de kæmpe en kamp for at undgå sygdomme som malaria og HIV/Aids, og hver dag må de håbe på, at der er midler nok til at betale skolepenge, så de kan få en uddannelse og senere forhåbentlig et job. I Uganda er det de stærkeste, der overlever!

Jeg er for nylig hjemvendt fra et to måneders volontørophold for Mellemfolkeligt Samvirke i Masindi i Uganda. Under mit ophold arbejdede jeg som lærer på Masindi High School og på børnehjemmet Family Spirit samt boede privat ved en ugandisk familie. Jeg har mødt forskellige ugandiske unge, hvis personlige fortællinger har gjort et stort indtryk på mig. De har alle fået mig til at tænke over, hvor utrolig heldig jeg er ved at være født under en dansk stjerne.

En dag satte jeg mig ned med min papirblok og kuglepen, og Suzan fortalte mig hele sin livshistorie fra ende til anden. En historie, der fremkaldte følelser både hos Suzan selv og ikke mindst hos mig.

Især mit møde med Angamita Suzan fra børnehjemmet Family Spirit har brændt sig fast på min nethinde. Da jeg mødte Suzan første gang, var jeg overbevist om, at hun var 40-50 år. Hendes udseende gav ikke indtryk af en høj alder, det var mere det liv hun lever. Efter en lang snak med hende fandt jeg dog ud af, at vi er jævnaldrende. Jeg var overrasket. Det satte mine tanker i gang, og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at hendes beundringsværdige livshistorie skulle gives videre.

En dag satte jeg mig ned med min papirblok og kuglepen, og Suzan fortalte mig hele sin livshistorie fra ende til anden. En historie, der fremkaldte følelser både hos Suzan selv og ikke mindst hos mig.

Frivilligt arbejde med MS i UgandaSuzan voksede op i det nordlige Uganda med sin mor og far. Under krigen mellem LRA (Lord Resistance Army) og regeringen blev Suzans far, en uskyldig lokal mand, skudt. Suzan fortæller, at hun sammen med sin mor herefter blev bragt til en flygtningelejr af FN. På dette tidspunkt var hun 12 år. Hun levede i lejren i fire år, før muligheden for bedre vilkår bød sig. I lejren mødte hun en kvinde, der kom for at sælge alkohol. En dag tog kvinden Suzan med sig, og det fyldte hende med håbet om et bedre liv. Desværre endte det langt fra sådan. 

Kvinden ejede en bar, og her solgte hun Suzans krop til barens kunder for på den måde at tjene penge. ”Jeg var omkring 15-16 år. Det var en barsk tid.”, fortæller Suzan. Jeg bemærker, at der er mange følelser på spil. Hendes øjne bliver blanke, og hun kigger ned. Igennem halvandet år levede Suzan dette uværdige liv, før en nabo reddede hende. Naboen havde i en længere periode observeret, hvad der foregik på baren, og en dag flygtede de sammen til en landsby nær Masindi. Denne kvinde, Margret, blev Suzans nye mor og blev et længe ventet vendepunkt i Suzans liv.

Suzan var heldig at komme tilbage til grundskolen og gennemførte 5.-7. klasse. I hendes nye hjem blev den nu 17-18 årige Suzan introduceret til den katolske kirke. Her mødte hun en præst, der havde stor forståelse for hendes fortid og livssituation, og han indvilligede i at sponsorere hendes fire år på secondary school (svarende til 8.-10. klasse). Desværre døde han efter de første to år. Vice-inspektøren på skolen kendte til Suzans baggrund og sørgede for, at hun kunne gennemføre de sidste to år af skolen. Ved siden af skolen tilbragte Suzan en del tid i kirkens kor. ”En dag i oktober 2001 kontaktede en kvinde fra kirken mig og fortalte mig om organisationen Philly Lutaaya Initiative Association. Dette blev starten på et nyt kapitel i mit liv.”, fortæller Suzan med glæde i stemmen.  

Frivillig arbejde på børnehjem i UgandaPhilly Lutaaya Initiative Association var kendt for at hjælpe forældreløse børn med at betale deres uddannelse, og derfor havde kvinden opfordret Suzan til at kontakte organisationen. Herigennem mødte Suzan manden Nyakoojo R. Isaac, og han gav hende kendskab til børnehjemmet Family Spirit. I løbet af 2002 kom Suzan i ny og næ på besøg på det nyopstartede børnehjem, og i 2003 flyttede hun der til for at kunne arbejde fuldtid på stedet.
På Family Spirit bor ca. 130 børn, der enten er forældreløse, blevet udsat for vold i hjemmet eller hvis slægtninge ikke har råd til at forsørge dem. Stedet har en skole tilknyttet, hvor børn i alderen 4-14 år går i skole mandag-lørdag fra kl. 8-16.
I 2004 blev Suzan på ni måneder uddannet til pædagog. Uddannelsen blev sponsoreret af Philly Lutaaya Initiative Association. Suzan gik i skole fra kl. 14-16 hver dag, og ved siden af passede hun de forældreløse børn på Family Spirit. Hendes venskab med Isaac førte til, at hun kom ind på Primary Teacher’s College, hvor hun studerede i to år. I 2006 kunne Suzan kalde sig selv folkeskolelærer. En stor dag i hendes liv. At være nået så langt havde hun aldrig turdet drømme om.

I 2005 blev Suzan stillet overfor endnu en livsudfordring, da hun pludselig blev voldsomt syg. Hun blev testet for HIV, og desværre var prøven positiv – en konsekvens af tiden hos bar-kvinden. ”Dette gjorde mig ude i stand til at se positivt på livet. Jeg mistede lysten og viljen til at leve, og jeg havde ofte lyst til at begå selvmord.”, fortæller Suzan med bævende stemme. Fra den viden hun havde fået i skolen, var hun overbevist om, at hun højest skulle leve i to år endnu. Hun bad hver aften til Gud om, at hun ikke ville bliver et offer for sygdommen. Heldigvis fik Suzan gennem TASO (The Aids Support Organisation) vejledning, hvilket beroligede hende og gav hende et nyt positivt syn på hendes sygdom. I dag er hun ikke længere bange. Hun startede på behandling, og heldigvis slap hun for de værste bivirkninger. Hun er dog afhængig af medicin resten af livet.
I oktober 2009 fik Isaac og Suzan sønnen Jacob, som indtil videre er testet HIV negativ, hvilket er en meget stor glæde for parret.

Frivillig arbejde på en skole i UgandaSom uddannet folkeskolelærer kunne Suzan vælge at undervise på en af de lokale skoler i Masindi, men i stedet har hun valgt at dedikere sit liv til børnene på Family Spirit. ”De er mine brødre og søstre - min familie - dem kan jeg ikke bare forlade.”, fortæller Suzan. Hun vil kæmpe for, at børnene får en lysere fremtid med et godt liv, hvilket indebærer muligheden for uddannelse, arbejde, god opdragelse og for en dag at blive uafhængig. Flere af børnene på Family Spirit har klaret sig rigtig godt. Ét af de tidligere børn er i dag lærer på en lokal skole, andre er kommet tilbage til børnehjemmet for at arbejde og én er i gang med at uddanne sig til elektriker. Der er mange succeshistorier.
På Family Spirit arbejder Suzan syv dage om ugen, og hun holder aldrig fri. Hun vågner ved 5 tiden for at tjekke om der er vand, ellers skal hun have sendt en flok af de større børn af sted til brønden. Så skal der laves morgenmad, majsgrød, til alle børnene, inden skolen starter kl. 8.00. Dagen går med bl.a. at vaske tøj, passe syge børn, lave mad og undervise hvis en lærer er syg. Der er sjældent tid til en lille pause. Suzan kommer først i seng ved 23-24 tiden, og sådan er hver eneste dag. Hun sover i et lille rum med ni mindre børn, som alle kræver særlig omsorg og pleje. Udover disse daglige gøremål har Suzan også mange andre opgaver at tage sig af, såsom at være mor for Jacob, modtagelse af nye børn, kontakt og møder med familier/værger og afholdelse af oplysningskurser om HIV/Aids. Jeg bliver overvældet ved at tænke på, hvor hektisk og hårdt et liv hun lever. Et liv, hvor der aldrig er tid til at slappe af og være sig selv… Og så er Suzan kun 26 år.

Som en afrundende bemærkning på min snak med Suzan giver hun udtryk for, at hun er dybt taknemmelig for det liv, hun lever i dag. ”I dag har jeg mere end et par sko og et sæt tøj. Jeg er lykkelig.” Det giver mig et smil på læben og vækker følelser i mig. Tænk engang at så lidt kan have så stor en betydning og fremkalde så stor en lykke?

Suzans livshistorie er desværre langt fra enestående i Uganda. I løbet af mit ophold har jeg fået indblik i og kendskab til forskellige ugandere, og næsten alle har forfærdelige oplevelser med i bagagen. Nogen har mistet deres forældre i en tidlig alder, andre har fået tæsk, nogen har været ramt af alvorlig sygdomme, og andre har ikke haft råd til at betale skolepenge. På trods af disse barske omstændigheder formår de fleste at være stærke og bevare viljen til at kæmpe for et godt liv, både for sig selv og sine nærmeste. Det er for mig meget beundringsværdigt, og det får mig til at tænke over, hvor heldige vi er i Danmark. Vi har gratis skolegang, får penge for at studere, har altid mad på bordet, ingen strømsvigt, uendelige mængder af vand og ikke mindst et socialt sikkerhedsnet.
Jeg er heldig med at være født under en dansk stjerne, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg har mulighed for at rejse ud og opleve, hvad det betyder at være født under en anden stjerne. Det sætter uden tvivl ens liv i perspektiv.   

  

Se også:

Artikel om frivillig fra Aarhus, som rejser til Palæstina
21-årige Charlotte Sandst fra Århus har de sidste tre måneder været frivillig i Palæstina gennem Mellemfolkeligt Samvirke, hvor hun har undervist børn i engelsk og boet hos en lokal familie.
Artikel om hvordan afslag på drømmestudiet gav adgang til drømmerejsen
Den 30. juli var en skæbnedag for mange unge, som modtog besked fra de danske videregående uddannelser. For rigtig mange er nyheden desværre ikke som håbet. Men et afslag åbner nye muligheder.
Louise rejser fra Hvidovre til Thailand, hvor hun skal være frivillig
Louise Jensen vidste ikke, hvad hun ville lave efter gymnasiet. Indtil hun tog fra Hvidovre til det sydlige Thailand, hvor hun har fundet sit kald. Her er hendes historie om at gøre en forskel.

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.