Maja hjælper unge i Afrika

19-årige Maja Tandrup Pedersen fra Gelsted har i tre måneder undervist unge i Zambia - selv om hun ikke er meget ældre end dem

Maja Tandrup Pedersen i færd med at undervise sine elever på Mutende Basic School i Zambia. Foto: Lena Vind-Andersen

GELSTED/ZAMBIA: Man kan godt føle sig hjemme i Afrika. 19-årige Maja Tandrup Pedersen fra Gelsted har boet i Zambia de sidste tre måneder. Og selv om der ikke er rindende vand i hanen, og der stort set ikke er andre hvide mennesker i nærheden, er Zambia blevet et nyt hjem.

- Kan I huske, hvad Z og A er? Flere hænder ryger i vejret. - A er atomnummeret, og Z er massen, lyder svaret. 24 teenagepiger følger koncentreret med i videnskabsundervisningen. Betongulvet i klasseværelset er ødelagt flere steder, og skrivepultene er ridsede og rustne. Men det er pigerne vant til. Det nye er læreren oppe ved tavlen. Hun er nemlig lyshåret. Og hvid. Og ikke ældre end pigerne selv.

19-årige Maja Tandrup Pedersen fra Gelsted skriver dagens spørgsmål op på tavlen og giver sig til at gå rundt og hjælpe eleverne, som om hun aldrig har gjort andet. Hun er ellers meget langt hjemmefra, for hun befi nder sig i en den lille by Mansa i Zambia, meget langt fra alle de sædvanlige turistruter i Afrika.

Kulturudveksling
- Jeg kan godt lide at undervise, selv om jeg aldrig rigtig har prøvet det før. Det er skægt at få så god respons fra pigerne, fortæller Maja, der selv blev student fra Middelfart Gymnasium sidste år. De sidste par uger har hun undervist på Mutende Basic School, og det er ikke kun videnskab, der har stået på programmet. Sammen med en anden dansk frivillig har hun også haft kulturudveksling på skemaet. Og det har ført til snakke om alt fra AIDS og religion til gode råd om, hvordan man siger ”nej” til drenge.

Maja rejste til Zambia for knap tre måneder siden som en del af Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram Global Contact. Og det var netop tanken om en anderledes form for kulturudveksling, der fik hende til at tage af sted.

- På denne måde har jeg kunnet bo hos en lokal familie og arbejde med lokale organisationer. Det betyder, at man altid kan spørge om de ting, man ikke forstår. Og det bedste har været, at jeg faktisk er begyndt at føle mig hjemme hernede, forklarer Maja.

Selv om Maja var helt med på at skulle indordne sig en helt anderledes hverdag, har realiteterne i Zambia alligevel formået at overraske på mange områder. For selv om man har forberedt sig på, at man skal tage bad i en balje, fordi der ikke er rindende vand indlagt, så kan virkeligheden godt være lidt vanskelig.

To tandbørster
- I starten skulle jeg tænke rigtig meget over bare at have vand nok, smiler Maja. Og hun indrømmer gerne, at der også var områder hvor hendes forventninger slet ikke slog til.

- Jeg tror, jeg undervurderede Afrika rent materielt. Jeg pakkede for eksempel to tandbørster og tandpasta nok til tre måneder. Men den slags kan man jo sagtens få hernede, griner hun. Men de største overraskelser har alligevel været af den slags, man ikke kan forberede sig på.

- Det, der har overrasket mig mest, har været, hvor meget aldersforskel betyder for folk. Man kan ikke irettesætte folk, der er ældre end en selv, også selv om det måske kun drejer sig om to års forskel. Det samme gør sig gældende, hvis folk er gift. Selv kollegaer vil ikke rette på hinandens arbejde, hvis de rangmæssigt står over dem. Det, synes jeg, har været svært, for det er jeg vant til, at man kan hjemmefra. Så jeg har lært at sige: ”Jeg ved godt, at jeg er yngre end dig og ikke kan rådgive, men...” inden jeg kaster mig ud i det. Og det er heldigvis ok; så længe jeg bare udviser respekt, vil de gerne lytte, beretter Maja.

Familie død af AIDS
Mens Maja har været i Zambia, har hun ikke blot undervist på skolen. Hun har også været tilknyttet en lokal organisation, der hjælper forældreløse med penge til skoleuniformer og bøger. Det har konfronteret hende med nogle barske forhold af og til.

- En dag kom der en lille otte-årig pige ind på kontoret. Hendes forældre og alle hendes søskende var døde af AIDS. Så hun fl yttede ind hos sin onkel og tante, men de døde også af AIDS. Så nu bor hun hos sine bedsteforældre, men bedstefaren er dement, og bedstemoren har svært ved at klare tage sig af dem begge. Hun var en af de piger, som organisationen hjalp, men jeg fik helt ondt i maven over den historie, fortæller hun.

Hun mener, at hele opholdet har givet hende et nyt perspektiv på, hvor mange ting i hverdagen hun tog for givet i Danmark.
- Tingene virker jo derhjemme, der er rent vand i hanen og vi har et socialt sikkerhedsnet, der kan fange én. Det burde vi være mere glade for, funderer hun.

For Maja har det har været en udfordring at få prøvet sine grænser af, både med hensyn til hygiejniske forhold, og også i at skulle arbejde sammen med mennesker, der ligger meget langt fra hende selv i tankegang. Men hun er ikke i tvivl om, at det har været det hele værd.

- Det er bestemt ikke sidste gang, jeg tager til Afrika, fastslår hun. Maja Tandrup Pedersen vender hjem til Danmark i slutningen af denne måned.