Studieretning

Bioanalytiker

Ergoterapeut

Ernæring og Sundhed

Fysioterapeut


Global Health Studietur

Lærer

Medicin

Organisation (Uni)

Pædagog

Psykomotorik

Radiograf

Socialrådgiver

Sygeplejerske

Lange ophold

Korte ophold

50+ ophold


Global Volontør Ung i El Salvador

I El Salvador oplever du et lille land i stor udvikling med en gæstfri kultur og overdådig natur. El Salvador er et lille land i Latinamerika med en historie med borgerkrig og fattigdom. I de seneste 20 år har der dog hersket fred. Der er dog stadig store problemer med fattigdom, og forskellene mellem rig og fattig er ikke blevet mindre.


 

Vil du gøre en forskel?

Som volontør gør du en forskel lokalt, mens du flytter dine egne grænser gennem mødet med en anden hverdag og kultur indefra. Du møder et nyt sprog, konfronteres med andre skikke og anderledes mad, og får ikke mindst en ny vinkel på verden. At være volontør betyder, at du kommer helt tæt på og får øjenkontakt med mennesker, der selv prøver at gøre en forskel.

Hvad kan du arbejde med

Du kan samarbejde med to forskellige organisationer i deres kamp for at forbedre vilkårene for fattige i landet. Der vil ofte være mulighed for at kombinere forskellige typer af arbejde, og i forbindelse med arbejdet kan man påregne at skulle hjælpe familierne i deres sæsonarbejde på landet. Eksempelvis høst, såning mv.

Undervisning

Du kan arbejde med undervisning både for børn i alle aldre på lokale skoler, samt med undervisning af ansatte i organisationen du samarbejder med. Det vil særligt være undervisning i engelsk og uden store ressourcer til rådighed. På skolerne planlægger du i samarbejde med lærerne dine opgaver. Der er mulighed for at være flere forskellige steder i landet.

Arbejde med handicappede

Du kan arbejde med at hjælpe organisationer, der arbejder med handicappede på flere forskellige niveauer.

Oplysning og kampagne om sundhed, kvinderettigheder og miljø

Du kan arbejde sammen med organisationen på kontoret og sætte gang i kampagner om forskellige temaer. I en af organisationerne er det også muligt at arbejde med radio om oplysning i lokalsamfundet på landet, hvor radio ofte er det mest benyttede kommunikationsmiddel.

Organisationsarbejde

Du kan hjælpe organisationen med eksempelvis at afsætte bøndernes kaffe og andre produkter. Partnerne er velfungerende organisationer, der godt kan bruge nogle hænder til forskellige typer af arbejde.

Sundhed og Omsorg

Du kan som en del af dit ophold hjælpe til på en sundhedsklinik, hvor du bl.a. kan hjælpe med genoptræning og fysioterapi. Der er mulighed for at være på klinikker forskellige steder i landet.

Hvor meget skal du arbejde?

Arbejdstiden er i dagtimerne og vil være på ca. 25-30 timer om ugen. Har du lyst til at tage initiativ til mere, vil der oftest være mulighed for dette. Du kan igangsætte egne eller fælles projekter på stedet eller i lokalområdet. Arbejdsmængden kan være varierende, og det kan derfor være nødvendigt selv at tage ekstra initiativ.

Det forventes at du arbejder 5 dage om ugen, men i weekenden har du fri til at slappe af, tage på mindre ture eller mødes med andre volontører. Hvis du ønsker at tage en forlænget weekend, kan det oftest arrangeres med arbejdsstedet. Ferier og helligdage varierer. Din kontaktperson vil fortælle dig om eventuelle lukkedage, når du ankommer til dit projekt.

 

Hvor skal du bo under dit frivillige arbejde?

Du bliver indkvarteret hos en lokal familie - oftest en børnefamilie - der har tilknytning til den organisation, du arbejder for. Du vil få et værelse separat eller til deling med din rejsekammerat. Du vil have adgang til elektricitet, men elektriciteten kan i nogle tilfælde være ustabil. At bo hos en lokal familie er i sig selv en stor del af at bo i og blive del af en anden kultur. Det giver dig en unik mulighed for at snakke med de lokale, lære normer, traditioner og kultur bedre at kende, blive taget med til forskellige private arrangementer, samt få et familiært hjem og et lokalt tilhørsforhold, hvilket alt sammen medvirker til, at du kommer helt tæt på befolkningen, samfundet og kulturen.

Mad og drikke

En vigtig del af dit ophold er det kulturelle møde med den lokale befolkning og deres skikke og madvaner, og derfor spises alle måltider sammen med din værtsfamilie eller den organisation, du bor hos. Du får herved muligheden for at spise det lokale mad. Du vil spise det samme som din familie, og der vil ikke bliver tilberedt særlig mad til volontører. Alle måltiderne er inkluderet i opholdet medmindre andet er oplyst. Du vil altid have adgang til drikkevand på din placering. Hvis vandet ikke er rent i dit lokalområde, vil det være enten kogt eller filtreret.

Sprog

I El Salvador taler man spansk, og der vil som udgangspunkt ikke være nogen, der taler engelsk i familierne.

Dit lokalområde

Der er to områder i El Salvador, hvor man kan være volontør. Begge er i naturskønne omgivelser i landlige omgivelser. Vores partnere i begge områder er spiller vigtige roller i lokalsamfundet, og du vil blive taget godt i mod. Det forventes, at du deltager aktivt i det kulturelle liv i lokalsamfundet. Der kan godt være flere volontører i området, men for at man bedst muligt kan blive en del af lokalmiljøet, ligger placeringerne uden for turistområderne.

Sikkerhed

Din sikkerhed er altid førsteprioritet, når du tager af sted med Global Contact. Vi er altid yderst opmærksomme på sikkerhedssituationen i de lande, hvor vi tilbyder ophold, og du kommer kun af sted, hvis vi kan stå inde for din sikkerhed. Derfor:

  • Bliver du hentet i lufthavnen, når du ankommer.
  • Holder vores medarbejdere i regionen og vores lokale partnere os løbende opdateret.
  • Vil vores lokale partner sørge for, at du er i sikre hænder under hele dit ophold, og at du har en personlig kontaktperson.
  • Vil din koordinator fra Global Contact være i løbende kontakt med dig under hele dit ophold.
  • Vil du altid have muligheden for at ringe til vores nødtelefon, hvis der skulle opstå en nødssituation.

Yderligere er opholdet på Global Platform med til at skabe en tryg ramme om dit ophold, da du bliver forberedt på, hvordan det er at stå på egne ben i et fremmed land. Vi lægger stor vægt på, at du er godt klædt på til de oplevelser, der venter dig, og vores professionelle undervisere vil sikre, at du får et godt indblik landets sprog, kultur, religion m.m.

Vi sørger med andre ord for en meget grundig forberedelse op til dit ophold og for den optimale sikkerhed under dit ophold. Så lytter du til folkene omkring dig, følger deres råd og bruger din sunde fornuft, kommer du ikke galt af sted.

Skulle uheldet være ude, inkluderer dit ophold en Gouda Super Forsikring med den højeste forsikringsgrad.

5 gode råd:

  1. TRAFIK. Brug sele og lad være med selv at køre bil. Se dig altid for og sæt ikke din lid til færdselsregler. Trafikken er hektisk og præget af dårlige vejforhold.
  2. TYVERI. Vær opmærksom på lommetyve - dette gælder især i storbyerne. Anmeld tyveri på den nærmeste politistation og få en kvittering, ellers dækker din forsikring ikke.
  3. VÆRDIER. Tag kun værdier med som du kan tåle at miste. Hav pas og penge tæt på kroppen, hvor det er svært for lommetyve at komme til. Fordel dine penge så du ikke behøver vise hele din formue, hver gang du skal købe noget. På den måde er du heller ikke helt fortabt, hvis du bliver bestjålet.
  4. SIKKERHED. Registrér dig på den danske ambassade når du ankommer. Så bliver du informeret, hvis der sker ændringer i forhold til sikkerhedssituationen. Global Contact vil som minimum tage udgangspunkt i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
  5. POLITIK. Bland dig ikke i politik. I mange lande diskuterer man ikke politik offentligt, da det kan være farligt. Ikke nødvendigvis for dig, men for dem du taler med. Så tænk dig om, før du spørger folk på gaden om deres holdning til landets regering. 

 

Godt forberedt

Når du skal være hjælpe andre, er det vigtigt, at din hjælp faktisk også gavner. Derfor sørger vi for, at du får redskaberne, så du er klædt godt på til at kunne gøre en forskel. På den måde sikrer vi, at det bliver en god oplevelse at være af sted. Både for dig og det sted, hvor du er volontør.

Grundkursus i København

Jo bedre du er forberedt, des mere får du ud af dit ophold. Du vil derfor ca. 4 uger inden afrejse deltage i et 5-dages Grundkursus i København. Her får du grundig information om dit projekt, og hvor du skal bo. Gennem workshops, debat og rollespil bliver du forberedt på mødet med en anden kultur. Her vil komme en tidligere volontør fra netop det land, du skal til, så du kan stille små og store spørgsmål til en, der har været det hele igennem. Du vil også møde din kontaktperson i Global Contact, høre mere om Global Platform, få pakketips, flybillet-information fra Kilroy, samt vejledning fra en læge. Det er også på Grundkurset, du møder de andre volontører, som du skal rejse med. Grundkurset afholdes på Global Platform København, Fælledvej 12, Kbh. N og inkluderer kost og logi. Se et eksempel på programmet.

Global Platform i El Salvador

Alle, der tager til Latinamerika, starter med 4 uger på Global Platform El Salvador i Suchitoto. Her forberedes du og andre unge på opgaven som volontør i en latinamerikansk kultur ved at lære om, hvilke kræfter der er på spil - både de kræfter, der arbejder for at skabe forandring og de, der holder fast i status quo. Vi tager fat der, hvor Grundkurset slap, men bliver praktisk orienteret med fokus på den latinamerikanske kultur. Du kommer på mange ekskursioner, laver aktiviteter med de lokale og gør dig de første erfaringer med at være volontør, når du kommer ud og prøve at undervise, arbejde med konkrete cases, lave workshops med de lokale unge og tage på projektbesøg. Du vil lære om historien, religionerne, globalisering, det politiske miljø og kulturforståelse. Undervejs i forløbet vil du, med vejledning fra de danske og lokale facilitatorer, planlægge et mini-projekt, som du selv vælger. Projektet kan du evt. føre ud i livet, når du senere selv skal ud som volontør. Og så skal du have selvfølgelig have det sjovt!
Du vil desuden blive undervist i spansk, så du kan kommunikere med lokalbefolkningen.

Læs mere om Global Platform her

Ankomst på dit projekt

Efter Global Platform bliver du hentet af vores lokale partner. Efter nogle dages introduktion, hvor du lærer mere om lokalområdet og dit arbejdsted, vil du blive blive hjulpet i gang med dit arbejde og indlogeret hos din værtsfamilie.

Hjemkomstweekend

Global Contact tilbyder alle volontører en hjemkomstweekend efter endt ophold. Her kan du gense dine rejsefæller, evaluere dit ophold og dele dine oplevelser med andre. Der er også workshops i formidling, kampagne eller idéer til, hvordan du kan lave frivilligt arbejde, hvis du har mod på det. Hjemkomstweekenden finder sted 1-2 måneder efter, at du er kommet hjem. Hjemkomstweekenden inkluderer kost og logi og afholdes på Global Platform i København, Fælledvej 12, Kbh N.

 

Tilmelding

Når du bestiller dit ophold kan du vælge også at lade Global Contact stå for dit fly og din forsikring (se fordelene længere nede).

Du bør senest tilmelde dig 10 uger før din afrejse, men jo tidligere du melder dig, des større chance er der for, at vi kan opfylde dit ønske om arbejdssted og en evt. rejsekammerat. Du kan reelt melde dig helt op til Grundkurset, men så kan vi ikke love at du vil få alle detaljer om arbejdssted og værtsfamilie på kurset.

Du betaler 5.000 kr. ved tilmelding. Vi sender en opkrævning på restbeløbet ca. 2 måneder før afrejse.
 

Hvad koster opholdet?

Volontørophold 16 uger Pris ialt DKK

4 uger på Global Platform El Salvador
    
12 ugers volontørophold El Salvador

 
   
20.300 kr.*
 *Du kan trække 2.500 kr af beløbet fra i skat. Global Contact sørger for at indberette dette på dine vegne. 

 

 

Skal Global Contact købe din flybillet?

Flystrækninger og rejseforsikring Pris ialt DKK

Fly: København - Global Platform El Salvador - København
 
Forsikring: Gouda Super (ca. 2.400 kr.) 

 
 
11.200 kr.

 

Fordelene ved at lade Global Contact stå for din flybillet

  • Du er dækket under Pakkerejseloven som bl.a. sikrer dig ved naturkatastrofer o. lign.
  • Du bliver booket på samme flyafgang som de øvrige deltagere, så du aldrig rejser alene fra Danmark
  • Du bliver hentet i lufthavnen ved ankomst og kørt videre til Global Platform
  • Du får en fleksibel flybillet der til en hver tid kan datoændres hos Kilroy – også efter du er taget af sted. Ændringer koster et mindre gebyr til flyselskabet, og forudsætter at der er plads på flyet den dag du vil hjem.
  • Du er dækket af en udvidet rejseforsikring, specielt beregnet på ulandsophold
  • Du er dækket af en afbestillingsforsikring hvis du bliver ramt af sygdom eller kommer alvorligt til skade inden afrejse
  • Du kan bruge din tid på at pakke og være sammen med venner og familie, mens vi finder og booker dine flybilletter

 

Vil du selv sørge for fly og forsikring?

Hvis du vælger selv at købe din flybillet og forsikring, skal du kun betale Global Contact for selve volontøropholdet. Hvis du vælger dette, er det vigtigt, at du først køber flybilletten, når du har fået dit ophold endeligt bekræftet af Global Contact. Du vil samtidig modtage udførlige instrukser om hvor og hvornår du skal ankomme. Hver destination har et fast mødested, ofte i landets hovedstad, hvor du vil blive modtaget af vores lokale personale.
Husk det er dit eget ansvar at få booket flybilletten til tiden samt købe en dækkende rejseforsikring.

Prisen på opholdet uden fly og forsikring inkluderer det samme som ovenstående med undtagelse af fly, forsikring og afbestillingsforsikring og afhentning foregår på et aftalt mødested i stedet for i lufthavnen.

Global Contacts økonomi

Vi tror på fuld økonomisk gennemsigtighed. Derfor kan du altid få at vide hvad dine penge går til når du tager af sted med os. Klik og se hvordan udgifterne fordeles.

 

Visum

Du skal selv sørge for at søge visum til de lande, du skal besøge, samt stå for udgifterne. Vi har herunder skrevet de normale regler, men dobbelttjek dem på ambassadens hjemmeside, da disse til tider kan ændres med kort varsel. Hvis du er udenlandsk statsborger, eller har flygtninge- eller fremmedpas, skal du kontakte ambassaden for at høre hvordan du søger visum.

…til dit ophold i El Salvador
Du skal have visum, når du rejser til El Salvador. Visummet er gratis og fås i San Salvador lufthavn, når du ankommer. Det er vigtigt, at du ansøger om turistvisum. Husk også at dit danske pas skal være gyldigt mindst 6 mdr. efter din hjemrejsedato.
 
Turen til Latinamerika går via USA, som kræver indrejsetilladelse. Udfyld ansøgningen online her. Det kan tage nogle dage at behandle ansøgningen, så vær ude i god tid. En ansøgning koster 14 $, som også betales online.

Rejseforsikring

Når du rejser med os, får du en Gouda Super forsikring, som gælder under dit ophold. Hvis du ændrer hjemkomst inden afrejse, forlænger vi forsikringen automatisk, og du vil blive opkrævet det ekstra beløb sammen med din restbetaling. Forlænger du hjemrejsen, mens du er af sted, skal du kontakte Kilroy for at forlænge din forsikring.  
OBS: Forsikring er 25% dyrere for færinger, så den samlede pris på opholdet vil stige med ca. 500,- kroner.

Vaccination

Vaccinationer og forebyggende medicin kan være nødvendig når du rejser, da der vil ofte være sundhedsmæssige risici forbundet med at rejse i udlandet. Global Contact anbefaler, at du i god tid opsøger din egen læge for at få information om vaccinationer og anden forebyggelse. Husk at medbringe dit vaccinationskort på selve rejsen.

Husk at du er gæst

Du skal være opmærksom på, at du kommer som gæst til et fremmed land. Du skal respektere den lokale kultur og følge de retningslinjer, som vores samarbejdspartnere giver. Det er strengt forbudt at indtage enhver form for narkotika, og vi forventer, at du i særdeleshed respekterer kulturelle traditioner inden for påklædning, alkohol og social acceptabel opførsel.
Du er en del af Global Contact både før, under og efter dit ophold. Derfor skal du respektere de anvisninger, Global Contact og vores partnere giver. I modsat fald forbeholder Global Contact sig retten til at afbryde opholdet for din egen regning og uden refusion.

Videre rejse – hjemrejsedato – ændring af flybillet

Hvis du inden afrejse ved, at du har lyst til at backpacke eller rejse videre på egen hånd efterfølgende, kan du skrive det i din tilmelding. Vi hjælper gerne med en samlet rejse til flere lande. Du kan til enhver tid kan ændre din hjemrejsedato og til tider også din afrejselufthavn. Det kan jo være, at du ændrer planer når du først er afsted og gerne vil opleve mere af lokalområdet, trekke eller dykke med dem, du har mødt under dit ophold. Du kan ændre din flybillet undervejs ved hjælp af Kilroy. Det koster lidt at ændre billetten alt afhængigt af flyselskabet. Kontakt Kilroy, når du har modtaget din billet, for oplysning af prisen.

Telefon

Når du ankommer, kan det være en idé at købe et lokalt SIM-kort, så du kan ringe billigt hjem eller til dine rejsekammerater. Din kontaktperson på dit lokale projekt kan hjælpe dig med dette.

Medlemskab

At rejse med Global Contact kræver, at man er medlem af Mellemfolkeligt Samvirke. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind, når du udfylder din tilmelding. Som medlem støtter du vores arbejde med at skaffe indflydelse til verdens fattigste, ligesom du får vores medlemsblad tilsendt.

Søg efter ophold
Infomøder

Det er altid forbundet med en masse spørgsmål at tage ud i verden. Derfor afholder Global Contact jævnligt informationsmøder.

Tilmeld dig næste infomøde

Vil du vide mere

Jonas Bruntse

Så venligst kontakt
Jonas Bruntse
jbr@ms.dk
Tlf. 7731 0013

 
Bestil ophold i El Salvador
Ratings fra volontører i El Salvador

El Salvador - Rating

Mine arbejdsopgaver

Min værtsfamilie

Anbefaler Global Contact til mine venner

 (31 ratings siden 2008) 

 

    Vil du vide mere?
    Så skriv og spørg en
    volontør der har været
    i El Salvador