Om os | Kurser | Kontakt
dansk Norsk
                                     

Skulle der uddeles en pris til det land i Vestafrika der har den venligste befolkning, ville Ghana uden tvivl vinde.

Lige meget hvor du rejser hen i landet, vil den fantastiske ghanesiske gæstfrihed møde dig. Landet har også en enestående natur med Kamus tropiske regnskov og mangfoldig dyreliv i Moles Savanne. Som volontør hos vores ghanesiske partner arbejder du enten på børnehjem, underviser på skoler eller hjælper på lokale sundhedscentre.

Tiden flyver af sted, og vi føler virkelig at vi allerede efter godt 6 uger har oplevet en masse, og at vi har udrettet en del” - Brita, Katrin og Asa, tidligere volontører i Ghana


Hvad skal du arbejde med?
Efter undervisningsforløbet på Global Platform følger 3 måneders volontørarbejde. Vi har flere partnerorganisationer i Ghana, og uanset hvad du prioriterer får du som volontør mulighed for at komme helt ind til kernen af udviklingsarbejdet. Du kan vælge mellem følgende projekter og arbejdsområder:

Fattigdomsbekæmpelse og ligetilling i det østlige Ghana
Yilo Krobo District ligger i den østlige region af Ghana. Vores lokale partnerorganisation arbejder for fattigdomsbekæmpelse og ligestilling.

Et af projekterne hos vores partnerorganisation er et mikrokreditprojekt for enlige mødre, der fremstiller palmeolie, sæbe og smykker lavet af genbrugsglas.  Et andet projekt, er rettet mod jordløse bøndere og har fokus på produktion af kreaturer, fjerkræ, bier m.m. Landmændene arbejder med at optimere udbyttet af de ressourcer de har. Det tredje projekt er en lokal Internet café, hvor mindre virksomheder kan få hjælp til fotokopiering, internet brug, fremstilling af diverse firmadesigns, administrative opgaver etc.

Som volontør vil du være med i det daglige arbejde som kan variere fra at organisere workshops for ansatte, være en del af produktionen og det administrative arbejde i organisation. Du kan være med til at skabe bindeled mellem Ghana og Danmark og bidrage til udvikling i organisationen.
 

Fair Trade i det nordlige Ghana

Du kan også vælge at arbejde hos vores anden lokale partner, som er en  fair trade organisationen. Organisationen, er placeret i Bolgatanga i det nordlige Ghana og arbejder for at fremme vilkårene blandt enker og enlige mødre, der udgør en socialt og økonomisk marginaliseret gruppe i Ghana.  Gennem organisationen skabes fast arbejde til kvinderne, der fremstiller kurve. Der er en del andre NGO’er i byen og dermed mange andre frivillige.

 

Som volontør vil du deltage i arbejdet i organisationen. Det kan være at være en del af produktionen, det administrative, udvikling og fornyelse. Som europæer kan man bidrage med ideer til, hvad køberne efterspørger i eksempelvis Danmark.


For at være på projektet hos denne partnerorganisation skal du være fyldt 21 år.

 

Det forventes, at du arbejder fem-seks dage om ugen, men i weekenderne har du fri til at tage på ture eller slappe af.

Trommer og dans, børn og praktisk arbejde i det centrale Ghana
Baseret i den hyggelige fiskerby Cape Coast i Central Region et par timers kørsel fra hovedstaden Accra findes vores partnerorganisation. Udover at tromme og danse på professionelt plan dagen lang og aftenen med har vores partnerorganisation etableret et børnehave/skoleprojekt i et marginaliseret landsbysamfund en halv times tid udenfor Cape Coast.

Som volontør kan du arbejde på børnehave/skoleprojektet og vil desuden blive inviteret indenfor i gruppen, der har 30-40 medlemmer der dagligt mødes fra kl. 16-20 for at danse - og volontører plejer at være med, så godt de kan! Der er mulighed for at få tromme- og danse undervisning fra tidligt om morgenen og gruppe tager ofte ud og optræder, hvor volontører gerne hjælper med det praktiske. 

Partnerorganisationens medlemmer er stolte dansere og trommespillere, men de fleste er arbejdsløse og har ikke haft mange uddannelsesmæssige muligheder. Der er derfor også opgaver for volontører i forhold til at undervise i computerbrug og andre relevante emner, assistere på kontoret i forhold til af få sat system i alle papirerne, arrangere den næste tour til Danmark, hjælpe med fundraising, redigering af hjemmeside, nyhedsbreve mm.


Undervisning og pasning af fattige børn og unge i Accra regionen

Nær skønne strande tæt og på hovedstaden Accra, kan du uden for byen Tema arbejde med marginaliserede børn og unge på en skole og børnehave. Projektet ligger stor vægt på at inddrage den lokale befolkning i dens virke, og arbejder for at børn og unge bliver hjulpet til at opnå deres basale rettigheder til bla. mad, undervisning og sundhed. Du vil som volontør fungerer som hjælpelærer, men kan også være med til at arrangere aktiviteter så som sport, musik aktiviteter mm. ud fra din interesse. 

Der ud over er det også muligt at deltage i et økoturisme projekt under udvikling, som arbejder på at opnå en 100 procent grøn økoturisme i området. 

Man vil som volontør også være tilknyttet organisationens kontor, hvor der er computer og internet forbindelse, og man vil arbejde sammen med organisationens medarbejdere om forskellige administrative opgaver.

Som volontør bor man hos lokale familier i den lille by Tema, og skolen og børnehaven ligger lige uden for byen, hvor til der dagligt køre lokal transport. 

Global Volontør Ung er for dig
Du er mellem 18 og 25 år og har mod på nye eventyr. Du har lyst til at gøre en forskel for andre og lære nye mennesker at kende. Som Global Volontør Ung rejser du sammen med op til 4 andre.

Hvad vil du arbejde med?
Når du rejser ud som volontør er der mange forskellige arbejdsopgaver, du kan give dig i kast med. Når du tilmelder dig opholdet skal du derfor lave en prioriteret rækkefølge over hvilke arbejdstyper, du bedst kunne tænke dig at arbejde med. Global Contact gør alt for at imødekomme dine ønsker om arbejdstype, men vi kan desværre ikke garantere, at du får din førsteprioritet.

Husk at søge visum og få dine vaccinationer
Når du søger visum skal du altid ansøge om et turistvisum, uanset hvilke andre visumtyper der er (læs mere under Visum).
Kontakt din læge eller rejseklinikken på Rigshospitalet for oplysninger om hvilke vaccinationer, der er nødvendige (læs mere under Vaccinationer).

Når du ankommer til Accra

Ved ankomsten til Kotoka Internationale Lufthavn i Ghanas hovedstad Accra bliver du hentet af en ansat fra vores partnerorganisationer. Hvis du ankommer sent om aftenen bliver du indkvarteret på et hotel i Accra og først fortsætte den følgende dag.


Flyt dig!
Som volontør gør du en forskel mens du flytter dine egne grænser gennem mødet med en anden hverdag og kultur indefra. Du møder et nyt sprog, konfronteres med andre skikke, anderledes mad og får ikke mindst en ny vinkel på verden. At være volontør betyder, at du kommer helt tæt på og får øjenkontakt med mennesker, der selv prøver at gøre en forskel.

Sådan bor du

Du kommer til at bo sammen med en anden volontør hos en lokal familie, der ofte vil være tilknyttet den organisation, du arbejder for. Der vil være alle nødvendige faciliteter, ligesom alle måltider er inkluderet i opholdet. Din nøjagtige indlogering afhænger af hvilket projekt du placeres på.
Hvis du ønsker at arbejde og bo sammen med en du rejser med eller ønsker at bo alene, så skriv det til os i din tilmelding. Det er muligt at forlænge dit ophold, men prisen vil så blive forhøjet, idet du skal betale for kost, logi og forsikring.

Projektet i Cape Coast
Som volontør hos vores partnerorganisation i Cape Coast i det Centrale Ghana, bor man på Greenhill i et hus med 7 værelser, hvor der også bor gæstestuderende (der danser/trommer) og måske en dansk pædagogstuderende i praktik. På Greenhill styrer mor Cecilia en lille butik/bar, mens far Augustus overvåger arbejdet. Du spiser morgenmad på Greenhill sammen med de andre volontører og dem der er tilknyttede projektet, hvor i mod du selv står for frokost og aftensmad som man ofte går sammen ud og køber efter træning.   


Du starter på Global Platform i Kenya
Opholdet i Ghana begynder med 4 ugers ophold på Global Platform Kenya, hvor du bor og modtager undervisning i det lokale sprog swahili, udviklingsproblematikker, projektdesign, kampagneplanlægning og kulturforståelse. Undervisningen varetages af danske og lokale lærere, som lægger op til relevant debat og aktivt inddrager deltagerne. Mange af læringsoplevelserne foregår ude i lokalområdet, hvor du får sat konkrete ansigter og steder på de problemstillinger, vi diskuterer i undervisningen. Det kan være et besøg på en lokal farm, der dyrker sukkerbønner, hvor vi hører de ansatte fortælle om deres arbejdsforhold. Gennem dit ophold på Global Platform bliver du også rustet til dit volontørarbejde.

Grundkursus
Jo bedre du er forberedt, jo mere får du ud af dit ophold. Du vil derfor deltage i et obligatorisk grundkursus inden afrejse. Her får du information om dit værtsland, og vi diskuterer udviklingsproblematikker og kulturforståelse. Det er også på grundkurset du møder dine kommende rejsefæller. Se programmet for grundkurset.


Hjemkomstweekend

Alle rejsende fra Global Contact deltager også i en obligatorisk hjemkomstweekend efter endt ophold. Formålet er at evaluere dit ophold, gense dine rejsefæller og dele dine oplevelser med andre. I løbet af weekenden diskuterer vi, hvordan man kan bruge sine rejseoplevelser efter man er kommet hjem, og hvilke muligheder der er for at lave frivilligt arbejde i Danmark. Læs mere om hjemkomstweekenden.

Både grundkursus og hjemkomstweekend afholdes på Global Platform København, Fælledvej 12, København N.




Pris
Prisen for opholdet er 29.800 DKK/38.700 NOK.


Flyrejse t/r: Inkl.
Obligatorisk forberedelsesseminar: Inkl.
Forsikring: Inkl.
Kost: Inkl.
Logi: Inkl.
Afbestillingsforsikring for flybillet: Inkl.
Gebyr til værtsorganisation: Inkl.
Administrationsgebyr til Global Contact: Inkl.
Mellemfolkeligt Samvirke medlemsskab: Eksl.
Sprogundervisning: Eksl.
Visum: Eksl (Husk at ansøge om turistvisum)
Medicin og vaccinationer: Eksl.
Udgifter i forbindelse med videre rejse: Eksl.
Transport til/fra forberedelsesugen i København: Eksl.
Ændringer af flybillet efter udstedelse: Eksl.
Lommepenge: Eksl.


Global Contacts overskud går til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med at give verdens fattigste større demokratisk indflydelse. Læs mere på: www.ms.dk.


Send til en ven   Print siden  

<p><a href="sw132790.asp" target=_blank>3. aug - 26. nov 2010 </a></p>
<p>Grundkursus: 5. - 9. jul</p>

3. aug - 26. nov 2010

Grundkursus: 5. - 9. jul

3. sep - 22. dec 2010

(IKKE FLERE PLADSER!)

Grundkursus: 26. - 30. jul

5. okt 2010 - 28. jan 2011
Grundkursus: 30.aug- 3. sep

7. nov 2010 - 25. feb 2011
Grundkursus: 4. - 8. okt

7. dec 2010 - 4. apr 2011
Grundkursus: 20. - 25. okt

9. jan - 3. maj 2011
Grundkursus: 13. - 17. dec

9. feb - 1. jun 2011
Grundkursus: 3. - 7. jan

10. mar - 30. jun 2011
Grundkursus: 31.jan- 4. feb

14. apr - 3. aug 2011
Grundkursus 7. - 11. mar

7. aug - 28. nov 2011

Grundkursus 4. -  11. jul

6. sep - 22. dec 2011

Grundkursus 8. - 12. aug

6. nov 2011 - 26. jan 2012

Grundkursus 26. - 30. sep