Studieretning

Bioanalytiker

Ergoterapeut

Ernæring og Sundhed

Fysioterapeut


Global Health Studietur

Lærer

Medicin

Organisation (Uni)

Pædagog

Psykomotorik

Radiograf

Socialrådgiver

Sygeplejerske

Lange ophold

Korte ophold

50+ ophold


Velkommen til Global Platform Nepal Kom med på masser af udflugter og besøg i lokalområdet Global Platform Nepal I din fritid har du masser af muligheder for at trekke i Himalaya og udforske Nepal på egen hånd

Global Platform Nepal

Tag på Global Platform i Nepal i 4 uger sammen med andre unge danskere. Tag af sted som en del af dit volontørophold eller som en selvstændig rejse, og få et helt andet indblik i en fremmed kultur end du får på en almindelig turistrejse. Her bliver sat fokus på kultur og samfunds-forståelse gennem oplæg, workshops, og field trips.

 

Hvad er Global Platform?

Global Platform er et 4 ugers ophold hvor du får et unikt indblik i den lokale kultur og kontekst gennem et tætpakket program sammensat af vores danske og nepalesiske undervisere. Du er af sted sammen med et hold unge danskere i alderen 18-25 år, som du deler fag, hverdag og fest med på Platformen.

Livet på Global Platform Nepal

Du kan regne med et spækket program med masser af oplevelser, hvor du kommer helt ind under huden på det nepalesiske samfund. Du skal for eksempel:

  • Workshop omkring ”Den gode lærer”. Mange frivillige skal arbejde med børn, men hvordan er man egentlig en god lærer? Efterfølgende besøger vi en folkeskole hvor du kan prøve din nye viden af i en klasse med 40 livlige nepalesiske børn.
  • Hjælpe til med morgenseancen i et slumkvarter, hvor 300 børn skal have morgenmad og før skoledagen begynder
  • Lære det mest basale nepali, så du kan tage en sludder med taxachaufføren eller butiksindehaveren
  • Udforske kastesystemet og den mere religiøse side af Nepal. Gennem workshops og besøg på Hinduistiske og Buddhistiske templer får vi indsigt i de mange forskellige traditioner.
  • Dele din hverdag på platformen med unge fra sydøstasien, der deltager på andre sideløbende kurser (dog kun når disse kurser udbydes)
  • Ud over disse eksempler skal vi besøge børnehjem og slumområder. Vi skal diskutere udviklingsteorier, konflikthåndtering og human rights, lave film og blogge - og så er vi altid åbne for nye inputs og ideer. 

Tilbage på skolbænken?

Absolut ikke! Vi lærer ved at opleve og  tager derfor på en masse ture ud i området. Vi taler med, og ikke om, de lokale, og udveksler perspektiver på livet, samfundet og verden med dem. Du gør dig erfaringer med frivilligt arbejde i en asiatisk kontekst, blandt andet ved at lave workshops med lokale unge og tage på projektbesøg og møde nepalesiske ildsjæle. Du får redskaber i workshopdesign, undervisningsteknikker, konfliktløsning, interkulturel kommunikation og kropssprog, samt hvordan du deler dine oplevelser gennem video eller blogging. Se et eksempel på et skema for Global Platform Nepal.

Hvem er Global Platform for?

Alle der rejser ud som Global Volontør Ung starter med et ophold på Global Platform inden de tager ud på deres volontørplacering. Men Global Platform opholdet kan også fungere som et selvstændigt ophold, eller som optakt til din egen videre rejse. Du behøver derfor ikke have bestilt et volontørophold for at komme med på Global Platform. 
Global Platform er ideel for dig som gerne vil dybere ind under huden på landets kultur, mennesker og samfund, end du kan komme ved at rejse rundt med rygsæk, og gerne vil prøve kræfter med lidt frivilligt arbejde.

Fritiden

Der mange ting at opleve i Nepal både i og udenfor Kathmandu. Du kan besøge de gamle, smukke kongepladser ”Durbar Square” eller lade dig selv fare vild i farverige snørklede gader i den bydelen Thamel. Udover bygninger, templer og monumenter, er hovedstaden også et stedet hvor du kan finde teater, koncerter og festivaller.
Der er også meget at opleve udenfor byen. Ofte kræver det blot nogle timers bumpy ride i en lokal bus, gennem et landskab der sjældent er set smukkere. 6 timer syd for Kathmandu kan du tage på elefantsafari i Chitwan nationalpark. 7 timer vest for byen finder du den Pokhara, byen hvorfra du kan paraglide og trekke til synet af Himalayas imponerende bjergtinder. Er du til Bungee Jump og Riverrafting eller total afslapning, så findes der rig mulighed for dette blot nogle timers kørsel fra Kathmandu.

 

Video om Global Platform

Se denne video lavet af to tidligere frivillige fra deres ophold i Nepal inden de rejste videre ud for at lave frivilligt arbejde.

Du kan også komme på Global Platform i Kenya, Jordan og El Salvador

 

Hvordan bor du på Global Platform Nepal?

Global Platform Nepal har til huse i en stor dejlig bygning, med tagterrasse og udsigt over Kathmandu. Udsyn til hvide bjergtomme (i hvert fald i vinterhalvåret) og en lokal kiosk lige om hjørnet. Du vil blive indlogeret på et 2-4 mands værelse sammen med andre deltagere der følger samme kursus som dig. Værelserne er indrettet med skabe og skriveborde, der er sengetøj og myggenet for vinduerne. I vil dele toilet og bad på værelserne, og i fælleskab med vores hushjælp Sumi, vil vi alle hjælpes ad med at holde huset rent og rart at bo i.
Af faciliteter på platformen kan nævnes: Tv-stue, køkken, hyggerum, poolbord, bordtennisbord, udendørs pavillon, computerrum, wi-fi, tøjvask, postforsendelse og cykeludlejning.
En vigtig ting at være opmærksom på i Nepal er Powercuts. Strømmen kommer fra vandet i floderne, som variere meget alt efter hvilken årstid vi har, om vi er før eller efter sommerens monsunregn. Men året rundt vil der være timer uden strøm hver eneste dag.

Mad og drikke

Under dit ophold på Global Platform Nepal er al kost inklusiv.  Vi har en kantine hvor vores køkkenpersonale dagligt fremtryller morgenmad, frokost og aftensmad. Morgenmaden er ret almindelig med toastbrød, havregryn og lidt frugt. Frokost og aftensmad består af smagfulde og lækre varierede retter fra det nepalesiske køkken, ofte med ris, linser og en god gang chili iblandet. 

Sprog

Det officielle sprog i Nepal er Nepali. Men da infrastukturen i landet er ringe grundet naturens kuperede terræn findes der mere end 100 forskellige etniske sprog og ikke alle taler Nepali. I byområderne samt i de mere turistede områder er de fleste nepalesere gode til engelsk, så det er ikke svært at gøre sig forståelig. Dog skal du lære at hilse på folk ved at sige ”Namaste” (Jeg hilser guden i dig), denne hilsen er almindeligt brugt på gaden og sætter smil på de flestes læber. Under kurserne på platformen vil vi introducere nogle flere gloser, der gør det lidt lettere at begå sig blandt de lokale.
Når vi befinder os på Platformen taler vi altid engelsk, det gælder både i og udenfor undervisningen. Engelsk er vores alles fælles sprog, og for at inkludere alle i fællesskabet er det vigtigt at vi holder os til dette.

Lokalområdet

Global Platform Nepal er placeret midt i storbyen Kathmandu, hvor du nemt kan smutte ned i det lokale supermaked eller ind til det mere turistede område Thamel, og købe det du lige står og mangler, hæve penge, veksle osv. Du kan til enhver tid springe i en taxa og komme rundt i byen for få penge.

Sikkerhed

Din sikkerhed er altid førsteprioritet, når du tager af sted med Global Contact. Vi er altid yderst opmærksomme på sikkerhedssituationen i de lande, hvor vi tilbyder ophold, og du kommer kun af sted, hvis vi kan stå inde for din sikkerhed. Derfor:

  • Bliver du hentet i lufthavnen, når du ankommer.
  • Holder vores medarbejdere i regionen og vores lokale partnere os løbende opdateret.
  • Vil vores lokale partner sørge for, at du er i sikre hænder under hele dit ophold, og at du har en personlig kontaktperson.
  • Vil din koordinator fra Global Contact være i løbende kontakt med dig under hele dit ophold.
  • Vil du altid have muligheden for at ringe til vores nødtelefon, hvis der skulle opstå en nødssituation.

Yderligere er opholdet på Global Platform med til at skabe en tryg ramme om dit ophold, da du bliver forberedt på, hvordan det er at stå på egne ben i et fremmed land. Vi lægger stor vægt på, at du er godt klædt på til de oplevelser, der venter dig, og vores professionelle undervisere vil sikre, at du får et godt indblik landets sprog, kultur, religion m.m.
 
Vi sørger med andre ord for en meget grundig forberedelse op til dit ophold og for den optimale sikkerhed under dit ophold. Så lytter du til folkene omkring dig, følger deres råd og bruger din sunde fornuft, kommer du ikke galt af sted.
 
Skulle uheldet være ude, inkluderer dit ophold en Gouda Super Forsikring med den højeste forsikringsgrad.
 
5 gode råd:

  1. TRAFIK. Brug sele og lad være med selv at køre bil. Se dig altid for og sæt ikke din lid til færdselsregler. Trafikken er hektisk og præget af dårlige vejforhold.
  2. TYVERI. Vær opmærksom på lommetyve - dette gælder især i storbyerne. Anmeld tyveri på den nærmeste politistation og få en kvittering, ellers dækker din forsikring ikke.
  3. VÆRDIER. Tag kun værdier med som du kan tåle at miste. Hav pas og penge tæt på kroppen, hvor det er svært for lommetyve at komme til. Fordel dine penge så du ikke behøver vise hele din formue, hver gang du skal købe noget. På den måde er du heller ikke helt fortabt, hvis du bliver bestjålet.
  4. SIKKERHED. Registrér dig på den danske ambassade når du ankommer. Så bliver du informeret, hvis der sker ændringer i forhold til sikkerhedssituationen. Global Contact vil som minimum tage udgangspunkt i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
  5. POLITIK. Bland dig ikke i politik. I mange lande diskuterer man ikke politik offentligt, da det kan være farligt. Ikke nødvendigvis for dig, men for dem du taler med. Så tænk dig om, før du spørger folk på gaden om deres holdning til landets regering.

 

Dit forløb

Du kan vælge at tage på Global Platform som en del af dit volontørophold eller som et selvstændigt ophold, hvor du evt. rejser videre bagefter. Læs mere om hele forløbet her på siden.

Grundkursus i København

Jo bedre du er forberedt, des mere får du ud af dit ophold. Du vil derfor ca. 4 uger inden afrejse deltage i et 5-dages Grundkursus i København. På grundkurset møder du alle de andre deltagerer du skal på Global Platform med. Gennem workshops, debat og rollespil bliver du forberedt på mødet med en anden kultur. Du vil også møde din kontaktperson i Global Contact, høre mere om Global Platform, få pakketips, flybillet-information fra Kilroy samt vejledning fra en læge. Grundkurset afholdes på Global Platform København, Fælledvej 12, Kbh. N og inkluderer kost og logi. Se et eksempel på programmet.

Global Platform Nepal

Ca. en måned efter grundkurset er der afgang til Global Platform Nepal. Har du valgt at lade Global Contact stå for at købe flybilletten, vil du rejse sammen med andre af deltagerne, som du mødte på grundkurset, derned. Global Platform opholdet varer 4 uger hvor du bor du sammen med de andre deltagere på platformen. Læs mere om programmet her på siden. Under opholdet vil der være friwekender hvor du selv har mulighed for at planlægge ture og opleve noget mere af Nepal.

Din videre rejse

Denne del af forløbet afhænger af dit eget valg af rejse. Er du med på Global Contacts volontørophold rejser du videre ud på din placering hvor du vil lave frivilligt arbejde. Det kan også være du kun har valgt at tage på Global Platform og derefter rejser hjem til Danmark, eller selv tager videre rundt med rygsæk i regionen.

Hjemkomstweekend

Global Contact inviterer alle deltagere på en hjemkomstweekend, der afslutter opholdet. Her kan du gense dine rejsefæller, evaluere dit ophold, erfaringsudveksle, sætte dine rejseoplevelser i politisk perspektiv og lægge planer for dit videre engagement.
Hjemkomstweekenden inkluderer kost og logi og afholdes på Global Platform i København, Fælledvej 12, Kbh N. Læs mere om hjemkomstweekenden.

 

Tilmelding

Nedenstående pris er for dem som kun ønsker at rejse på Global Platform. (Hvis du bestiller et Global Volontør Ung ophold er dit Global Platform ophold automatisk inklusiv).

Når du bestiller dit ophold kan du vælgeom du vil lade Global Contact stå for dit fly og din forsikring (se fordelene længere nede).

Du betaler 5.000 kr. ved tilmelding. Vi sender en opkrævning på restbeløbet ca. 2 måneder før afrejse.
 

Hvad koster opholdet?

Global Platform Nepal Pris ialt DKK

4 uger på Global Platform Nepal
 
11.800 kr.*
 *Du kan trække 1.250 kr af beløbet fra i skat. Global Contact sørger for at indberette dette på dine vegne. 

 

 

Skal Global Contact købe din flybillet?

Flystrækninger og rejseforsikring Pris ialt DKK

Fly: København - Global Platform Nepal - København
 
Forsikring: Gouda Super (ca. 800 kr.) 

 
    
10.800kr.

OBS. Vi kan lave din flybillet lige som du vil have den og tilføje ekstra destinationer før eller efter Global Platform opholdet. Du har mulighed for at tilføje dette i din tilmelding.

 

Fordelene ved at lade Global Contact stå for din flybillet

  • Du er dækket under Pakkerejseloven som bl.a. sikrer dig ved naturkatastrofer o. lign.
  • Du bliver booket på samme flyafgang som de øvrige deltagere, så du aldrig rejser alene fra Danmark
  • Du bliver hentet i lufthavnen ved ankomst og kørt videre til Global Platform
  • Du får en fleksibel flybillet der til en hver tid kan datoændres hos Kilroy – også efter du er taget af sted. Ændringer koster et mindre gebyr til flyselskabet, og forudsætter at der er plads på flyet den dag du vil hjem.
  • Du er dækket af en udvidet rejseforsikring, specielt beregnet på ulandsophold
  • Du er dækket af en afbestillingsforsikring hvis du bliver ramt af sygdom eller kommer alvorligt til skade inden afrejse
  • Du kan bruge din tid på at pakke og være sammen med venner og familie, mens vi finder og booker dine flybilletter

 

Vil du selv sørge for fly og forsikring?

Hvis du vælger selv at købe din flybillet og forsikring, skal du kun betale Global Contact for selve Global Platform opholdet. Hvis du vælger dette, er det vigtigt, at du først køber flybilletten, når du har fået dit ophold endeligt bekræftet af Global Contact. Du vil samtidig modtage udførlige instrukser om hvor og hvornår du skal ankomme. Hver destination har et fast mødested, ofte i landets hovedstad, hvor du vil blive modtaget af vores lokale personale.
Husk det er dit eget ansvar at få booket flybilletten til tiden samt købe en dækkende rejseforsikring.

Prisen på opholdet uden fly og forsikring inkluderer det samme som ovenstående med undtagelse af fly, forsikring og afbestillingsforsikring og afhentning foregår på et aftalt mødested i stedet for i lufthavnen.

 

Visum

Du skal selv sørge for at søge visum til de lande, du skal besøge, samt stå for udgifterne. Vi har herunder skrevet de normale regler, men dobbelttjek dem på ambassadens hjemmeside, da disse til tider kan ændres med kort varsel. Hvis du er udenlandsk statsborger, eller har flygtninge- eller fremmedpas, skal du kontakte ambassaden for at høre, hvordan du søger visum.

…til dit ophold i Nepal
Du skal have visum, når du rejser til Nepal. Visummet søges i Kathmandu lufthavn, og koster 40$, der betales kontant. Det er vigtigt, at du ansøger om turistvisum. Husk også at dit danske pas skal være gyldigt mindst 6 mdr. efter din hjemrejsedato.
Vær opmærksom på at et turist visum maksimalt varer i 150 dage, så din tid i landet skal passe med dette. Den midlertidige adresse du skal opgive i ansøgningen er:
  
 Global Platform Nepal
 MS Nepal
 Gyaneshwor, GPO Box 4010
 Kathmandu
 Nepal

Rejseforsikring

Når du rejser med os, får du en Gouda Super forsikring, som gælder under dit ophold. Hvis du ændrer hjemkomst inden afrejse, forlænger vi forsikringen automatisk, og du vil blive opkrævet det ekstra beløb sammen med din restbetaling. Forlænger du hjemrejsen efter du er rejst, skal du kontakte Kilroy for at forlænge din forsikring.

Vaccination

Vaccinationer og forebyggende medicin kan være nødvendig, når du rejser, da der vil ofte være sundhedsmæssige risici forbundet med at rejse i udlandet. Global Contact anbefaler at du i god tid opsøger din egen læge for at få information om vaccinationer og anden forebyggelse. Husk at medbringe dit vaccinationskort på selve rejsen.

Husk at du er gæst

Du skal være opmærksom på, at du kommer som gæst til et fremmed land. Du skal respektere den lokale kultur og følge de retningslinjer, som vores samarbejdspartnere giver. Det er strengt forbudt at indtage enhver form for narkotika, og vi forventer, at du i særdeleshed respekterer kulturelle traditioner inden for påklædning, alkohol og social acceptabel opførsel. Du er en del af Global Contact både før, under og efter dit ophold. Derfor skal du respektere de anvisninger, som Global Contact og vores partnere giver. I modsat fald forbeholder Global Contact sig retten til at afbryde opholdet for egen regning og uden refusion.

Videre rejse – hjemrejsedato – ændring af flybillet

Hvis du inden afrejse ved, at du har lyst til at backpacke eller rejse videre på egen hånd efterfølgende, kan du sige det ved tilmeldingen. Vi hjælper gerne med en samlet rejse til flere lande. Du kan til enhver tid ændre din hjemrejsedato og til tider også din afrejselufthavn. Det kan jo være, at du skifter mening undervejs og gerne vil opleve mere af lokalområdet, tage på safari eller dykke med dem, du har mødt undervejs. Du kan ændre din flybillet undervejs ved hjælp af Kilroy. Det koster lidt at ændre billetten alt afhængigt af flyselskabet. Kontakt Kilroy, når du har modtaget din billet, for oplysning af pris.

Telefon

Når du ankommer, kan det være en idé at købe et lokalt SIM-kort, så du kan ringe billigt hjem eller til dine rejsekammerater. Din kontaktperson kan hjælpe dig med dette.

Medlemskab

At rejse med Global Contact kræver, at man er medlem af Mellemfolkeligt Samvirke. Du melder dig ind i forbindelse med din tilmelding. Som medlem støtter du vores arbejde med at skaffe indflydelse til verdens fattigste, ligesom du får vores medlemsblad tilsendt.

Søg efter ophold
Infomøder

Det er altid forbundet med en masse spørgsmål at tage ud i verden. Derfor afholder Global Contact jævnligt informationsmøder.

Tilmeld dig næste infomøde

Vil du vide mere

Julie Motzfeldt

Så kontakt
Julie Motzfeldt
jum@ms.dk
Tlf. 7731 0011

Bestil ophold