Global Contact Om os Kontakt os

Boksetræneren fra det kolde nord

  • Boksetræner under frivilligophold i Tanzania

Amalie Dalsgaard besluttede sig som 19-årig for at rejse ud som frivillig i Tanzania. Efter højskolen i Kenya rejste hun til safari-byen Arusha. Her etablerede hun et ambitiøst bokseprojekt, og blot seks måneder efter stod hun igen med fødderne plantet solidt i den røde, afrikanske jord – med et legat på 25.000 kr.

Af Camilla Egeborg Møller

Det er kun en uge siden, at Amalie Dalsgaard endnu en gang vendte hjem fra Tanzania. Hun er stadig helt høj ved tanken om gensynet med de savnede venner og værtsfamilien, der bød hende velkommen med åbne arme.
”Lige så forfærdeligt, det var at tage afsked i april, lige så fantastisk var det at se alle igen. Og så havde jeg min mor med derned, så hun kunne møde min værtsfamilie. De var helt oppe og køre, alle naboerne kom forbi, og de serverede alle mine livretter. Det var rørende at opleve, og jeg var et stort smil på hele turen”, fortæller Amalie Dalsgaard.

Et fantastisk sammenhold
Det stod klart, at det var boksning, hun havde lyst til at engagere sig i. Hun har bokset i snart tre år, så der blev slæbt en masse bokseudstyr med til Tanzania - pænt doneret af boksekammeraterne i Danmark. Efter en del research fandt hun en organisation, som støtter projekter, hvis formål er at engagere dårligt stillede unge gennem sport.
”Jeg fik en kontaktperson hos organisationen YES! Tanzania, arrangerede et møde og blev introduceret til Arushas sportsstadion, hvor rigtig mange gadebørn hænger ud. De fik store øjne, da jeg kom gående med mit lyse hår og skulle boksetræne dem! De fleste har nok tænkt, hvad i alverden en mzungu (slang for hvid person) som mig lavede der.”
Det blev en fast rutine, at Amalie Dalsgaard trænede gadebørnene tre gange om ugen – nogen stillede op i konkurrencer, mens de fleste deltog for motionens og sammenholdets skyld.
”Den lokale træner Abbas hjalp mig med at oversætte til swahili, og de havde enormt meget respekt for mig. Jeg tror, at de syntes det var spændende, at en pige fra det kolde nord pludselig dukkede op og boksede med dem.”
Udstyret lod hun blive i klubben, og Abbas lovede at passe godt på det. Efter hun rejste, sendte han hende flere ugentlige opdateringer med både billeder af træningen og en hel del uforståelig tekst på swahili. Da Amalie Dalsgaard vendte tilbage, manglede der ikke så meget som en boksehandske.
 

Amalie hjælper til som boksetræner i Tanzania

Søg dog det legat!
Hen over sommeren i Danmark var der pludselig en af Amalie Dalgaards bekendte, som opfordrede hende til at søge et legat, fordi hun havde talt om at rejse tilbage.
”Jeg tænkte bare, at det plejer at være umuligt at få legater. Men hvorfor ikke? I august blev jeg pludselig kontaktet af fonden – mit projekt ville modtage 25.000 kroner!”
Fonden giver ikke bidrag til enkeltpersoner, så hun måtte selv finansiere rejse, kost og logi. Derimod går pengene direkte til bokseprojektet.
”På højskolen blev vi undervist i, hvordan et projekt bliver mest bæredygtigt og holdbart. Det kunne jeg virkelig bruge, og jeg vidste, at det især handler om at involvere og engagere de lokale. Derfor ligger ansvaret hos Abbas, mens vi arbejder videre på at etablere boksetræning i et slumområde og på et hjem for tidligere gadedrenge. Det gælder ikke om at have talent, men om at udvikle sig mentalt og fysisk gennem sporten. Vi vil også arbejde på at involvere pigerne. De fleste piger deltager hverken i sport eller andre sociale aktiviteter.”
Amalie Dalgaards bedste råd til legatsøgning er at vise, at du brænder for lige netop dit projekt. Det er også en rigtig god idé at lægge et budget, lave en plan for, hvad du vil bruge pengene til og efterfølgende gøre status til legatgiveren.

Læs mere om frivilligt arbejde i Tanzania

Amalie Dalsgaard forventer at vende tilbage til Arusha igen inden for et halvt år, men hun har travlt med første semester på medicinstudiet. Hun var glad for, at hun valgte at rejse med Global Contact.
”Du bliver forberedt på højskolen i Kenya, som virkelig overraskede mig positivt. Det gav mig en række værktøjer og erfaringer, og jeg lærte om mødet mellem forskellige kulturer. Selvfølgelig er det tilfredsstillende at gøre en forskel i lokalsamfundet, men for mig handler det også om de værdier, jeg tager med videre i livet.” 

De fik store øjne, da jeg kom gående med mit lyse hår og skulle boksetræne dem! De fleste har nok tænkt, hvad i alverden en mzungu (slang for hvid person) som mig lavede der.

 

  

Se også:

Tre hurtige om hverdagen som frivillig i Tanzania
Hverdagen med frivilligt arbejde er vidt forskellig afhængig af det land og den type arbejde, du vælger. Anemone var afsted i Tanzania i foråret 2013. Ca. midt i opholdet fortalte hun lidt om sine oplevelser fra hverdagen i Tanzania.
Anna og Oscar rejse ud som frivillige
Anna og Oscar rejser til et uland for at bo for første gang. Vi har taget en snak med dem om deres forventninger - og om de særlige ting, de har pakket til turen.
Fem gode råd hvis du starter dit eget projekt som frivillig
Christian Bering på 20 år har været frivillig på et børnehjem i Nepal i tre måneder. Han videregiver sine guldkorn om, hvordan du kan starte dit eget projekt. Selv om det kan virke uoverskueligt, så er det faktisk ikke svært at gøre en forskel.

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.