Studieretning

Bioanalytiker

Ergoterapeut

Ernæring og Sundhed

Fysioterapeut


Global Health Studietur

Lærer

Medicin

Organisation (Uni)

Pædagog

Psykomotorik

Radiograf

Socialrådgiver

Sygeplejerske

Lange ophold

Korte ophold

50+ ophold


Global Platform Jordan

Tag på Global Platform i Jordan i 4 uger sammen med andre unge danskere. Her får du en enestående mulighed for at få en helt anden forståelse og indblik i en fremmed kultur end du får på en almindelig turistrejse. Du kan tage af sted som en del af din volontørrejse eller som et selvstændigt ophold.

 

Hvad er Global Platform?

Global Platform er et 4 ugers ophold hvor du får et unikt indblik i den lokale kultur og kontekst gennem et tætpakket program sammensat af vores danske og jordanske undervisere. Du er af sted sammen med et hold unge danskere i alderen 18-25 år, som du deler fag, hverdag og fest med på Platformen.

Livet på Global Platform Jordan

Du kan regne med et spækket program med masser af oplevelser, hvor du kommer helt ind under huden på det Jordanske samfund. Du skal for eksempel:

  • Gøre dig erfaringer med frivilligt arbejde i en mellemøstlig kontekst ved at undervise lokale unge, lave workshops og tage på besøg hos organisationer i Jordan der også ønsker at gøre en forskel ligesom dig selv.
  • Du vil modtage grundlæggende sprog-undervisning i arabisk, så du kan tage en sludder med taxichaufføren eller finde ud af hvor man kan købe den bedste arabiske Mezze.
  • Kulturmødet foregår ikke bare i en bog, og du vil blive udsat for hele den arabiske virkelighed i alle dens facetter ansigt til ansigt og i gennem personlige møder.  Vi vil opleve Jordan sammen på en masse møder, hvor vi taler med lokale jordanere, og udveksler perspektiver på livet, samfundet og verden.
  • Du vil få konkrete redskaber i workshopdesign, participatoriske undervisningsteknikker, konfliktløsning, interkulturel kommunikation og kropssprog, samt indføring i hvordan du kan formidle dine oplevelser gennem video eller blogging.
     

Tilbage på skolbænken?

Absolut ikke! Vi lærer ved at opleve og  tager derfor på en masse ture ud i området. Vi taler med, og ikke om, de lokale, og udveksler perspektiver på livet, samfundet og verden med dem. Du gør dig erfaringer med frivilligt arbejde i en mellemøstlig kontekst, blandt andet ved at lave workshops med lokale unge og tage på projektbesøg og møde jordanske ildsjæle. Du får redskaber i workshopdesign, undervisningsteknikker, konfliktløsning, interkulturel kommunikation og kropssprog, samt hvordan du deler dine oplevelser gennem video eller blogging. Se et eksempel på et skema for Global Platform Jordan.

Hvem er Global Platform for?

Alle der rejser ud som Global Volontør Ung starter med et ophold på Global Platform inden de tager ud på deres volontørplacering. Men Global Platform opholdet kan også fungere som et selvstændigt ophold, eller som optakt til din egen videre rejse. Du behøver derfor ikke have bestilt et volontørophold for at komme med på Global Platform.
 Global Platform er ideel for dig som gerne vil dybere ind under huden på landets kultur, mennesker og samfund, end du kan komme ved at rejse rundt med rygsæk, og gerne vil prøve kræfter med lidt frivilligt arbejde.

Fritiden

I de fleste af weekenderne har du fri, og selvom du kan slappe af og hygge med de andre deltagere på platformen, tilbyder Jordan også mange muligheder du kan drage nytte af. Hvorfor ikke dase i det døde hav eller se de bibelske steder omkring Mount Nebo? Spise god mad i Madaba eller gå på opdagelse i de romerske ruiner i Jeresh? Amman har også masser at friste med, og der er masser af cafeer i Rainbow Street hvis man savner god kaffe eller skal tjekke sin mail. Eller udnyt chancen og forvild dig ind i de små krogede gader i det gamle Downtown område, hvor basaren sælger alle typer af arabisk tingeltangel, og et ”welcome to Jordan” er en indgroet frase, når du bevæger dig rundt i de spraglede gader.

 

Video om Global Platform 

Du kan også komme på Global Platform i Kenya, Nepal og El Salvador  

 

Hvordan bor du på Global Platform Jordan?

Global Platform Jordan ligger i Shemisani, der er et grønt og hyggeligt område i det vestlige Amman. Her er indkøbsmuligheder, og alt er ikke længere end en kort taxatur væk. Platformen rummer MS’ regionale kontor for vores program med unge i Mellemøsten og Nordafrika, så der vil altid være liv og mennesker omkring dig. Du bliver indlogeret på sovesale med plads til op til otte personer, og i nogle perioder kan man også komme til at bo sammen med andre kursusdeltagere, der deltager på nogle af platformens kurser. Du vil få mad tre gange om dagen, men derudover er der et køkken hvor du vil kunne lave din egen mad.

Mad og drikke

Under dit ophold på Global Platform Jordan er al kost inklusiv, og du har altid adgang til rent drikkevand. Man skal helst ikke drikke vandet fra hanen, selvom det ikke direkte er giftigt. Maden er lokale retter, så du får et godt indblik i jordanske/arabiske madkultur på platformen. Er du vegetar eller har specielle allergier, kan vi sagtens tage hensyn til det – vi skal dog gerne vide det på forhånd.

Sprog

Salaam Aleikum! I Jordan er arabisk nationalsprog, men engelsk er meget udbredt og tales af de fleste – selv taxichauffører. At kunne sige nogle ord på arabisk får altid smilet frem på de lokales læber, og en god måde at bryde isen på ved første møde, så det er altid en god ide at følge godt med i sprogundervisningen, hvilket i særdeleshed vil give pote når du kommer ud på din placering. I de mere marginaliserede og fattigere områder i Amman er der færre der snakker engelsk, og her er det i hvert fald brugbart at kunne nogle basale gloser på arabisk. Engelsk er det fælles sprog og undervisningssproget på Global Platform Jordan, og alt materialet vil også være på engelsk, men der er selvfølgelig altid rig mulighed for at tage en snak med en af de danske trænere på dansk, hvis man har behov for det.

Sikkerhed

Din sikkerhed er altid førsteprioritet, når du tager af sted med Global Contact. Vi er altid yderst opmærksomme på sikkerhedssituationen i de lande, hvor vi tilbyder ophold, og du kommer kun af sted, hvis vi kan stå inde for din sikkerhed. Derfor:

  • Bliver du hentet i lufthavnen, når du ankommer.
  • Holder vores medarbejdere i regionen og vores lokale partnere os løbende opdateret.
  •  Vil vores lokale partner sørge for, at du er i sikre hænder under hele dit ophold, og at du har en personlig kontaktperson.
  •  Vil din koordinator fra Global Contact være i løbende kontakt med dig under hele dit ophold.
  •  Vil du altid have muligheden for at ringe til vores nødtelefon, hvis der skulle opstå en nødssituation.

 
Yderligere er opholdet på Global Platform med til at skabe en tryg ramme om dit ophold, da du bliver forberedt på, hvordan det er at stå på egne ben i et fremmed land. Vi lægger stor vægt på, at du er godt klædt på til de oplevelser, der venter dig, og vores professionelle undervisere vil sikre, at du får et godt indblik landets sprog, kultur, religion m.m.
 
Vi sørger med andre ord for en meget grundig forberedelse op til dit ophold og for den optimale sikkerhed under dit ophold. Så lytter du til folkene omkring dig, følger deres råd og bruger din sunde fornuft, kommer du ikke galt af sted.
 
Skulle uheldet være ude, inkluderer dit ophold en Gouda Super Forsikring med den højeste forsikringsgrad.
 
5 gode råd:
 1. TRAFIK. Brug sele og lad være med selv at køre bil. Se dig altid for og sæt ikke din lid til færdselsregler. Trafikken er hektisk og præget af dårlige vejforhold.
 2. TYVERI. Vær opmærksom på lommetyve - dette gælder især i storbyerne. Anmeld tyveri på den nærmeste politistation og få en kvittering, ellers dækker din forsikring ikke.
 3. VÆRDIER. Tag kun værdier med som du kan tåle at miste. Hav pas og penge tæt på kroppen, hvor det er svært for lommetyve at komme til. Fordel dine penge så du ikke behøver vise hele din formue, hver gang du skal købe noget. På den måde er du heller ikke helt fortabt, hvis du bliver bestjålet.
 4. SIKKERHED. Registrér dig på den danske ambassade når du ankommer. Så bliver du informeret, hvis der sker ændringer i forhold til sikkerhedssituationen. Global Contact vil som minimum tage udgangspunkt i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
 5. POLITIK. Bland dig ikke i politik. I mange lande diskuterer man ikke politik offentligt, da det kan være farligt. Ikke nødvendigvis for dig, men for dem du taler med. Så tænk dig om, før du spørger folk på gaden om deres holdning til landets regering.
 

 

Dit forløb

Du kan vælge at tage på Global Platform som en del af dit volontørophold eller som et selvstændigt ophold, hvor du evt. rejser videre bagefter. Læs mere om hele forløbet her på siden.

Grundkursus i København

Jo bedre du er forberedt, des mere får du ud af dit ophold. Du vil derfor ca. 4 uger inden afrejse deltage i et 5-dages Grundkursus i København. På grundkurset møder du alle de andre deltagerer du skal på Global Platform med. Gennem workshops, debat og rollespil bliver du forberedt på mødet med en anden kultur. Du vil også møde din kontaktperson i Global Contact, høre mere om Global Platform, få pakketips, flybillet-information fra Kilroy samt vejledning fra en læge. Grundkurset afholdes på Global Platform København, Fælledvej 12, Kbh. N og inkluderer kost og logi. Se et eksempel på programmet.

Global Platform Jordan

Ca. en måned efter grundkurset er der afgang til Global Platform Jordan. Har du valgt at lade Global Contact stå for at købe flybilletten, vil du rejse sammen med andre af deltagerne, som du mødte på grundkurset, derned. Global Platform opholdet varer 4 uger hvor du bor du sammen med de andre deltagere på platformen. Læs mere om programmet her på siden. Under opholdet vil der være friwekender hvor du selv har mulighed for at planlægge ture og opleve noget mere af Jordan.

Din videre rejse

Denne del af forløbet afhænger af dit eget valg af rejse. Er du med på Global Contacts volontørophold rejser du videre ud på din placering hvor du vil lave frivilligt arbejde. Det kan også være du kun har valgt at tage på Global Platform og derefter rejser hjem til Danmark, eller selv tager videre rundt med rygsæk i regionen.

Hjemkomstweekend

Global Contact inviterer alle deltagere på en hjemkomstweekend, der afslutter opholdet. Her kan du gense dine rejsefæller, evaluere dit ophold, erfaringsudveksle, sætte dine rejseoplevelser i politisk perspektiv og lægge planer for dit videre engagement.
Hjemkomstweekenden inkluderer kost og logi og afholdes på Global Platform i København, Fælledvej 12, Kbh N. Læs mere om hjemkomstweekenden.

 

Tilmelding

Nedenstående pris er for dem som kun ønsker at rejse på Global Platform. (Hvis du bestiller et Global Volontør Ung ophold er dit Global Platform ophold automatisk inklusiv).

Når du bestiller dit ophold kan du vælgeom du vil lade Global Contact stå for dit fly og din forsikring (se fordelene længere nede).

Du betaler 5.000 kr. ved tilmelding. Vi sender en opkrævning på restbeløbet ca. 2 måneder før afrejse.
 

Hvad koster opholdet?

Global Platform Jordan Pris ialt DKK

4 uger på Global Platform Jordan
 
11.800 kr.*
 *Du kan trække 1.250 kr af beløbet fra i skat. Global Contact sørger for at indberette dette på dine vegne. 

 

 

Skal Global Contact købe din flybillet?

Flystrækninger og rejseforsikring Pris ialt DKK

Fly: København - Global Platform Jordan - København
 
Forsikring: Gouda Super (ca. 800 kr.) 

 
   
5.400 kr.

OBS. Vi kan lave din flybillet lige som du vil have den og tilføje ekstra destinationer før eller efter Global Platform opholdet. Du har mulighed for at tilføje dette i din tilmelding.

 

Fordelene ved at lade Global Contact stå for din flybillet

  • Du er dækket under Pakkerejseloven som bl.a. sikrer dig ved naturkatastrofer o. lign.
  • Du bliver booket på samme flyafgang som de øvrige deltagere, så du aldrig rejser alene fra Danmark
  • Du bliver hentet i lufthavnen ved ankomst og kørt videre til Global Platform
  • Du får en fleksibel flybillet der til en hver tid kan datoændres hos Kilroy – også efter du er taget af sted. Ændringer koster et mindre gebyr til flyselskabet, og forudsætter at der er plads på flyet den dag du vil hjem.
  • Du er dækket af en udvidet rejseforsikring, specielt beregnet på ulandsophold
  • Du er dækket af en afbestillingsforsikring hvis du bliver ramt af sygdom eller kommer alvorligt til skade inden afrejse
  • Du kan bruge din tid på at pakke og være sammen med venner og familie, mens vi finder og booker dine flybilletter

 

Vil du selv sørge for fly og forsikring?

Hvis du vælger selv at købe din flybillet og forsikring, skal du kun betale Global Contact for selve Global Platform opholdet. Hvis du vælger dette, er det vigtigt, at du først køber flybilletten, når du har fået dit ophold endeligt bekræftet af Global Contact. Du vil samtidig modtage udførlige instrukser om hvor og hvornår du skal ankomme. Hver destination har et fast mødested, ofte i landets hovedstad, hvor du vil blive modtaget af vores lokale personale.
Husk det er dit eget ansvar at få booket flybilletten til tiden samt købe en dækkende rejseforsikring.

Prisen på opholdet uden fly og forsikring inkluderer det samme som ovenstående med undtagelse af fly, forsikring og afbestillingsforsikring og afhentning foregår på et aftalt mødested i stedet for i lufthavnen.


Visum
Du skal selv sørge for at søge visum til de lande, du skal besøge, samt stå for udgifterne. Vi har herunder skrevet de normale regler, men dobbelttjek dem på ambassadens hjemmeside, da disse til tider kan ændrer sig med kort varsel.
Hvis du er udenlandsk statsborger eller har flygtninge- eller fremmedpas, skal du kontakte ambassaden for at høre, hvordan du søger visum.

…til dit ophold i Jordan
Du skal have visum, når du rejser til Jordan. Visummet søges i Amman lufthavn, og koster 10 Dinarer, der betales kontant med ca. 15$. Det er vigtigt, at du ansøger om turistvisum. Husk også at dit danske pas skal være gyldigt mindst 6 mdr. efter din hjemrejsedato.

Rejseforsikring
Når du rejser med os, får du en Gouda Super forsikring, som gælder under dit ophold. Hvis du ændrer hjemkomst inden afrejse, forlænger vi forsikringen automatisk, og du vil blive opkrævet det ekstra beløb sammen med din restbetaling. Forlænger du hjemrejsen, mens du er af sted, skal du kontakte Kilroy for at forlænge din forsikring.  
OBS: Forsikring er 25% dyrere for færinger, så den samlede pris på opholdet vil stige med ca. 500,- kroner.

Vaccination
Vaccinationer og forebyggende medicin kan være nødvendigt, når du rejser, da der vil ofte være sundhedsmæssige risici forbundet med at rejse i udlandet. Global Contact anbefaler, at du i god tid opsøger din egen læge for at få information om vaccinationer og anden forebyggelse. Husk at medbringe dit vaccinationskort på selve rejsen.

Husk at du er gæst
Du skal være opmærksom på, at du kommer som gæst til et fremmed land. Du skal respektere den lokale kultur og følge de retningslinjer, som vores samarbejdspartnere giver. Det er strengt forbudt at indtage enhver form for narkotika, og vi forventer, at du i særdeleshed respekterer kulturelle traditioner inden for påklædning, alkohol og social acceptabel opførsel.
Du er en del af Global Contact både før, under og efter dit ophold. Derfor skal du respektere de anvisninger, Global Contact og vores partnere giver. I modsat fald forbeholder Global Contact sig retten til at afbryde opholdet for din egen regning og uden refusion.

Videre rejse – hjemrejsedato – ændring af flybillet
Hvis du inden afrejse ved, at du har lyst til at backpacke eller rejse videre på egen hånd efterfølgende, kan du skrive det i din tilmelding. Vi hjælper gerne med en samlet rejse til flere lande. Du kan til enhver tid kan ændre din hjemrejsedato og til tider også din afrejselufthavn. Det kan jo være, at du ændrer planer når du først er afsted og gerne vil opleve mere af lokalområdet, trekke eller dykke med dem du har mødt under dit ophold. Du kan ændre din flybillet undervejs ved hjælp af Kilroy. Det koster lidt at ændre billetten alt afhængigt af flyselskabet. Kontakt Kilroy, når du har modtaget din billet, for oplysning af prisen.

Telefon
Når du ankommer, kan det være en idé at købe et lokalt SIM-kort, så du billigt kan ringe hjem eller til dine rejsekammerater. Din kontaktperson på dit lokale projekt, kan hjælpe dig med dette.

Medlemskab
At rejse med Global Contact kræver, at man er medlem af Mellemfolkeligt Samvirke. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind, når du udfylder din tilmelding. Som medlem støtter du vores arbejde med at skaffe indflydelse til verdens fattigste, ligesom du får vores medlemsblad tilsendt.

Søg efter ophold
Infomøder

Det er altid forbundet med en masse spørgsmål at tage ud i verden. Derfor afholder Global Contact jævnligt informationsmøder.

Tilmeld dig næste infomøde

Vil du vide mere

Maiken Rasmussen

Så venligst kontakt
Maiken Rasmussen
mra@ms.dk
Tlf. 7731 0022