- Om Global Contact
- Kurser i Global Contact
- Infomøder
- Infodag 26+
- Videokonkurrence: Kan man være ung i et u-land?
- Ofte stillede spørgsmål
Global volontør Ung / 26+
Her ser du en liste over de mest stillede spørgsmål i forhold til volontørophold. Hvis du ikke får svar på dine spørgsmål her, så kontakt endelig Global Contact.
Hvornår er der afrejse?
Bliver mit ophold dokumenteret?
Er det muligt at tage på mere end ét ophold?
Hvordan kan jeg forberede mig inden mit ophold?
Kan jeg forlænge opholdet?
Skal jeg bestille en rejseforsikring?
Hvad sker der når jeg kommer hjem?
Kan jeg ændre min hjemrejse?
Hvordan ved jeg om der er ledige pladser på opholdet?
Hvor kommer jeg til at bo under mit volontørophold?
Kan jeg selv bestemme hvad jeg vil arbejde med?
Hvor meget koster det?
Hvornår er der tilmeldingsfrist?
Hvordan er sikkerhedssituationen der hvor jeg skal hen?
Hvilke vaccinationer skal jeg have?
Skal jeg have visum?
Hvem kan deltage?
Der kræves ingen speciel uddannelse eller erfaringer for at rejse ud som volontør med Global Contact. Derimod er det en forudsætning, at du er:
- engageret og motiveret i forhold til det at være volontør under hele opholdet
- fleksibel, åben og i besiddelse af en god portion nysgerrighed
- i stand til at forstå og respektere en anden kultur
- i stand til at leve under simple forhold, hvad angår indkvartering og kost
- god til at tage initiativ og tilrettelægge dit arbejde inden for projektets rammer
- indstillet på at håndtere udfordringer og uforventede situationer under dit ophold
Herudover gælder følgende:
- du skal være fyldt 18 år inden afrejsen
- du skal tale og forstå engelsk
- for alle lange ophold skal du deltage i Global Contacts forberedelseskursus (1 uge) inden afrejsen
- for alle korte ophold skal du deltage i Global Contacts forberedelsesseminar (1 dag) inden afrejsen
- du skal deltage i et hjemkomstseminar (1 weekend)
Hvornår er der afrejse?
Der er afrejse året rundt. Under hvert enkelt land kan du i højre margen finde en oversigt med afrejsedatoer for de enkelte ophold.
Bliver mit ophold dokumenteret?
Vi udsteder gerne et officielt bekræftelsesbrev med informationer om opholdets længde og indhold.
Er det muligt at tage på mere end ét ophold?
Ja, du kan godt deltage på ophold i forskellige lande. Der vil typisk være 5-10.000 kr., at spare på din 2. tur som Global Volontør, da du ikke behøver (men er meget velkommen) til at tage på Global Platform mere end en gang. Skriv til globalcontact@ms.dk for at høre præcis hvor meget du kan spare.
Hvordan kan jeg forberede mig inden mit ophold?
Inden afrejse skal alle kommende volontører deltage i et obligatorisk grundkursus arrangeret af Global Contact.
Kurset varer fem dage og finder sted på Global Platform København hos Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, Kbh. N.
Kurset vil forberede dig på, hvad der venter dig som volontør. Du vil bl.a. høre tidligere volontører fortælle om deres oplevelser, deltage i workshops, debattere, høre oplæg om kulturforståelse, kulturmøde og forhold i udviklingslande. Det er også på Grundkurset du vil få detaljer om hvor du skal være bo og være volontør under dit ophold. Overnatning sker i soverum på Platformen sammen de volontører, der skal afsted i samme periode som du selv.
Kan jeg forlænge opholdet?
I de fleste tilfælde kan du godt forlænge dit ophold. Du kan enten, før afrejse, vælge at være af sted i længere tid end den angivne periode, men du kan også vælge at forlænge undervejs. Og det er endda ofte meget billigt. Du kan typisk få dit ophold forlænget for 2.000 kr. pr. måned. Skriv til globalcontact@ms.dk for at få den præcise pris.
Skal jeg bestille en rejseforsikring?
Når du bestiller et ophold gennem Global Contact får du en Gouda Super forsikring (betingelser ungdom eller voksen). Ændrer du hjemkomst inden afrejse, forlænges forsikringen automatisk, og du vil blive opkrævet det ekstra beløb af Global Contact, sammen med din restbetaling. Forlænger du hjemrejsen efter afrejse, skal du kontakte Kilroy for forlængelse af forsikring, og Kilroy vil opkræve det ekstra beløb.
Færinger skal være opmærksomme på, at deres forsikring er 25 % dyrere end de angivne priser.
Hvad sker der når jeg kommer hjem?
Hjemkomstweekenden er obligatorisk for alle der er volontører med Global Contact. Du vil efter din hjemkomst blive inviteret via mail. Weekenden finder sted På Global Platform København. Her vil du få lejlighed til:
- at møde dine ’gamle’ rejsefæller
- at evaluere dit ophold
- at dele oplevelser fra din rejse med andre, som også har været ude med Global Contact
- at høre om muligheder for at engagere dig aktivt i Global Contact og Mellemfolkeligt Samvirke
Kan jeg ændre min hjemrejse?
Du kan sagtens rejse videre efter dit ophold. Det er også muligt at rejse hjem fra et andet land end det, du rejser ud til. Du skal dog selv betale alle ekstraudgifter i forhold til den oprindelige rejseplan. Noter din ønskede rejseplan på din tilmelding.
Hvis du, mens du er af sted, finder ud af at du vil forlænge din rejse eller ophold kan det også lade sig gøre. Det koster typisk 5-900 kr i gebyr til flyselskabet pr. gang du flytter din hjemrejsedato. Ligesom de ekstra dage også foster lidt i forsikring. Efter afrejse skal du selv foretage ændring af hjemrejsedato direkte med vores partner Kilroy
Hvordan ved jeg om der er ledige pladser?
Med mindre der står andet er der ledige pladser på alle ophold, der ligger på hjemmesiden. Hvis du tilmelder dig et ophold, som netop er blevet fuldt booket, vil du få besked senest to arbejdsdage efter din tilmelding. Hvis du vil være helt sikker på at få plads på dit ønskede ophold skal du melde dig til senest 4 måneder før opholdets start.
Hvor kommer jeg til at bo under mit volontørophold?
Du vil næsten altid komme til at bo meget mere primitivt end herhjemme. På de fleste ophold er der privat indkvartering, mens man på andre bor hos den lokale partner eller sammen med andre volontører. Se nærmere under det enkelte ophold.
Med mindre du specifikt ønsker at bo alene, vil vi altid prøve at få dig indkvarteret med en anden volontør.
Kan jeg selv bestemme hvad jeg vil arbejde med?
Du kan som volontør ønske, hvad du gerne vil arbejde med under opholdet. Global Contact vil bestræbe sig på at efterleve dine ønsker, men den endelige placering afhænger af de aktuelle lokale behov. Du vil få de endelige detaljer om din placering og bo-forhold på Grundkurset.
Vær opmærksom på, at tingene ofte ændrer sig med kort varsel i de lande, hvor Global Contact sender volontører hen. Du kan altså risikere ændringer helt op til det tidspunkt, hvor du starter som volontør.
Hvor meget koster det?
Global Contact opkræver en pris, der dækker din flybillet t/r, forsikring, kost og logi, grundkursus, hjemkomstseminar, omkostninger med at udvikle og administrere vores program og samarbejdspartnerens omkostninger med at udvikle og administrere dit ophold.
Global Contacts budgetterer også med et overskud der går til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med at give verdens fattigste større demokratisk indflydelse. Priserne ser du under beskrivelsen for det aktuelle ophold. Der kan ske ændringer i slutprisen for dit ophold, hvis du f.eks. vælger at rejse i længere tid eller hjem fra en anden destination end den, du rejser ud til. Endelig skal du være medlem af Mellemfolkeligt Samvirke for at komme ud som volontør. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind samtidig med at du du tilmelder dig et ophold.
Udover pris på opholdet er det en god idé at have lommepenge med. Det er svært at give et præcist forslag til beløb, da det afhænger af dit behov for at komme på safari, trekke, sightseeing, shoppe på markedspladser osv. Vi hører dog meget sjældent om at nogen har brugt mere end 10.000 kr på 4 måneder.
Hvornår er der tilmeldingsfrist?
Der er ikke nogen tilmeldingsfrist. Pladserne bliver fordelt efter ’først til mølle’-princippet. Nogle ophold bliver hurtigt booket – andre ikke. Hvis du tilmelder dig mindst 4 måneder før din afrejse burde du være sikret en plads på det ønskede ophold.
Du kan normalt ikke tilmelde dig et ophold hvis Grundkurset har været afholdt.
Hvordan er sikkerhedssituationen der hvor jeg skal hen?
Når Global Contact sender folk af sted som volontører, vurderer vi altid sikkerhedssituationen for det pågældende land. Det sker med udgangspunkt i Udenrigsministeriets anvisninger samt diverse udenlandske rejsevejledninger. Derudover er vi i kontakt med Mellemfolkeligt Samvirkes partnere, der løbende vurderer sikkerhedssituationen i det pågældende land.
Vi mener, det er vigtigt at vurdere sikkerhedssituationen løbende i de lande, hvortil vi sender volontører, da situationen ændrer sig hurtigt og udarter sig forskelligt i de enkelte lokalområder. Vi opfordrer alle volontører til at henvende sig til den danske ambassade i det pågældende land ved ankomst. Ved uroligheder i det land som du befinder dig i, vil vi straks kontakte dig, samt den person du har opgivet som nødkontakt og hjælpe med at få dig hjem, hvis det er nødvendigt.
Ved nødstilfælde og ved sikkerhedsproblemer kan man døgnet rundt kontakte Global Contact på tlf.
Hvilke vaccinationer skal jeg have?
Vi anbefaler at du kontakter din lokale læge eller Statens Serum Institut for specifikke anvisninger.
Skal jeg have visum?
Du er selv ansvarlig for at søge visum. Information om, hvorvidt visum er nødvendigt og hvordan du søger visum, finder du på vores hjemmeside under det land du skal til.
Læs om betaling, afbestillingsregler mm. under rejsebetingelser.
Husk at dit pas skal være gyldigt minimum 6 mdr. udover opholdet.












