Rejsebrev fra Hebron 2008
Nu har jeg vaeret i Hebron paa Vestbredden i 2 maaneder. Jeg er stadig rigtig glad for det, og haaber at se masser af nye danske volontoerer her i fremtiden. Saa her kommer lidt om nogle af de oplevelser, jeg har faaet her paa Vestbredden. Maaske kan det fange nogens interesse.
Ramadan:
I aar falder Ramadanen i September maaned. Saa vi er lige nu midt i Ramadanen. I Ramadan er alting anderledes. Folk maa ikke spise, drikke eller ryge foer kl. 18.00. Som man nok kan forestille sig, er det noget af en udfordring. Isaer ikke at drikke, naar det er saa varmt. Det betyder, til en vis udstraekning, at det meste gaar i staa i loebet af dagen. Selvfoelgelig arbejder folk stadig, butikkerne er stadig aabne o.s.v. Men folk tager det generelt mere roligt. Dem der kan, sover gerne det meste af dagen. Dem der ikke kan, gaar tidligt hjem for at foreberede sig paa at bryde fasten kl. 18.00. Saa dagene i Ramadan fungerer som en form for kollektiv afstressning. Kl. 18.00 sidder alle familier klar ved bordet. Det betyder, at alle gader er tomme. Det er bordene til gengaeld ikke. Hver dag er der daekket op til det helt store festmaaltid. Naar man hoerer moskeen kalde til solnedgangs-boen, er det tilladt at begynde at spise. Saa det betyder, at alle spiser paa akurat samme tid. Efter kl. 18.00 kommer der liv i gaderne igen. Det er saeson for familibesoeg. Samtidig gaar mange i moskeen for at bede efter maden. Saa der er pludselig fyldt af folk i gaderne.
For mig betyder Ramadan ogsaa aendringer. Jeg har valgt ikke at faste, da jeg synes en hel maaneds soevn og udmattethed, er spild af tid, naar jeg endelig er hernede. Men selvfoelgelig kan man ikke spise og drikke i offentligheden.
Mellemoesten er praeget af gaestfrihed mere end noget andet. Saa naesten hver aften er jeg inviteret til en ny familie, for at se hvordan de holder Ramadan og for at smage forskellig traditionel mad. Saa Ramadanen er fyldt med god mad og nye bekendtskaber for mig.
Palestinian Child’s Home Club:
Jeg arbejder i en klub for boern og unge, som hedder Palestinian Child’s Home Club. Igennem sommeren har klubben haft forskellige sommerlejre for boernene. Fra 15-19 kommer boernene fra omraadet for at deltage i forkellige aktiviteter. Her er f.eks. sport, tegning og musik. I hver sommerlejr deltager ca. 100 boern. Saa der er fyldt med boern over det hele. Boernene er meget aabne og aktive. De synger, danser og spiller fodbold hele dagen.
I slutningen af hver sommerlejr, som gerne varer omkring 2 uger, var der en udflugt for boernene. Vi tog f.eks. til en af landsbyerne udenfor byen, hvor de har en swimming-pool og en legeplads. Saa tilbragte vi dagen der. Piger og drenge kunne helst ikke bade sammen, saa de maatte bade paa skift. Dem der ikke badede, kunne lege paa legepladsen eller spise madpakker.
Sproget er selvfoelgelig en udfordring, naar man arbejder med boern, da de fleste af boernene ikke snakker engelsk. Derfor maa man proeve at kommunikere paa andre maader, indtil man laerer noget af det lokale sprog. I starten maa man vaere foreberedt paa, at alt ikke lige gaar, som man planlaegger. Men det kommer der ogsaa sjove situationer ud af.
Selvom jeg kun har vaeret her i 2 maaneder, foeles det paa mange maader som flere aar. Hver dag sker der saa meget nyt, og man oplever utrolig mange ting paa kort tid. Folk har vaeret utrolige venlige og hjaelpsomme. Her i Mellemoesten bliver man taget rigtig godt imod. Derfor vil jeg gerne opfodre alle, der har lyst til at opleve en hel anderledes kultur, komme taet paa nye mennesker og hoere en hel masse spaendene historier, til at springe ud i det og blive volontoer i Mellemoesten.
M.v.h. Ingeborg, Hebron, 2008.
