Bolivia er kendt for den smukke natur i Andesbjergene og sin indianske befolkning. Prøv kræfter med volontørarbejde inden for undervisning i fx engelsk eller it, eller arbejd med aktiviteter i et kulturhus i La Paz for børn og unge i området.
En af de ældste civilisationer i verden, der både kan vise dig den betagende ørken og Det Døde Hav, men som også er hjem for ca. 42 % af alle palæstinensiske flygtninge i regionen. Du kan enten undervise på en lokal skole eller arbejde med sport og kultur-projekter.
Som volontør i Mozambique vil du blive tilknyttet vores lokale samarbejdspartner i hovedstaden Maputo. På mange af projekterne vil du arbejde med børn og unge, enten på sundhedsprojekter, på børnehjem eller inden for kunst og kultur. Er du interesseret i menneskerettigheder og politiske forhold, har du også mulighed for det.
Palæstina er et land med 655.000 flygtninge, der pga. krig er blevet fordrevet fra deres hjem. I Palæstina er der bl.a. mulighed for at arbejde med aktiviteter på et ungdomscenter, undervise unge/voksne, lave fysisk arbejde eller lave organisatorisk arbejde.
I Syrien vil du opleve et andet Mellemøsten, end det du typisk ser i de danske medier. Volontørarbejdet vil typisk bestå i undervisning af børn og unge - bl.a. på sommercamps - eller projekter i forbindelse med kultur og sport.
Oplev Guatemala og dets spændende historie, kultur og natur på en anderledes måde. Brigaden er en gruppe danskere, der rejser 3 måneder til Guatemala. Her bor de forskellige steder og har forskellige aktiviteter på programmet, bl.a. sprogskole, landsbyophold og politisk/kulturel uge.
Mød Nicaraguas imødekommende befolkning og storslåede natur. Brigaden er en gruppe danskere, der rejser 3½ måned til Nicaragua. Her er de fx på sprogskole, bor hos lokale familier, besøger politiske og kulturelle organisationer og arbejder på lokale projekter.