Global Contact Om os Kontakt os

5 gode grunde til at tage på sommerhøjskole i Myanmar

  • Rejs med på højskole til Myanmar

Der er et hav af gode grunde til at tage på sommerhøjskole i Myanmar med Global Contact.  Vi har samlet de 5 bedste grunde til at tage af sted her.

Grund nummer 1 Du bliver del af et fællesskab - og får nye venner 

At være på højskole er et helt særligt fællesskab. Man bor sammen, spiser sammen, rejser sammen og bliver klogere sammen. At være på højskole i udlandet gør fællesskabet stærkere, fordi vi tager ud i verden sammen - og lærer os selv og hinanden at kende fra nye sider. Vores højskoleelever fortæller, at man hurtigt bliver rystet sammen. Og mange får venskaber, der varer ved længe efter man er kommet hjem. 

Nummer 2 Du kommer helt tæt på kulturen og befolkningen

Vores undervisere kender Myanmar som deres egen bukselomme. Derfor kan vi tage dig med til steder, hvor turisterne kun sjældent sætter deres fødder. At være på højskole er noget andet end at backpacke, fordi vi går i dybden med Myanmars historie, politik og kultur, og kommer tættere på befolkningen. Du bliver en del af lokalsamfundet, når vi bor på landet. Og du lærer lokalbefolkningen at kende, når vi laver mad sammen, giver en hånd med frivilligt arbejde i landsbyen, og debatterer vejen til demokrati og bedre levevilkår. 

Du får nye perspektiver på demokrati Du får nye perspektiver på demokrati og samfund 

Myanmar har indtil for få år siden været et militærdiktatur og lukket for udlændinge. Men nu er Myanmar åbnet op, og du kan komme med ind og møde landets unge ildsjæle. Det er inspirerende mennesker, der kæmper for demokrati og menneskerettigheder, og nogle af dem lever med konstante trusler for at bruge deres ytringsfrihed. Vi hører deres historier og diskuterer hvad man kan gøre for at skabe en bedre fremtid for Myanmars unge. 

du får eventyrlige oplevelser Du er med på rejse ud på landet - og til eventyrlige Bagan 

Vi står ikke stille. Vi har vores base på højskolen i storbyen Yangon, hvor højskoleopholdet starter og slutter. Men du kommer også med på rejse til det afsidesliggende Dry Zone, hvor vi bor helt simpelt og oplever livet på landet. Du får også mulighed for at se solen stå op fra toppen af templerne i eventyrlige Bagan sammen med dine højskolevenner. I dine fridage kan du arrangere dine egne ture, og måske tage på hiking, til Mandalay eller sejle på spejlblanke Inle Lake. Det er helt op til dig og dine rejsefæller! 

Du går i dybden med emnerne Du går i dybden med ét emne og formidler det videre

I sidste uge af kurset får du mulighed for at vælge ét emne, der har gjort særligt indtryk på dig, og gå i dybden med det. Det kan være forskellen på religion i Danmark og Myanmar, kvinders ret til indflydelse, eller måske klimaforandringernes konsekvenser på landet. Med hjælp fra vores inspirerende undervisere finder du en kreativ måde at formidle emnet på, og til sidst præsenterer vi det for hinanden. Alle kan være med her - så længe du har noget på hjerte. Vi afslutter med at fejre vores nye viden og mange oplevelser sammen med en festlig afskedsmiddag.

>> Se programmet for sommerhøjskolen i Myanmar her
 

Højskole i udlandet med MS i Myanmar

Rejs med på højskole i Myanmar

  

Se også:

Højskolen i Myanmar - Astrid og Andreas fortæller
I juli 2017 var Astrid og Andreas på højskole i Myanmar. Her oplevede de hvordan folk på landet tager skeen i egen hånd for at løse mangel på vand, mad og indflydelse. Men der blev også tid til fodbold, fællessang og naturoplevelser.
4 store oplevelser i Myanmar
Hvad sætter sig for alvor på nethinden efter et højskoleophold i udlandet? Signe var på højskole i Myanmar i foråret 2016, og fortæller her om de 4 oplevelser, der gjorde størst indtryk.
Pakkeliste til dit udlandsophold
Vi har talt med vores rejsekoordinatorer, som er eksperter i at pakke til lidt af hvert, og lavet en overordnet pakkeliste til alle vores rejser ud i verden.

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.