dansk english Facebook Twitter
En udviklingsarbejder fortæller om udfordringerne ved at arbejde med jordrettigheder i Tanzania

Jordrettighedsrådgiver for MS-Tanzania

Rakel startede sit arbejde som jordrettighedsrådgiver for MS-Tanzania i september 2008. Hør og se hende i en kort video fortælle om udfordringerne.

- Alle folk har rettigheder - i dette tilfælde til jord. For mig er juraen et redskab, som kan være med til at gøre folk opmærksomme på deres rettigheder og give dem mulighed for at forstå og selv vælge, forklarer Rakel Larsen (til venstre).
- Alle folk har rettigheder - i dette tilfælde til jord. For mig er juraen et redskab, som kan være med til at gøre folk opmærksomme på deres rettigheder og give dem mulighed for at forstå og selv vælge, forklarer Rakel Larsen (til venstre).
Tekst og foto: Pernille Bærendtsen

I september 2008 ankom Rakel Larsen til Tanzania. I baggagen havde hun en uddannelse i jura og Afrikastudier samt et par års praktiske erfaringer fra arbejde i Afrika med marginaliserede grupper.

Rakel er 33 år, uddannet jurist fra Københavns Universitet og har bl.a. arbejdet i Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet. Hun trækker derudover på erfaring fra Zambia og det vestlige Tanzania, hvor hun har arbejdet for FN's Flygtningehøjkommisariat med retslig beskyttelse af flygtninge i Kigoma i det vestlige Tanzania, og foer det for UNHCR i Zambia med udvælgelse af kvoteflygtninge fra Congo. Efter et kortere ophold i Danmark, hvor hun har taget en Flexibel Master i Afrikastudier, er hun nu igen vendt tilbage til Tanzania – og Afrika.

Rakel er ethiopier af fødsel, og adopteret af danske forældre. Hun er ikke vokset op i Danmark, men faktisk i Tanzania, hvor hun boede sammen med sin familie i to perioder gennem sin barndom. Fra sin nye base i Arusha hos MS-Tanzania’s partnerorganisation ’Tanzanian Pastoralists, Hunters and Gatherers’ Organisation’ (TAPHGO) skal hun de kommende år være med til at udvikle og støtte MS-Tanzanias arbejde med jordrettigheder.

- Alle folk har rettigheder - i dette tilfælde til jord. For mig er juraen et redskab, som kan være med til at gøre folk opmærksomme på deres rettigheder og give dem mulighed for at forstå og selv vælge, forklarer Rakel Larsen.

- Vi kan sagtens hjælpe en kvinde med at få et stykke jord, men hvis hun af den ene eller anden grund ikke kommer i gang med at dyrke det indenfor tre år, kan hun miste retten til jorden, forklarer Muro Jackson.
- Vi kan sagtens hjælpe en kvinde med at få et stykke jord, men hvis hun af den ene eller anden grund ikke kommer i gang med at dyrke det indenfor tre år, kan hun miste retten til jorden, forklarer Muro Jackson.

Hendes tætteste samarbejdspartner, Muro Jackson, har arbejdet med pastoralister, altså kvægfolk, i området omkring Arusha i flere år.

- Vi har arbejdet med jordrettigheder i mange år, og det giver selvfølgelig en fornyet energi og optimisme, at MS styrker indsatsen omkring jordrettigheder ved at udstationere Rakel hos os i TAPHGO, siger Muro Jackson.

Opgaven der venter forude, er ikke just enkel. Både oplysning om rettigheder og uddannelse af de mange marginaliserede kvinder og mænd er i centrum, men også opmåling og markering af jordarealer i landsbyerne samt juridisk bistand ligger inden for arbejdsbeskrivelsen.

- Vi kan sagtens hjælpe en kvinde med at få et stykke jord, men hvis hun af den ene eller anden grund ikke kommer i gang med at dyrke det indenfor tre år, kan hun miste retten til jorden, forklarer Muro Jackson.

- Det er spændende at være med til at bidrage til denne proces, afslutter Rakel Larsen, og pointerer at jordrettigheder er et meget komplekst tema, samt at MS også bliver nødt til at være gode til at fokusere og prioritere. Ikke mindst skal vi forholde os til at jordrettigheder er et politisk sensitivt emne.

Se video med Rakel Larsen her.

 

Sådan arbejder MS med fattiges jordrettigheder:
MS arbejder specifikt med fokus på jordrettigheder i Tanzania, Nepal og Zambia. Vi støtter oplysning og bevidstgørelse om fattiges rettigheder. MS arbejder med at indsamle information, formulere politikker og gennemføre lobbyarbejde, hvor det er nødvendigt at reformere jordlove. MS støtter arbejdet for at sikre at pålidelige og ukorrupte institutioner administrerer jorden.

 

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder med jordrettigheder i tre lande nemlig Nepal, Zambia og Tanzania.  I Tanzania er jordlovgivningen egentlig i orden, problemet er at den ikke bliver implementeret hos befolkningen. Især de fattige går dermed glip af jord, som de ellers har ret til. Læs mere om MS’ arbejde med jordettigheder her: www.ms.dk/sw105188.asp

 

Meld dig som indsamler til MS' Landsindsamling 3. maj 2009
Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling søndag 3. maj 2009 går til at sikre fattige kvinders adgang til jord. Meld dig som indsamlingsleder i dag på www.ms.dk/landsindsamling

Send til en ven   Print siden