I Filippinerne får du mulighed for at komme helt tæt på den unge lokalbefolkning i det spændende land.
Filippinerne består af ca 7007 større eller mindre øer. Landet har et tropisk klima, og en utrolig smuk natur med stor biodiversitet og verdens 5. længste kystlinje. Selvom landet har udviklet sig meget de seneste år, er der stadig store forskelle på rig og fattig internt i landet. Der er en meget stor befolkningstæthed og kulturen er præget af de mange forskellige etniciteter, som er med til at gøre Filippinerne til et spændende sted at rejse i. Vil du gøre en forskel?
Som volontør gør du en forskel mens du flytter dine egne grænser gennem mødet med en anden hverdag og kultur indefra. Du møder et nyt sprog, konfronteres med andre skikke, anderledes mad og får ikke mindst en ny vinkel på verden. At være volontør betyder, at du kommer helt tæt på og får øjenkontakt med mennesker, der selv prøver at gøre en forskel.
Hvad kan du arbejde med?
Som volontør i Filippinerne vil du komme til at arbejde i og omkring byen Puerto Galera. Du vil primært beskæftige dig med socialt arbejde i lokalmiljøet. Dit helt specifikke arbejdsområde afhænger af dine egne evner og interesser. Som volontør kan du bl.a. hjælpe til med en af følgende:
- Undervisning på grundskole
I Puerto Galera er der omkring 30 grundskoler, hvor du kan hjælpe med undervisning i for eksempel engelsk, matematik, sport mm
- Undervisning på gymnasiuem
Det er også muligt at hjælpe med undervisningen på en af de mange ’high school’ eller gymnasier, hvor der er mulighed for at arbejde med de lidt ældre elever. Der er ca. 1200 gymnasiestuderende i området.
IT
Synes du det kunne være sjovt at undervise i IT? Som så mange andre steder er der brug for folk som kan undervise i computerbrug. Niveauet afhænger af hvor du underviser, hvilket kan være i de lokale skoler eller kommunalt.
Udover de ovennævnte områder, kan der være andre mulige arbejdsopgaver og projekter. Dette afhænger også af dine egene interesser og initiativer.

Hvor skal du bo?
Du bliver indkvarteret hos en lokal familie, der har tilknytning til den organisation du arbejder for. Der vil være alle nødvendige faciliteter, ligesom alle måltider er inkluderet i opholdet. En vigtig del af dit ophold er det kulturelle møde med den lokale befolkning og deres skikke og madvaner, og derfor spises alle måltider sammen med din værtsfamilie.
Der er mulighed for at forlænge dit ophold, men prisen vil så blive forhøjet, idet du skal betale for kost, logi og forsikring.
Hvem skal du rejse med?
Som Global Volontør 26+ rejser du sammen med op til 2 andre, som du får mulighed for at møde på grundkurset inden afrejse. Du vil altid rejse sammen med minimum én anden. Hvis du ønsker at arbejde og bo sammen med en du rejser med eller ønsker at bo alene, så skriv det til os i din tilmelding.
Hvor meget skal du arbejde?
Det forventes, at du arbejder fem dage om ugen, men i weekenderne har du fri til at tage på ture.
Alt efter hvornår du tager af sted på aåret kan der være nogle små ferier eller helligdage, hvor du typisk også vil have fri.
Hvordan starter dit ophold?
Når du ankommer i lufthavnen i Manila, bliver du modtaget af vores lokale partner, som vil hjælpe dig videre til Puerto Galera. Dit ophold i Filippinerne starter med en introduktion til landet og til dit volontørophold. Herefter bliver du sat i gang med dit volontørarbejde.
Hvad kræver det af dig?
Vi stiller ingen faglige krav, men vi forventer, at du som volontør er:
-
motiveret til at udføre frivilligt arbejde-
god til at tage initiativ-
åben, nysgerrig og positiv-
i stand til at forstå og respektere en anden kultur-
villig til at leve under simple forhold, hvad angår indkvartering og kostLæs mere om volontørarbejde her.
Kom godt afsted - og hjem igen
For at forberede dig bedst muligt inden afrejse skal du deltage i et 5 dages grundkursus på Global Platform København. Efter din rejse evaluerer vi opholdet med en hjemkomstweekend.
Grundkursus
Jo bedre du er forberedt, jo mere får du ud af dit ophold. Du vil derfor deltage i et obligatorisk grundkursus inden afrejse. Her får du information om dit værtsland, og vi diskuterer bl.a. udviklingsproblematikker, kulturforståelse og rejsetips. Det er også på grundkurset du møder dine kommende rejsefæller. Se eksempel på program for grundkursus.
Hjemkomstweekend
Alle rejsende fra Global Contact deltager også i en obligatorisk hjemkomstweekend efter endt ophold. Formålet er at evaluere dit ophold, gense dine rejsefæller og dele dine oplevelser med andre. I løbet af weekenden diskuterer vi, hvordan man kan bruge sine rejseoplevelser efter man er kommet hjem, og hvilke muligheder der er for at lave frivilligt arbejde i Danmark. Læs mere om hjemkomstweekend.
Både grundkursus og hjemkomstweekend afholdes på Global Platform København, Fælledvej 12, København.
Et ophold med Global Contact inkluderer alle større udgifter - Også flybillet og forsikring (men husk lommepenge).
Prisen for 3 mdrs. ophold er : 25.700 DKK/29.200 NOK
Prisen inkluderer:
- Flyrejse tur/retur
- Obligatorisk forberedelsesseminar
- Forsikring
- Kost
- Logi
- Afbestillingsforsikring for flybillet
- Gebyr til værtsorganisation
- Administrationsgebyr til Global Contact
Prisen inkluderer ikke:
- Medlemsskab af Mellemfolkeligt Samvirke
- Sprogundervisning
- Visum (Husk at ansøge om turistvisum)
- Medicin og vaccinationer
- Udgifter i forbindelse med videre rejse
- Transport til/fra forberedelsesugen i København
- Ændringer af flybillet efter udstedelse
- Lommepenge
Global Contacts overskud går til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med at give verdens fattigste større demokratisk indflydelse. Læs mere på: www.ms.dk.












