Min hverdag på Dale View i Kerala
Af Sarah Forchammer
Enorme skove af kokospalmer, frodige landskaber, kvinder i farvestrålende sari'er, mænd i lændeklæder, indisk musik der brøler ud af højtalerne i de høje traeer, brændende sol om dagen, voldsomt regnvejr om natten - allerede efter blot halvandet døgn i den indiske stat Kerala, er jeg ikke overrasket over hvorfor Indien bliver betegnet som kontrasternes land. I forhold til det allerede udforskede Goa, er Kerala den største kontrast nogensinde.
Mit indtryk af indere som de lettere aggressive, uforstående, mærkelige væsener, har ændret sig 100%. Her i Kerala er vi blevet taget i mod med den største varme og gæstfrihed, og i forhold til de ubehageligt stirrende blikke i Goa, har vi her kun mødt smilende, nysgerrige øjne.
Klokken er 7:45 og dagen er for længst begyndt i Punalal. Min dag begynder nu - med en stille og rolig opvågnen fra de døde i vores yogarum. 3 danske piger der forgæves forsøger at udstrække deres stive kropsdele, alt imens snakken lystigt går om alt og intet, men mest om Indien og inderne, der gang på gang overrasker, forvirrer og glæder os.
Allerede på vej op ad bakken til skolen, kan jeg høre flere børn der råber "Sarah-teacher", og jeg ved nu, at min arbejdsdag er gået i gang, og at jeg først kan ånde lettet op igen klokken 15:20. Skoledagen på Dale View English Medium School starter kl. 9.30 i skolegården. Her står alle børnene på rækker og beder deres morgenbøn, der bliver messet gennem en skramlet mikrofon af en af skolens større elever. Jeg er altid helt fascineret af disciplinen hos de indiske elever, der fra 4-5-års alderen lærer at stå stille med foldede hænder.
Disciplinen ses hele dagen igennem - i starten da jeg gjorde min entre i et klasselokale, rejste alle børnene sig op og sagde "Good morning teacher". Min første klasse i dag er engelsk i 10A+B. I 10. klasse er der en enkelt dreng der tør at snakke engelsk foran klassen og os volontører - resten er enten piger der er forstenede af frygt for at skulle åbne munden, eller hormonforstyrrede drenge, der synes at blonde, danske piger er enormt spændende. Ikke desto mindre får vi gennemgået vores planlagte kulturforståelsestime med succes.
Inden jeg er nået ud af det lille klasselokale, er jeg allerede blevet overfaldet af 17 elever der giver mig hånden, siger "Hi Sarah, "How are you, Sarah?" eller "Come next period - 4a!"
Resten af dagen har jeg, udover engelsk, også en hel del colouring-timer i de små klasser. Her i Indien lærer børnene udelukkende at tegne efter en skabelon, streger, eller at kopiere fra en bog eller fra læreren. Det er derfor forbundet med stor præstationsangst fra børnenes side, når jeg giver dem et stykke blankt papir og beder dem om at tegne lige hvad de har lyst til.
Ud over engelsk og colouring, står Theresia, Bibi og jeg for de såkaldte PT (Physical Training) classes. Der findes ingen lærere til disse timer, så når vi ikke bestyrer timerne, er det meningen at børnene skal lave fysisk udfoldelse på eget initiativ. Problemet med dette er, at der absolut ingen ressourcer er til det. Der er ikke noget der ligner en gymnastiksal, et græsareal eller en bold. Vi har købt et par bolde og bruger skolens lille grusbelagte gård, til stor glæde for eleverne. Timerne er altid en stor fest - børnene har aldrig haft lærere der har leget med dem, pigerne i deres lange kjoler har aldrig prøvet at sparke til en bold. Det er virkelig skønt at se hvor meget alle nyder at bevæge sig.
Når jeg ind i mellem har en fritime, er jeg begyndt at gå ned i Dale Views børnehave. Efter at have arbejdet 8 måneder i en dansk vuggestue, er det virkelig interessant for mig at se hvordan hverdagen fungerer for en flok 2-4-årige indiske unger.
Når jeg har fri fra skole, bruger jeg ofte mine eftermiddage på Dale Views Girls Hostel. Her bor der piger fra 4.-10. klasse, som kommer langt væk fra skolen. Derudover bor der nogle piger på 19-20 år, der læser på Pharmacy College i Punalal.
Kl. 19 spiser Bibi, Theresia, Charlotte og jeg aftensmad - som for 3. gang i dag består af ris og karry. Vi henter maden i familiens hus, og bringer det til vores eget køkken, hvor vi spæder til med tomatsalat og æg. Efter maden spiller vi et kortspil for at afgøre hvem der tager opvasken. Resten af aftenen bruger jeg som regel ved computeren eller med tøjvask samt forberedelse til morgendagens timer i Dale View English Medium School.
