Om os | Kurser | Kontakt
dansk Norsk
                                     

Global volontør 26+ i Sydafrika

Som global volontør oplever du Afrika fra en helt anden vinkel. Det bliver en rejse du sent vil glemme.

I Sydafrika har du mulighed for at arbejde på børnehjem, i en børnehave eller undervise. Du kan også beskæftige dig med sundhed og miljø. Du bliver tilknyttet en lokal organisation i Cape Town med mange års erfaring i at modtage internationale volontører.

Du kan vælge at være af sted i enten 5, 8 eller 9 uger - den første uge er altid en introduktionsuge til landet. Derefter starter dit volontørophold.


Hvad skal du arbejde med?
I Sydafrika samarbejder vi med organisationen SASTS i Cape Town. SASTS har et stort netværk og mange placeringer, og du vil have mulighed for følgende former for volontørarbejde:

 

Undervisning af børn og unge
Manglen på lærere og overfyldte klasselokaler betyder, at du som volontør vil komme til at udføre et vigtigt arbejde med at assistere i undervisningen. Programmet har både børnehaver, pre-schools, primary schools og high schools og der mulighed for at vælge enten at arbejde med de mindre eller større børn. Arbejdet med de mindste består i pasning, bespisning, undervisning og leg, mens der for de ældre klasser især er brug for undervisning i matematik, engelsk og IT.

 

Bemærk! Skolerne og en del af de sociale projekter har lukket i december måned, samt i juni og juli.


Socialt arbejde
Som volontør er det muligt at arbejde på et børnehjem med forladte eller forældreløse børn, ligesom du kan vælge at arbejde med fysisk og psykisk handicappede børn og unge. Derudover er det muligt at arbejde på et center der yder støtte, husly og jobtræning for tidligere prostituerede og hjemløse.


Miljøbeskyttelse
Som volontør på miljøprogrammet har du chancen for at komme helt tæt på Sydafrikas rige natur. Programmet er for dig der har lyst til udendørsarbejde i al slags vejr og har mod på fysisk arbejde. Udover det praktiske arbejde består en anden vigtig opgave i at skabe bevidsthed om miljøet, igennem undervisning af børn og unge. Dette arbejde består bl.a. i at hjælpe med at afholde camps for forskellige grupper af unge. Campens aktiviteter er bl.a. præsentation af natur området hvor campen ligger, krybdyr-shows, forhindringsbane, forskellige lege og gåture i reservatet.
Projektets ledere er åbne over for nye input, og der er mulighed for at skabe meget selv.


Sundhedsarbejde
Igennem arbejdet på klinikker og mindre hospitaler, vil du komme tæt på hiv/Aids problematikken. Det er et krav, at du enten er medicinstuderende eller har afsluttet en sundhedsuddannelse. Det frivillige arbejde vil bestå i at observere det faste personale og udføre forskelligt forefaldende arbejde.

 

Det forventes, at du arbejder fem dage om ugen, men i weekenderne har du fri til at tage på ture.

Global Volontør 26+ er for dig
Du er mellem 30 og 60 år og har mod på nye eventyr. Du har lyst til at gøre en forskel for andre og lære nye mennesker at kende. Som Global Volontør rejser du sammen med op til 4 andre.

Hvad vil du arbejde med?
Når du rejser ud som volontør er der mange forskellige arbejdsopgaver, du kan give dig i kast med. Når du tilmelder dig opholdet skal du derfor lave en prioriteret rækkefølge over hvilke arbejdstyper, du bedst kunne tænke dig at arbejde med. Global Contact gør alt for at imødekomme dine ønsker om arbejdstype, men vi kan desværre ikke garantere, at du får din førsteprioritet.

 

Vores partner i Sydafrika, SASTS, ønsker, at du som volontør også udfylder et ansøgningsskema, et CV (kortfattet og på engelsk) og et motivationsbrev. Her finder du ansøgningsskema til SASTS. Skemaet scannes og sendes til globalcontact@ms.dk, sammen med et CV og motivationsbrevet.

 

Husk at søge visum og dine vaccinationer
Når du søger visum skal du altid ansøge om et turistvisum, uanset hvilke andre visumtyper der er (læs mere under Visum).

Kontakt din læge eller rejseklinikken på Rigshospitalet for oplysninger om hvilke vaccinationer, der er nødvendige (læs mere under Vaccinationer).

Når du ankommer til Cape Town
Sikkerheden i Cape Town er god, men man skal passe på med at gå alene, især om aftenen og om natten, og man skal ikke medbringe noget af værdi.

Opholdet består af 5 dages intro og rundvisning i Cape Town, som efterfølges af selve volontøropholdet.

 

Du skal være opmærksom på at kost under introforløbet ikke er inkluderet i prisen!


Flyt dig!
Som volontør gør du en forskel mens du flytter dine egne grænser gennem mødet med en anden hverdag og kultur indefra. Du møder et nyt sprog, konfronteres med andre skikke, anderledes mad og får ikke mindst en ny vinkel på verden. At være volontør betyder, at du kommer helt tæt på og får øjenkontakt med mennesker, der selv prøver at gøre en forskel.

Sådan bor du

I forbindelse med introduktionsprogrammet som løber den første uge kommer du til at bo på et hostel centralt beliggende i Cape Town.
Derefter sørger vores partnerorganisation for at placere dig hos en lokal familie i nærheden af dit arbejde. Alle familierne er middelklasse, og I vil højest komme til at bo to volontører pr. værelse. Der er adgang til toilet, vand og el, og de fleste familier har adgang til køkken og stue med TV. At bo ved en lokal familie giver dig et godt indblik i landets kultur og du får mulighed for at benytte dit engelsk og evt. lære lidt afrikaans eller Xhosa.


Cape Town er en farverig by med en international atmosfære, musik, gastronomi og bjergrig natur. Byen viser facaden på et land, der er godt på vej fremad, men bagsiden er også at finde med gadebørn, tiggere, overbefolkede townships og slumområder.
Der er masser at ting at foretage sig i Cape Town. Der er et hav af kulturelle events, teatre, museums, koncerter, gode caféer og restauranter, markeder, shopping centre og flere dejlige strande.


Grundkursus
Jo bedre du er forberedt, jo mere får du ud af dit ophold. Du vil derfor deltage i et obligatorisk grundkursus inden afrejse. Her får du information om dit værtsland, og vi diskuterer udviklingsproblematikker og kulturforståelse. Det er også på grundkurset du møder dine kommende rejsefæller. Se programmet for grundkurset.


Hjemkomstweekend

Alle rejsende fra Global Contact deltager også i en obligatorisk hjemkomstweekend efter endt ophold. Formålet er at evaluere dit ophold, gense dine rejsefæller og dele dine oplevelser med andre. I løbet af weekenden diskuterer vi, hvordan man kan bruge sine rejseoplevelser efter man er kommet hjem, og hvilke muligheder der er for at lave frivilligt arbejde i Danmark. Læs mere om hjemkomstweekenden.

Både grundkursus og hjemkomstweekenden afholdes på Global Platform København, Fælledvej 12, København N.




Pris
Prisen for et ophold på 5 uger er 27.200 DKK/ 30.800 NOK og et ophold på 9 uger koster 30.700 DKK/ 33.800 NOK.


Flyrejse t/r: Inkl.
Obligatorisk forberedelsesseminar: Inkl.
Forsikring: Inkl.
Kost: Inkl.
Logi: Inkl.
Afbestillingsforsikring for flybillet: Inkl.
Gebyr til værtsorganisation: Inkl.
Administrationsgebyr til Global Contact: Inkl.
Mellemfolkeligt Samvirke medlemsskab: Eksl.
Sprogundervisning: Eksl.
Visum: Eksl.
Medicin og vaccinationer: Eksl.
Udgifter i forbindelse med videre rejse: Eksl.
Transport til/fra forberedelsesugen i København: Eksl.
Ændringer af flybillet efter udstedelse: Eksl.
Lommepenge: Eksl.


Send til en ven   Print siden  

<p><a href="sw46171.asp" target=_blank>16. maj - 20. jun 2010 </a><br />Grundkursus 15. - 19. mar</p>
<p>(ikke skolearbejde)</p>

16. maj - 20. jun 2010
Grundkursus 15. - 19. mar

(ikke skolearbejde)

16. maj - 18. jul 2010
Grundkursus 15. - 19. mar

(ikke skolearbejde)

1. aug - 5. sep. 2010
Grundkursus 5. - 9. jul

1. aug - 3. okt. 2010
Grundkursus 5. - 9. jul

5. sep. - 10. okt. 2010
Grundkursus 26. - 30. jul

5. sep. - 7. nov. 2010
Grundkursus 26. - 30. jul

10. okt. - 14. nov. 2010
Grundkursus 30.aug - 3.sep

10. okt. - 12. dec. 2010
Grundkursus 30.aug - 3.sep