Om os Kontakt os

Dit aflagte tøj danner afrikansk mode

  • Omsygning af genbrugstøj til salg
  • Sonya giver tøjet nyt liv
  • Lokal arejdskraft

Hun lod de danske højskoledeltagere være second-hand designere for en dag, og de afholdt tilmed et modeshow med deres kreationer. 

Sonya Parkinson rejste fra Østrig til Kenya for 14 år siden, og hun vidste med det samme, at den kenyanske savanne ville danne rammerne for resten af hendes liv. Da den 61-årige ildsjæl boede i Europa, var hun konstant påvirket af, hvordan hun skulle passe ind i normerne, og det er hun sluppet væk fra.
- Her er der ingen, der bliver gamle, siger hun med et smil og hentyder til, at alle er venner og nyder hinandens selskab. Hun føler en helt anden frihed, end hun gjorde i Europa. 
Men hvordan slår man sig ned i et uland med en helt fremmed kultur? Sonya havde et ønske om at skabe flere job i lokalsamfundet, og hun opdagede hurtigt, at der var potentiale i genbrugstøjet, som kom til byens små markeder. Derfor begyndte hun at købe gammelt tøj og forvandle det til egne kreationer. Sonyas lille forretning udviklede sig hurtigt til en succes, og i dag har hun 15 ansatte, der designer alt fra tøj til møbler.

I Kenya oplever jeg en helt anden frihed, end jeg gjorde i Europa. Jeg har absolut ingen planer om at flytte tilbage!

De gode historier
Deltagerne på højskolen besøgte Sonyas marked Mitumba (betyder genbrug på swahili), og blev så inspirerede, at de selv fik lyst til at være designere for en stund. Kreativiteten ville ingen ende tage, og succesen blev afsluttet med et modeshow med masser af glade tilskuere.
Desværre bliver mange gode historier overskygget af rygter om ebola, terrorisme og andre forfærdelige nyheder, som skaber overskrifter. Selvfølgelig møder Kenya store udfordringer, men Sonya siger, hun aldrig føler sig utryg. Derfor er hun rigtig glad for Global Contacts højskoledeltagere og andre frivillige, som kommer og ser landet med egne øjne og vender hjem med positive historier. Ebola er flere tusind kilometer væk, og Sonya har i hvert fald ingen planer om at forlade Kenya!

  

Se også:

Anna og Oscar rejse ud som frivillige
Anna og Oscar rejser til et uland for at bo for første gang. Vi har taget en snak med dem om deres forventninger - og om de særlige ting, de har pakket til turen.
Om Marias ophold som frivillig i Tanzania
Hun tog ud som frivillig med Global Contact, tabte sit hjerte til Afrika og vendte aldrig helt hjem. Maria Christiansen har tilbragt sammenlagt et år i Tanzania og tager snart tilbage igen.
Om at rejse på sommerhøjskole i ferien
Vil du både rejse og opleve højskolementaliteten på én sommerferie? Sommerhøjskolen samler det hele. Læs en deltager fortælle om sin sommer i Kenya.

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.