Tag en måned på vores Global Platform i El Salvador og kom under huden på befolkningen og kulturen. Opholdet vil både bestå af spændende ekskursioner og undervisning i spansk, kulturforståelse, fattigdom, udvikling, globalisering og meget andet.
I El Salvador kan du samarbejde med organisationer, der kæmper for at forbedre vilkårene for landets fattige. Her kan du enten vælge at undervise, arbejde med handicappede eller hjælpe til på en sundhedsklinik. Du kan også lave organisationsarbejde, fx med oplysning og kampagne.
Som volontør i Guatemala møder du både betagende landskaber og dyb fattigdom. Her har du mulighed for at prøve kræfter med undervisning af børn og unge, hjælpe til på sundhedsklinikker eller arbejde på skolebyggeprojekter i afsidesliggende dele af landet.
Indien byder både på ørkensletter, Himalayabjerge, templer og meget mere. Her kan du arbejde med gadebørn, børnehjem, handicappede børn eller undervisning. Du kan også prøve kræfter med arbejde inden for lokale organisationer, kvinder, slumområder eller alderdomshjem.
Besøg landet med den smittende livsglæde til trods for fattigdom og manglende demokratisk indflydelse. I Kenya kan du enten arbejde med udsatte børn på børnehjem, arbejde i en børnehave, undervise på en lokal skole eller arbejde på en sundhedsklinik eller et mindre hospital.
Du kommer til at arbejde med forskellige samfundsmæssige problematikker, enten i form af arbejdet med børn og unge, som hjælp til det administrative, eller gennem formidling og medie omkring situationen i området. Du får en unik mulighed for at få indblik i hverdagen i Palæstina og hvordan en af verdens længste konflikter helt konkret påvirker deres hverdag.
Når du rejser ud med Global Contact kommer du helt tæt på kultur, tradition og religion. I Syrien vil du opleve enorme souqs, gamle ørkenbyer, flotte moskéer og ikke mindst et af Mellemøstens bedste køkkener. Kan du undervise i Capoeira eller IT? Eller er du læge, sygeplejerske eller psykolog, så kan du finde spændende projekter at arbejde på i Syrien
I Uganda kan du opleve den pulserende hovedstad Kampala, eller se den smukke Lake Victoria. Som volontør kan du både prøve kræfter med at arbejde med børn og unge på en institution eller et børnehjem, lave organisatorisk arbejde eller arbejde på en sundhedsklinik.