Global Volontør 26+ i Indien
Som global volontør oplever du Indien fra en helt anden vinkel. Det bliver en rejse du sent vil glemme.
I Indien kan du arbejde som volontør i en lokal skole eller børnehave i det smukke Rajasthan eller Himachal Pradesh. I fritiden er der rig mulighed for at besøge templer og det storslåede Taj Mahal, tage indisk madlavningskursus og dyrke yoga. Du bor sammen med andre volontører fra hele verden, og den lokale samarbejdspartner vil guide jer gennem opholdet, som varer mindst fire uger.
Vælg mellem følgende ophold
Sungal (Himachal Pradesh)
På dette ophold kommer du til at arbejde med børn enten på lokale landsbyskoler, hvor du skal hjælpe med undervisningen eller i børnehaver, hvor du skal lave forskellige aktiviteter sammen med børnene.
Maharastra
Her er der stor brug for en ekstra hånd i arbejdet med handicappede. Du vil hjælpe til på et værested for handicappede og desuden også have mulighed for at engagere dig i organisationens arbejde med styrkelse af kvinders rettigheder og give undervisning til børn fra lokalmiljøet.
Rajasthan
Bliv volontør på vores projekter i Rajasthans glødende ørken, hvor du kan arbejde som lærer eller medhjælper på de lokale skoler/børnehaver.













