Vil du være volontør hos et kvindekooperativ eller en organisation der arbejder med indianerbefolkningen?
I Honduras kan du arbejde med den indianske lenca-befolkning, der søger at opnå større indflydelse og deltagelse i lokalsamfundet. Du kan også hjælpe et lokalt netværk, der kæmper for kvinders rettigheder. Gennem økologisk produktion og salg af kaffe og aloe vera, søger kvinderne at forbedre deres levevilkår. Du kommer til at bo i det meget smukke område i nærheden af byerne Marcala og La Esperanza.
Hvad kan du lave?
Efter 4 uger på Global Platform i El Salvador fortsætter du på volontørophold i Honduras hos en af vores to lokale partnerorganisationer i det bjergrige Marcala-område. Her bor du hos lokale familier og arbejder både i landsbyerne og i forbindelse med det organisatoriske arbejde med udgangspunkt i organisationernes kontorer.
Kvinderettigheder, undervisning, salg, og kommunikation
Vores ene partnerorganisation er et kvindenetværk, der blev dannet i 1993, hvis formål er at sætte fokus på kvinders rettigheder og forbedre deres accept i samfundet som stærke individer med masser af styrke til både at drive små virksomheder og landbrugsproduktion. Og kvinderne i denne organisation er stærke. Gennem et alfabetiseringsprogram der blev sat i gang for nogle år siden, har mange kvinder nu evnen til at læse og skrive. Organisationens økologiske produktion af blandt andet kaffe og aloe vera-produkter er gode salgsvarer, og de eksporterer ligeledes dele af deres kaffe til Tyskland. Der er masser af potentiale for kvinderne her, men de kan sagtens bruge god inspiration fra en dansk volontør.
Som volontør på dette projekt kan du blandt andet bidrage med engelskundervisning til kvinderne, så de kan øge deres muligheder for at få indblik i de internationale marked. Du vil bo i et naturskønt område, der blandt andet vil give dig mulighed for at være med til at udvikling turismeprojekter i forbindelse med deres forskellige produktion. Du vil kunne hjælpe med at opstarte en gruppe af lokale guider, f.eks. med engelskundervisning eller andre initiativer du nu skulle komme på. Hvis du har næse for handel, kan du komme med gode ideer til afsætning af de forskellige produkter. Det kunne også være interessant for organisationen at få gode ideer til deres forskellige kommunikationsprojekter, blandt andet produktion af radioprogrammer samt brochurer.
Undervisning, lokalturisme, og dokumentation af indianernes historie
Hos vores anden partnerorganisation, er udfordringerne store for den engagerede volontør. I Yamaranguila, hvor organisationen har sin base, er der næsten ingen der taler engelsk. De unge der er involveret i organisationens arbejde har meget stor lyst til at lære netop engelsk og dermed forbedre deres muligheder for måske at blive guider i det smukke område. Organisationen arbejder nemlig med at få stablet noget lokalturisme på benene, således at der kan skabes en alternativ indkomst til det fattige område, hvor landbruget er langt det største erhverv. Ligeledes håber organisationen også på at skabe et center for dokumentation af lenca-indianernes historie. Her håber organisationen at kunne få gavn af gode ideer fra kreative volontører.
Det vil altså først og fremmest være engelskundervisning, og processen omkring turisme og dokumentationscenteret, som du vil blive inddraget i, udover at du sammen med organisationen kan tænke videre alt efter dine egne evner og ideer inden for deres øvrige fokusområder, som miljø, organisatorisk arbejde, småvirksomheder, etc.
Global Volontør Ung er for dig
Du er mellem 18 og 25 år og har mod på nye eventyr. Du har lyst til at gøre en forskel for andre og lære nye mennesker at kende. Som Global Volontør Ung rejser du sammen med op til 9 andre.
Hvad vil du arbejde med?
Når du rejser ud som volontør er der mange forskellige arbejdsopgaver, du kan give dig i kast med. Når du tilmelder dig opholdet skal du derfor lave en prioriteret rækkefølge over hvilke arbejdstyper, du bedst kunne tænke dig at arbejde med. Global Contact gør alt for at imødekomme dine ønsker om arbejdstype, men vi kan desværre ikke garantere, at du får din førsteprioritet.
Husk at søge visum og få dine vaccinationer
Når du søger visum skal du altid ansøge om et turistvisum, uanset hvilke andre visumtyper der er (læs mere under Visum).
Kontakt din læge eller rejseklinikken på Rigshospitalet for oplysninger om hvilke vaccinationer, der er nødvendige (læs mere under Vaccinationer).
Når du ankommer til San Salvador og Tegucigalpa
Der vil blive arrangeret afhentning og transport for dig både til og fra Global Platform El Salvador, samt i forbindelse med videre rejse til Honduras's hovedstad, Tegucigalpa. Herfra vil der blive arrangeret transport til Marcala-området, hvor dit volontørforløb foregår.
Flyt dig!
Som volontør gør du en forskel mens du flytter dine egne grænser gennem mødet med en anden hverdag og kultur indefra. Du møder et nyt sprog, konfronteres med andre skikke, anderledes mad og får ikke mindst en ny vinkel på verden. At være volontør betyder, at du kommer helt tæt på og får øjenkontakt med mennesker, der selv prøver at gøre en forskel.
Sådan bor du
Du bliver indkvarteret alene hos en familie, typisk i en af de mindre landsbyer der ligger i området hvor organisationen arbejder. Som oftest bor I dog flere volontører i nærheden af hinanden. Livet og hverdagen sammen med familien betyder meget for det kulturelle møde, og du kan også opleve at du skal hjælpe i marken og give lidt engelskundervisning til familiemedlemmerne.
Du starter på Global Platform i El Salvador
Opholdet begynder med 4 ugers ophold på Global Platform i El Salvador, hvor du bor og modtager undervisning i spansk, udviklingsproblematikker, projektdesign, kampagneplanlægning og kulturforståelse. Undervisningen varetages af danske og lokale lærere, som lægger op til relevant debat og aktivt inddrager deltagerne. Mange af læringsoplevelserne foregår ude i lokalområdet, hvor du får sat konkrete ansigter og steder på de problemstillinger, vi diskuterer i undervisningen. Det kan være et besøg i et af de omkringliggende landsbyer og besøge lokale bønder, eller en tur til hovedstadens San Salvadors slum. Gennem dit ophold på Global Platform bliver du rustet til dit volontørarbejde. Læs mere om platformen og byen hvor den ligger på platformens egen hjemmeside: www.globalplatform.org.sv
Grundkursus
Jo bedre du er forberedt, jo mere får du ud af dit ophold. Du vil derfor deltage i et obligatorisk grundkursus inden afrejse. Her får du information om dit værtsland, og vi diskuterer udviklingsproblematikker og kulturforståelse. Det er også på grundkurset du møder dine kommende rejsefæller. Se programmet for grundkurset.
Hjemkomstweekend
Alle rejsende fra Global Contact deltager også i en obligatorisk hjemkomstweekend efter endt ophold. Formålet er at evaluere dit ophold, gense dine rejsefæller og dele dine oplevelser med andre. I løbet af weekenden diskuterer vi, hvordan man kan bruge sine rejseoplevelser efter man er kommet hjem, og hvilke muligheder der er for at lave frivilligt arbejde i Danmark. Læs mere om hjemkomstweekenden.
Både grundkursus og hjemkomstweekenden afholdes på Global Platform København, Fælledvej 12, København N.
Pris
Pris for 3-måneders ophold inkl. 1 måned på Global Platform: 29.999 DKK
Pris for 4-måneders ophold inkl. 1 måned på Global Platform: 31.200 DKK / 37.500 NOK.
Flyrejse t/r: Inkl.
Obligatorisk forberedelsesseminar: Inkl.
Forsikring: Inkl.
Kost: Inkl.
Logi: Inkl.
Afbestillingsforsikring for flybillet: Inkl.
Gebyr til værtsorganisation: Inkl.
Administrationsgebyr til Global Contact: Inkl.
Mellemfolkeligt Samvirke medlemsskab: Eksl.
Sprogundervisning: Inkl. (kun på Global Platform)
Visum: Eksl (Husk at ansøge om turistvisum)
Medicin og vaccinationer: Eksl.
Udgifter i forbindelse med videre rejse: Eksl.
Transport til/fra forberedelsesugen i København: Eksl.
Ændringer af flybillet efter udstedelse: Eksl.
Lommepenge: Eksl.
Global Contacts overskud går til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med at give verdens fattigste større demokratisk indflydelse. Læs mere på: www.ms.dk.













