Om os | Jobs | Kontakt
dansk Norsk
                                     


Tag til det Indiske Oceans juvel, Sri Lanka, og oplev mangfoldighed, bjergtagende landskaber og fattigdomsproblemer på tæt hold.


I Sri Lankas historie dominerer fortællingerne om krig og kolonisering. De mange års borgerkrig mellem de tamilske tigre og den siddende regering, og tsunamien i 2004 har tæret på landets befolkning. Samtidig er der en udbredt vilje til forandring blandt de adskillige ngo'er, der arbejder for den fjerdedel af befolkningen, der lever i fattigdom. Læs mere under de forskellige rejsetyper om hvordan du kan gøre en forskel i Sri Lanka.


Hvad skal du arbejde med?
Efter undervisningsforløbet på Global Platform følger 3 måneders volontørarbejde.

Vores lokale samarbejdspartner er involveret i forskellige projekter og du har som volontør mulighed for at arbejde med følgende projekter:  


  • Blue Rose Project
    Blue Rose er en skole for ca. 30 handicappede børn. Som volontør på Blue Rose projektet har du mulighed for at bistå personalet i deres daglige arbejde med børnene. Der er som volontør rig mulighed for at bruge færdigheder indenfor sang, musik, dans, svømning, tegnsprog, fysioterapi, engelsk og kreative fag som på forskellig vis kan indgå i de daglege aktiviteter med børnene.
  • Vocational Training Centre
    Vocational Training Centre blev oprettet i 2005 for at hjælpe nogle af de mange fattige unge, der blev berørt af tsunamien i 2004. På centret kan du undervise de unge i engelsk, fransk, IT, mekanik, elektronik, syning og andet håndværk, afhængigt af dine personlige kvalifikationer og interesseområder. 
  • Børnehjemmet House of Light
    På børnehjemmet House of Light kan du hjælpe med undervisning i engelsk, IT, musik, sang, maleri og dans, samt bistå med de daglige gøremål på børnehjemmet. Der er rig mulighed for selv at igangsætte aktiviteter som kan gøre hverdagen bedre og sjovere for børnene. 
  • Miljøprojekt - Breaking Barriers and Building Bridges in the name of the environment 
    Som volontør på miljøprojektet 'Breaking Barriers and Building Bridges' bliver du en del af et lokalt projekt for skraldesortering og genbrug i 11 mindre landsbyer. Du vil blandt andet blive inddraget i oplysningsarbejde for lokalbefolkning om genbrug, skraldesortering, kompostering, fornuftig dyrkning af jorden og andre relevante områder. Du bliver indkvarteret i den landsby som projektet udgår fra og vil ligeledes blive inddraget i byens ungdomsaktiviteter. Projektet har også en række aktiviteter indenfor etnicitet og fredsarbejde som du vil kunne involvere dig i.

    Når du tilmelder dig opholdet, skal du lave en prioriteret rækkefølge over hvilke arbejdstyper, du bedst kunne tænke dig at arbejde med.

    Global Contact gør alt for at imødekomme dine ønsker om arbejdstype, men vi kan ikke garantere, at du får din førsteprioritet. Det forventes, at du arbejder fem dage om ugen, men i weekenderne har du fri.


Global Volontør Ung er for dig
Du er mellem 18 og 25 år og har mod på nye eventyr. Du har lyst til at gøre en forskel for andre og lære nye mennesker at kende. Som Global Volontør Ung rejser du sammen med op til 4 andre.

Hvad vil du arbejde med?
Når du rejser ud som volontør er der mange forskellige arbejdsopgaver, du kan give dig i kast med. Når du tilmelder dig opholdet skal du derfor lave en prioriteret rækkefølge over hvilke arbejdstyper, du bedst kunne tænke dig at arbejde med. Global Contact gør alt for at imødekomme dine ønsker om arbejdstype, men vi kan desværre ikke garantere, at du får din førsteprioritet.

Husk at søge visum og få dine vaccinationer
Når du søger visum skal du altid ansøge om et turistvisum, uanset hvilke andre visumtyper der er (læs mere under Visum).
Kontakt din læge eller rejseklinikken på Rigshospitalet for oplysninger om hvilke vaccinationer, der er nødvendige (læs mere under Vaccinationer).

Når du ankommer
Efter dit ophold på Global Platform i Goa flyver du til Sri Lanka hvor du vil blive afhentet i lufthavnen af vores partnerorganisation SCI Sri Lanka. De vil køre dig til deres hovedkonter i byen Kandy hvor du vil gennemgå et par dages introduktion inden du starter på dit projekt. Undervejs vil der løbende være evaluering af projekterne og kontakt med SCI Sri Lanka.


Sri Lanka har i mange år været præget af konflikten mellem regeringen og lokale oprørsgrupper. Efter en større aktion i foråret 2009 er situationen nu stabil og vi holder løbende øje med sikkerhedssituationens udvikling. Landet blev i 2004 hårdt ramt af Tsunamien der efterlod store menneskelige og materielle ødelæggerlser.

Organisationen SCI Sri Lanka som du kommer til at arbejde for, er uafhængig og har i mange år modtaget volontører fra hele verden. Organisationen er en del af den international fredsorganisation  SCI (Service Civil International) - et international netværk af volontørorganisationer. Organisationen arbejder for at fremme solidaritet, uddannelse, udveksling og udvikling.

Visum
Du skal selv sørge for at ansøge om visum (Læs mere under Visum). Når du søger visum skal du altid ansøge om et turistvisum, uanset hvilke andre visumtyper der er.



Som volontør gør du en forskel mens du flytter dine egne grænser ved at opleve en anden hverdag og kultur indefra. Du møder et nyt sprog, konfronteres med andre skikke, anderledes mad og får ikke mindst en ny vinkel på verden. At være volontør betyder, at du kommer helt tæt på og får øjenkontakt med mennesker, der selv prøver at gøre en forskel.


Som volontør hos SCI Sri Lanka bliver du indkvarteret på værelser/sovesale som er placeret på/eller tæt på projektet. Du vil komme til at bo sammen med andre volontører, som du også deler toilet og bad med. Maden vil være lokal (typisk vegetarisk).



Du starter på Global Platform Nepal
Opholdet starter med 4 uger på vores Global Platform i Nepal. Platformen ligger som en oase midt i Kathmandus pulserende byliv. Her modtager du undervisning i det lokale sprog hindi, globalisering, kampagneplanlægning og kulturforståelse. Undervisningen varetages af danske og lokale lærere, som lægger op til debat og aktivt inddrager deltagerne. Læring foregår ofte ude i lokalområdet, hvor du får sat ansigter og steder på de problemstillinger vi diskuterer i undervisningen. Gennem dit ophold på Global Platform bliver du også rustet til dit volontørarbejde.

Grundkursus
Jo bedre du er forberedt, jo mere får du ud af dit ophold. Du vil derfor deltage i et obligatorisk grundkursus inden afrejse. Her får du information om dit værtsland, og vi diskuterer bl.a. udviklingsproblematikker, kulturforståelse og rejsetips. Det er også på grundkurset du møder dine kommende rejsefæller. Se eksempel på program for grundkursus.

Hjemkomstweekend

Alle rejsende fra Global Contact deltager også i en obligatorisk hjemkomstweekend efter endt ophold. Formålet er at evaluere dit ophold, gense dine rejsefæller og dele dine oplevelser med andre. I løbet af weekenden diskuterer vi, hvordan man kan bruge sine rejseoplevelser efter man er kommet hjem, og hvilke muligheder der er for at lave frivilligt arbejde i Danmark. Læs mere om hjemkomstweekend.


Både grundkursus og hjemkomstweekend afholdes på Global Platform København, Fælledvej 12, København N.



Et ophold med Global Contact inkluderer alle større udgifter - også forsikring og flybillet (Men husk lommepenge!).

Pris: 4 mdrs. ophold, inkl. 4 ugers Global Platform Nepal 30.900 DKK / 36.800 NOK 
(5.000 kr. betales ved tilmelding. Restbeløbet ca. 2 måneder før afrejse.)


Flyrejse t/r: Inkl.
Obligatorisk forberedelsesseminar: Inkl.
Forsikring: Inkl.
Kost: Inkl.
Logi: Inkl.
Afbestillingsforsikring for flybillet: Inkl.
Gebyr til værtsorganisation: Inkl.
Administrationsgebyr til Global Contact: Inkl.
Mellemfolkeligt Samvirke medlemsskab: Eksl.
Sprogundervisning: Eksl.
Visum: Eksl (Husk at ansøge om turistvisum)
Medicin og vaccinationer: Eksl.
Udgifter i forbindelse med videre rejse: Eksl.
Transport til/fra forberedelsesugen i København: Eksl.
Ændringer af flybillet efter udstedelse: Eksl.
Lommepenge: Eksl.


Global Contacts overskud går til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med at give verdens fattigste større demokratisk indflydelse. Læs mere på: www.ms.dk.


Send til en ven   Print siden  
<p><a href="sw132790.asp" target=_blank>3. sep - 21. dec 2010</a></p>
<p>Grundkursus: 9.-13. aug</p>

3. sep - 21. dec 2010

Grundkursus: 9.-13. aug

5. okt 2010 - 25. jan 2011

Grundkursus: 6 - 10. sep

5. nov 2010 - 25. feb 2011

Grundkursus: 4 - 8. okt

7. dec 2010 - 29. mar 2011

Grundkursus: 1. - 5. nov

7. jan - 5. maj 2011

Grundkursus: 6. - 10. dec

10. feb - 7. jun 2011

Grundkursus: 10. - 14. jan

12. mar - 6. jul 2011

Grundkursus: 7. - 11. feb

14. apr - 9. aug 2011

Grundkursus: 14. - 17. mar

1. aug - 21. nov 2011

Grundkursus: 20. - 24. jun

1. sep - 21. dec 2011

Grundkursus: 18. - 22. juli

 2. okt 2011 - 23. jan 2012

Grundkursus: 5. - 9. sep

 3. nov 2011 - 23. feb 2012

Grundkursus: 3. - 7. okt