Hvad går dine penge til? Global Praktik

Når du rejser ud som praktikant med Global Contact, dækker prisen alle udgifter under dit ophold, såsom kost og logi. De partnerorganisationer, vi sender volontører ud til, har ofte få midler til rådighed. De vil rigtig gerne modtage praktikanter, men det er nødvendigt at dække alle udgifter, så det ikke bliver en byrde for organistionerne at modtage hjælp.
Hvad går dine penge til?
Global Contact er, som en del af Mellemfolkeligt Samvirke, en non-profit organisation. Vi tror på fuld økonomisk gennemsigtighed. Derfor kan du altid få at vide, hvad dine penge går til, når du tager af sted med os. I Global Contact gør vi alt for at holde udgifterne så lave som muligt, så flere har mulighed for at rejse ud i praktik. Samtidig går vi dog meget op i at sikre høj kvalitet af både opholdet og forberedelsen for at skabe de bedst mulige betingelser for vores praktikanter og deres ophold.
Fordeling af udgifter (Global Praktik)
Nedenfor kan du se hvordan udgifterne for dit ophold fordeles. Fordelingen kan variere fra land til land, da flypriserne er forskellige, og udgifterne til vores partnerorganisationer også kan variere pga. forskelle i leveomkostninger. Nedenstående er derfor baseret på en gennemsnitspris for et 10 ugers ophold på programmet Global Praktik inkl. fly og forsikring samt en uge på Global Platform.

* 2.500 kr. går til at støtte MS' arbejde med at bekæmpe fattigdom og korruption og kan trækkes fra i skat. Global Contact sørger automatisk for at indberette dette til Skat på dine vegne.
Flybillet og forsikring (39%)
Når du rejser ud med Global Contact, kan du vælge at lade os stå for booking og køb af flybillet. Vi bestiller fleksible flybilletter, som sikre at du kan ændre din hjemrejsedato hvis du undervejs i dit ophold laver nye rejseplaner. Dette koster kun et mindre gebyr til flyselskabet. vi sørger for du bliver booket på samme flyafgang som de øvrige deltagere på dit Global Contact ophold, så du aldrig rejser alene fra Danmark. Samtidig er du under hele dit ophold dækket af en Gouda Super rejseforsikring.
Udgifter til vores lokale partner (27%)
De partnerorganisationer som vi samarbejder med omkring opholdene i de enkelte lande, får naturligvis dækket omkostningerne, der er forbundet med dit praktikophold. Dette er nødvendigt for at sikre, at det ikke bliver en økonomisk byrde at modtage praktikanter. Betalingen til partnerorganisationerne dækker udgifter til afhentning i lufthavnen, kost og logi under hele dit ophold, samt introduktion ved ankomst.
Administration (12%)
Vores Global Contact team bestræber sig på at sikre gode ophold, effektiv kommunikation og støtte til vores praktikanter. Dette kræver en dygtig administration med en god kontakt til vores forskellige parntere og evalueringer med tidligere praktikanter.
Støtte til MS' arbejde (9%)
Når du rejser ud med Global Contact, støtter du Mellemfokeligt Samvirkes arbejde med at bekæmpe fattigdom og korruption med 2.500 kr. Du kan læse mere om Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for vedens fattigste på www.ms.dk. Denne del af prisen kan trækkes fra i skat. Global Contact sørger for at indberette dette til Skat på dine vegne.
Global Platform (8%)
For at sikre at du får mest muligt ud af dit ophold, er det vigtigt at være grundigt forberedt. Opholdet på Global Platform er en unik mulighed for at lære om regionen og forberede dig på at være volontør. Prisen er inklusiv kost, logi, udflugter, materialer og undervisning af danske og lokale lærere i en uge.
Grundkursus og Hjemkomstdag (4%)
For at forberede dig bedst muligt før din afrejse, inkluderer dit ophold et obligatorisk 2-dages grundkursus hvor alt kost og logi er inklusiv. Efter endt ophold bliver du inviteret med på hjemkomstdag, hvor du kan gense alle dine rejsefæller og evaluere dit ophold. Her er kost og logi også inklusiv.









