Kun for studerende

Bioanalytiker

 

Ergoterapeut

 

Ernæring og Sundhed

 

Fysioterapeut

 

Jordemoder


 

Katastrofe- og risikomanagement

 

Lærer

 

Multimediedesigner

 

Psykomotorik

 

Radiograf


 

Socialrådgiver

 

Sygeplejerske

 

Uni: Agriculture

 

Uni: Organisation

 

Uni: Kommunikation

Kili Kili HERE WE COME!


Uddrag fra Maise og Livs blog fra deres ophold i Tanzania:

Maise og Liv, 18. februar 2011

Puha, tre måneder tilbage! Vi forstår vist ikke helt at halvdelen af tiden på vores placering allerede er gået, vi er jo lige kommet.

Men nu sidder vi altså her i Moshi og skal til at bestige Kilimanjaro – vi har valgt at bruge alle vores fridage på samme tid, for nu skulle det altså være den bedste tid på året at kravle op på toppen af bjerget. Vi glæder os helt over-mega-crazy meget og har talt dagene. Det står også bare der og frister hver morgen, når vi børster tænder. So here we come!

De sidste to uger har været brugt the African way i Mwanga uden internet, strøm om tirsdagen eller træk-og-slip. Så ren og skær hygge med dans i køkkenet, mens vi laver mad, kirke om søndagen med fremmede piger, der piller ved vores hår, og mærkelige samtaler på skolen med en lærer, der bare tænker virkelig meget anderledes end os.

Vi har efterhånden virkelig vænnet os til vores afrikanske livsstil. Dagene flyver af sted og kiloene sætter sig. Vores mamma er en super kok i det afrikanske køkken som bl.a. består af litervis af olie. Heldigvis står den også altid på frugt, chapati 3 gange om ugen og uji hver morgen. MUMS. Vi er nu også efterhånden halvvejs gennem vores KKC Ghee = ghee and butterfat fra en ko, altså mindst 99,7% fedt. Vi savner blue band! Der er lige så klamt som det lyder, men man vænner sig altså også til tørt toastbrød med margarine.

Når vi ikke lige er i skole eller underviser piger i engelsk hjemme, sidder vi ofte i skyggen og læser en bog om Irland i 50’erne eller om safari i Østafrika, måske en smule broderi på søde teddybamser eller sidder bare og kigge lidt ud i luften. Ofte genlyder gårdspladsen af barnelatter, hyl eller gråd i en god blanding med brægende ged, kavlende høns og brunstige ænder. Angel har efterhånden lært forskel på os, selvom hun altid kommer løbende ivrigt råbende ”MAISEALIV” stærkt efterfulgt af Tino på tre, der forsøger, men ikke helt har styr på udtalen.

Det er virkelig fantastisk at være et sted, hvor der er så meget liv. Men det er også virkelig anderledes i forhold til, hvad man er vant til derhjemme med trafikstøj og skraldemænd. Det dér med små børn i hjemmet er til tider også en prøvelse - vi er bare ikke vant til grædende børn og et TV skruet helt op på fuld knald, når vi bare gerne vil nyde aftensmaden lidt og have en hyggelig småsludder med familien, som så pludselig rejser sig, fordi de lige skal hen og se på noget i tv-avisen.

En lille sjov anekdote på falderebet: Da vi på en af disse famøse aftener sidder og spiser, lytter mamma med på tv-avisen og siger pludselig: ”Barack er gået af”. Sig hej til to måbende og gispende mzunguer!!! Der var dog lige en sproglig misforståelse, og hun mente Ma-en-eller-anden = præsidenten i Egypten.

Ønsk os held og lykke, nu drager vi af sted med chokolade, druesukker og højdesygepiller (fra Danmark, så vi er sikre på, det ikke er kalkpiller – tak for hjælpen Theis, WE LOVE YOU).

Læs mere om Global Contacts volontørophold i Tanzania og hvordan du selv kan rejse ud i verden som frivillig.

 
Søg efter ophold
Infomøder

Det er altid forbundet med en masse spørgsmål at tage ud i verden. Derfor afholder Global Contact jævnligt informationsmøder i de fire største byer.

Tilmeld dig næste infomøde



               Del på Facebook