dansk english Facebook Twitter

MS opfordrer til styrket dansk indsats for fred i Mellemøsten

MS opfordrer sammen med en række organisationer den danske udenrigsminister til en styrket indsats fra EU's side i den mellemøstlige fredsproces.

04. november 2008

Mellemfolkeligt Samvirke har sammen med en række danske organisationer engageret i de palæstinensiske områder sendt et brev til den danske udenrigsminister for at opfordre til en styrket indsats fra EU's side i den mellemøstlige fredsproces.

Anledningen er, at den mellemøstlige fredsproces skal på dagsorden på ministerrådets møde i december. MS opfordrer bl.a. til, at enhver yderligere opgradering af EU's bilaterale relationer med Israel betinges af Israels respekt for menneskerettighederne og international humanitær lov samt af konkrete forbedringer af menneskerettighedssituationen i Israel og de besatte områder.

Lignende breve er samtidig sendt til alle udenrigsministre i EU's medlemslande af en europæisk koalition af NGOer, herunder også MS.

Som underskrivere af brevet til udenrigsminister Per Stig Møller står Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Folkekirkens Nødhjælp, KFUM og KFUK i Danmark, Euro-Mediterranean Human Rights Network, FN Forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke. 

Se brevet her

Send til en ven   Print siden