Ofte stillede spørgsmål
Afrejsedatoer
Dokumentation på opholdet
Flere ophold
Forlængelse af ophold
Forsikring
Grundkursus
Hjemkomstweekend
Hjemrejse
Hvem kan deltage?
Ledige pladser
Logi
Lommepenge
Placering
Pris
Rejsebetingelser
Rejsepartner
Sikkerhed
Tilmeldingsfrist
Vaccinationer
Visum
Afrejsedatoer
Der er afrejse året rundt. Under hvert enkelt land kan du finde en oversigt med afrejsedatoer for de enkelte ophold. Hvis du skal i Praktik, og din praktikperiode ikke passer med vores afrejsedatoer, skal du endelig ringe eller skrive herind, så kan vi garanteret godt få et nyt ophold op at stå.
Dokumentation på opholdet
Vi udsteder gerne et officielt bekræftelsesbrev med informationer om opholdets længde og indhold. Send en mail til os, og så sender vi det med posten.
Flere ophold
Det er muligt at deltage på flere ophold i forskellige lande. Kontakt os for specifik information om praktiske forhold og ekstraomkostninger forbundet herved.
Forlængelse af ophold
I de fleste tilfælde kan du forlænge dit ophold. Kontakt os for specifik information om praktiske forhold og ekstraomkostninger forbundet herved.
Forsikring
Når du bestiller forsikring gennem Global Contact får du en Gouda Super forsikring (betingelser ungdom eller voksen). Ændrer du hjemkomst inden afrejse, forlænges forsikringen automatisk, og du vil blive opkrævet det ekstra beløb af Global Contact, sammen med din restbetaling. Forlænger du hjemrejsen efter afrejse, skal du kontakte Kilroy for forlængelse af forsikring, og Kilroy vil opkræve det ekstra beløb.
Færinge skal være opmærksomme på, at deres forsikring er 25 % dyrere end de angivne priser.
Grundkursus
Jo bedre du er forberedt, des mere får du ud af dit ophold. Alle deltagere bliver derfor inviteret på grundkursus ca. 4 uger før afrejse. Grundkurset afholdes på Global Platform København, Fælledvej 12, Kbh. N og inkluderer kost og logi. Dato og længde for grundkurset afhænger af hvilken type ophold du skal på, men du kan læse datoen for dit grundkursus på de enkelte ophold.
Hvem kan deltage?
Der kræves ingen speciel uddannelse eller erfaringer for at rejse ud og lave frivilligt arbejde i udlandet med Global Contact. Derimod er det en forudsætning, at du er:
- engageret og motiveret i forhold til det at være volontør under hele opholdet
- fleksibel, åben og i besiddelse af en god portion nysgerrighed
- i stand til at forstå og respektere en anden kultur
- i stand til at leve under simple forhold, hvad angår indkvartering og kost
- god til at tage initiativ og tilrettelægge dit arbejde inden for projektets rammer
- indstillet på at håndtere udfordringer og uventede situationer under dit ophold
- Herudover gælder følgende:
- du skal være fyldt 18 år inden afrejsen
- du skal tale og forstå engelsk
- for alle lange ophold skal du deltage i Global Contacts forberedelseskursus inden afrejsen (1 uge)
- for alle korte ophold skal du deltage i Global Contacts forberedelsesseminar inden afrejsen (1-3 dage)
- du skal deltage i et hjemkomstseminar (1 weekend)
Hjemkomstweekend
Hjemkomstweekenden er obligatorisk for alle rejsende med Global Contact. Du vil efter hjemkomst blive inviteret til en hjemkomstweekend. Weekenden finder sted i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler i København. Her vil du få lejlighed til:
- at gense dine ’gamle’ rejsefæller
- at evaluere dit ophold
- deltage i workshop om formidling
- at dele oplevelser fra din rejse med andre, som også har været ude med Global Contact
- at høre om muligheder for at engagere dig aktivt i Global Contact og Mellemfolkeligt Samvirke
- fest: snakke, grine, danse, lege limbo og nyde den fest de frivillige stabler på benene for jer
Find datoerne for de næste hjemkostweekender HER
Hjemrejse
Mange volontører vælger at rejse videre efter frivilligopholdet er slut. Hvis du bestiller fly gennem Global Contact bestiller vi billetten så den passer til dine ønsker. Hvis du allerede ved du vil rejse videre inden du tager af sted, skal du bare skrive hvorfra (evt andet land eller lufthavn) og hvornår du gerne vil rejse hjem.
Hvis du finder ud af du gerne vil rejse videre efter du er taget af sted, er dette også muligt da vi bestiller fleksible billetter. Så skal du bare kontakte Kilroy for at lave din billet om. Det koster et gebyr at ændre billetten, som afhænger af hvilket flyselskab du rejse med. Det koster ofte mellem 300 – 1500 kr, men kontakt Kilroy for at få den korrekte pris. Vær opmærksom på, at hvis du vælger at ændre din billet efter du er taget af sted er det ikke altid du kan ændre lufthavnen du flyver fra. Dette afhænger igen af hvilket flyselskab du flyver med.
Ledige pladser
Der er ledige pladser på alle ophold, der ligger på hjemmesiden med mindre andet er angivet på siden. Hvis du tilmelder dig et ophold, som netop er blevet fuld booket, vil du få besked senest to arbejdsdage efter din tilmelding.
Logi
Oftest vil du komme du til at bo mere primitivt, end du gør i Danmark. På de fleste ophold er der privat indkvartering. Se nærmere under det enkelte ophold.
Lommepenge
Hvor mange lommepenge skal du have med? Dette spørgsmål er meget individuelt og afhænger 100% af dit eget forbrug. Skal du bo på landet er der nærmest ingenting du kan bruge penge på i hverdagen udover lidt snacks. Tager du på mange udflugter i weekender skal du regne på udgifter hertil. Når vi spørger tidligere volontører hvor meget de har brugt svarer de alt mellem 10.000 og 30.000 kr.
Hvis du gerne vil have et indtryk af hvad ting koster i det land du skal til, kan det være en ide at kigge i Lonely Planet. Her kan du se priser på mad, overnatninger, transport osv. De laver også tit en beregning for de enkelte lande på hvor mange penge man skal regne med at bruge når man rejser (Delt op efter standard, fx backpacker eller luksus).
Placering
Du kan som volontør ønske, hvad du gerne vil arbejde med under opholdet. Global Contact vil bestræbe sig på at efterleve samtlige ønsker, men det er vigtigt at påpege, at den endelige placering afhænger af de aktuelle lokale behov og vi kan desværre ikke garantere, at du får din førsteprioritet.
Pris
Priserne ser du under beskrivelsen for det aktuelle ophold. Global Contact modtager ingen finansiel støtte. Derfor opkræver vi en pris, der dækker alle udgifter. For at få det fulde indblik i hvad dine penge går til, kan du læse mere HER. Du bestemmer selv om du vil bestille dit ophold inklusiv fly og forsikring eller om du selv vil stå for det.
Rejsebetingelser
Læs vores rejsebetingelser HER
Rejsepartner
Jeg vil helst ikke rejse alene - kan I skaffe mig en rejsepartner? Svar: Langt de fleste af dem der rejser ud med Global Contact har ikke en rejsepartner på forhånd. Med mindre du sætter kryds i din tilmelding om at du gerne vil rejse alene, sørger vi for at sætte dig sammen med minimum en anden volontør, som du rejser til dit projekt sammen med. Hvis det ikke er muligt at skaffe dig en rejsepartner vil vi tage kontakt til dig i god tid for at høre, om du er interesseret i at rejse til et andet land/projekt hvor vi kan finde en rejsepartner til dig.
Sikkerhed
Din sikkerhed er altid førsteprioritet, når du tager af sted med Global Contact. Vi er altid yderst opmærksomme på sikkerhedssituationen i de lande, hvor vi tilbyder ophold, og du kommer kun af sted, hvis vi kan stå inde for din sikkerhed. Yderligere er opholdet på Global Platform med til at skabe en tryg ramme om dit ophold, da du bliver forberedt på, hvordan det er at stå på egne ben i et fremmed land. Vi lægger stor vægt på, at du er godt klædt på til de oplevelser, der venter dig, og vores professionelle undervisere vil sikre, at du får et godt indblik landets sprog, kultur, religion m.m.
Ved nødstilfælde og ved sikkerhedsproblemer kan man døgnet rundt kontakte Global Contact på tlf. 2989 7731
Tilmeldingsfrist
Du bør senest tilmelde dig 10 uger før din afrejse, men jo tidligere du melder dig, des større chance er der for, at vi kan opfylde dit ønske om arbejdssted og finde en evt. rejsekammerat. Du kan reelt melde dig helt op til Grundkurset, men så kan vi ikke garantere at du vil få alle detaljer om arbejdssted og værtsfamilie på Grundkurset.
Vaccinationer
Vaccinationer og forebyggende medicin kan være nødvendig når du rejser ud og laver frivilligt arbejde, da der vil ofte være sundhedsmæssige risici forbundet med at rejse i udlandet. Global Contact anbefaler at du i god tid opsøger din egen læge for at få information om vaccinationer og anden forebyggelse. Husk at medbringe dit vaccinationskort på selve rejsen.
Visum
Du er selv ansvarlig for at søge visum. Information om, hvorvidt visum er nødvendigt, og hvordan du søger visum, finder du på vores hjemmeside under det land, du skal til eller på ambassaden for det land du skal til. Husk at dit pas skal være gyldigt minimum 6 mdr. frem fra afrejsedatoen.








